Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Marie-Louise Svane

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 23%
    - Bind 2
    af Knud Michelsen, Marie-Louise Svane, Sune Auken & mfl.
    382,95 kr.

    Romantikken – den skelsættende periode fra 1800-1870, hvor litteraturen bliver den kristent-borgerlige kulturs omdrejningspunkt og det vigtigste medium både for individets dannelse og udviklingen af en national identitet. Bogen rummer en grundig præsentation af romantikkens filosofiske grundlag og forfattere, bl.a. Oehlenschläger, Ingemann og Grundtvig.

  • - i europæisk litteratur gennem det 19. århundrede (bd. 1-2)
    af Marie-Louise Svane
    497,95 kr.

    Den franske revolution, Napoleon i Ægypten, Tusind og én nat, rejseberetninger fra Konstantinopel, Kairo, Palæstina og Algeriet er forskellige spor i europæisk kultur fra starten af det 19. århundrede. Interessen for Orienten var forbundet med kolonial stormagtspolitik på de asiatiske og afrikanske kontinenter, men også med entusiastisk udforskning af østlig kultur og oversættelser af persiske, tyrkiske, indiske og arabiske klassiske tekster til europæiske sprog. J.W. Goethe drømmer sig tilbage til barmakidernes storhedstid i Bagdad, Lord Byron fortæller dramatiske haremshistorier med noter om egne oplevelser i Tyrkiet, H.C. Andersen er fortryllet i Konstantinopel, Alexandre Dumas omgiver sin helt, Greven af Monte-Cristo, med et spind af gåder, der har at gøre med grevens skjulte fortid i Orienten. Orienten som horisont favner det 19. århundredes europæiske orientinteresse i bredden og viser, hvordan fascinationen af den orientalske verden går hånd i hånd med aktuelle spørgsmål og anliggender i den europæiske kontekst. I bogens kapitler behandles berømte og mindre kendte engelske, franske, tyske og nordiske forfatteres orient-fortællinger og bidrag til en stadig aktuel diskussion om Europas selvforståelse i forhold til nabokulturerne i Øst.

  • af Marie-Louise Svane
    205,95 kr.

    For romantikerne er der ingen skarpe grænser mellem kunst, liv og erkendelse. Kunsten er en del af tilværelsens uendelige skabelsesproces, og bevidstheden er gennem poesien forbundet med kosmos. I begyndelsen af det 19. århundrede udløser den romantiske vision en artistisk energi af hidtil usete dimensioner. Men den afsætter også et virkelighedsproblem, der gennemarbejdes i de enkelte kunstværker og kunstarter.I sin bog, Formationer i europæisk romantik, præsenterer Marie-Louise Svane, i tekst og billeder, romantikken i Tyskland, England og Skandinavien. De litterære repræsentanter er Ludwig Tieck, Novalis, brødrene Schlegel, Heinrich von Kleist, Joseph von Eichendorff, Heinrich Heine, John Keats, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher. Fra romantikkens billedkunst gennemgås værker af især J.C. Dahl og Caspar David Friedrich.Marie Louise Svane er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har blandt andet (sammen med Lis Møller) udgivet antologien Romanticism in Theory (2001). Hun skriver i øjeblikket på en bog om den danske romantiske digter Adam Oehlenschläger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.