Bøger af Marianne Kristiansen

“Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professionsuddannelser” imødekommer kravene til faget kommunikation i de sundhedsfaglige grund- og diplomuddannelser. Bogen indeholder en introduktion til kommunikation som humanistisk fag samt en grundig teoretisk indføring i fire perspektiver på kommunikation: – det psykoanalytiske (ved Jørgen Nystrup), – det dialogiske (ved Helle Alrø og Marianne Kristiansen), – det systemteoretiske (ved Per Jensen) og – det kognitive/adfærdsmæssige perspektiv (ved Irene Oestrich). Hvert af disse perspektiver danner udgangspunkt for en analyse og diskussion af bogens gennemgående case. I bogens sidste del gives forslag til videre arbejde med casen og forslag til konkrete kommunikationsøvelser. Der afsluttes med en perspektivering, der indeholder oplæg til diskussion af den interpersonelle kommunikations betingelser og udfordringer i dagens sundhedsvæsen.

Dialog og magt i organisationer er en antologi, der især koncentrerer sig om professionelle hjælpersamtaler i organisationer, hvor kombinationen af opgave og proces i forskellige magtsammenhænge er en integreret del af hverdagen. Bogen indeholder artikler om dialog og dialogiske kompetencer, medarbejderudviklingssamtaler, konflikthåndtering og mediation, anerkendende relationer i kollegiale samtaler og dialog og dialogspil som organisationsudviklingsmetode. Fælles for bidragene er et fokus på relationen mellem kommunikation og organisation som et komplekst samspil mellem den nære interpersonelle kommunikation og de større organisatoriske systemer, som kommunikationen er indlejret i. Nogle af artiklerne har især fokus på relationen, andre på de større organisatoriske systemer. Fælles for flere af artiklerne er imidlertid, at de stiller spørgsmål ved et grundlæggende dilemma eller paradoks: hvordan er det muligt at udvikle og praktisere humanistiske tilgange til organisationsudvikling inden for organisatoriske systemer, der er styret af en økonomisk rationalitet? Hvordan er det muligt at intervenere som konsulent i paradoksale situationer? De fleste artikler har således et kritisk perspektiv på dialogens udfoldelsesmuligheder i en organisatorisk kontekst. De spørger f.eks., om dialoger overhovedet er mulige i organisationer og under hvilke betingelser? De forsøger f.eks. at udvikle andre filosofiske, teoretiske og praktiske tilgange til at arbejde med professionelle hjælpersamtaler.

Allerede antologiens titel anslår centrale nøgleord i 90’ernes udbud af kurser til erhvervskvalificering, både på de højere læreanstalter og på det kommercielle marked. Bogen henvender sig til studerende, lærere og medarbejdere på virksomheder og offentlige arbejdspladser, der arbejder med kommunikation og formidling i bredeste forstand.

Bogen problematiserer den traditionelle opfattelse af måden at producere videnskabelig erkendelse på., hvor den distante videnskabsmand er idealet. Bogen er en videnskabsteoretisk debatbog. Dens genstandsfelt er teorien om interpersonel kommunikation. Forfatterne rejser spørgsmålet om, hvorvidt produktion af ny videnskabelig erkendelse inden for denne disciplin kan foregå gennem en særlig form for praksis, nemlig interpersonel kommunikationstræning.

Dialoger kan bruges i organisationer og andre steder, når parterne hver for sig ved, at de står over for en problematik, som de ikke kan finde en løsning på alene. Dialoger er risikofyldte, undersøgende samtaler, der handler om sammen at blive klogere, således at en beslutning kan få et solidt grundlag. Dialoger kan derfor ikke bruges, når det handler om at ville overbevise andre, når der er skjulte dagsordener, eller når en beslutning allerede er truffet. Ud fra analyser af samspillet i kollegiale supervisions- og mentorsamtaler indkredser bogen de særlige kompetencer, der er til stede i en dialog. Kompetencer, som også kan bruges, hvis man som fødselshjælper, guldgraver eller sparringspartner - og uden at være rådgiver - skal hjælpe en person med en udfordring, som han/hun ikke umiddelbart selv kan se sig ud af. Bogen viser, hvilken rolle organisations- og træningskonteksten spiller i disse samtaler og udvikler undervejs et begreb om interpersonel organisationskommunikation. Bogen er skrevet som en kombination af forskning og træning, der karakteriseres ved begrebet om den gensidige involverings metodologi. Bogens teoretiske perspektiver omhandler Roger' humanistiske psykologi, Bubers dialogfilosofi, Gadamers filosofiske hermeneutik og Bohms holografiske kosmologi. Bogen retter sig mod personer, som beskæftiger sig med eller interesserer sig for organisationskommunikation samt læreanstalter.