Bøger af Marie Nørredam

Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin,folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed.Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencerog handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen.Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet somlærebog for en bred målgruppe.

Medicinsk sociologi introducerer læseren til den nyeste forskningsbaserede viden om, hvorledes det sociale miljø påvirker befolkningens helbredstilstand.Bogen indledes med en beskrivelse af sygdomsmodeller og helbredsmål, samt en gennemgang af ændringer i sygdomsmønstre, middellevetid og reproduktion.Bogen beskriver derefter de overordnede sociale strukturer, social position og etnicitet, der sætter rammerne for individets muligheder og handlen. Dernæst behandles det liv, den enkelte udfolder inden for disse rammer, og temaer som f.eks. arbejdsliv, stress, og sociale relationer. I bogens sidste del anskues sygdom og sundhed i et livsforløbsperspektiv, hvor påvirkninger i forskellige livsfaser kan påvirke helbredet i andre og senere faser i livet, blandt andet igennem sundhedsadfærd.    Indsigten i sociale determinanters betydning for befolkningens helbred har ikke kun teoretisk interesse, men også praktisk. Den kan vise os, hvor vi skal sætte ind for at forebygge sygdomme, og hvorledes vi skal udvikle vores sundhedsvæsen, så det bedst muligt dækker befolkningens behov.Denne 3. udgave er gennemgribende revideret med bidrag fra en række nye forfattere; der er bl.a. tilføjet et kapitel om sygdomsmodeller og helbredsmål og om forebyggelse og sundhedsfremme.  Ligeledes indeholder bogen et kapitel, der diskuterer hvordan begreberne sundhedsadfærd og livsstil kan forstås teoretisk og anvendes forskelligt i praksis i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på både befolkningsniveau og i det individuelle kliniske møde.  Bogen er velillustreret med mange modeller og figurer for at fremme formidlingen af stoffet.Medicinsk sociologi er relevant for alle faggrupper inden for sundheds- og socialsektoren.

Asylsøgende børn (og voksnes) forhold har de seneste år været i søgelyset, både i medierne og i de politiske diskussioner. Debatten har omhandlet asylsøgende børns livsvilkår omkring opholdstider samt bolig-, skole- og familieforhold. Den politiske og samfundsmæssige debat har dog generelt manglet forskningsmæssig forankring. Denne antologi bidrager kvalificeret og mangefacetteret til denne diskussion. En fællesnævner for antologiens analyser er, at de retter et kritisk, nuanceret, samt empirisk og teoretisk funderet lys på de forhold asylsøgende børn (ledsagede som uledsagede) har og har haft de seneste år i Danmark.   Antologiens bidrag dækker: De juridiske rammer for og menneskeretlige aspekter af asylsystemet og asylansøgeres vilkår, dansk flygtninge- og immigrations­politik i en historisk-politologisk kontekst, asylsøgende børns livsvilkår i praksis, afviste asylansøgeres familieforhold, traumatiske oplevelser i hjemlandet, og hvad det betyder for børnenes psykiske sundhed ved ankomst til Danmark, psykiske reaktioner på opholdstiden på asylcentre, identitetsmæssige konsekvenser af opholdstiden, betydningen af udflytning til boliger uden for asylcentrene for børnenes trivsel, asylsøgende børns status i asylsystemet, samt livsvilkårene for de uledsagede asylsøgende børn. Disse forhold belyses gennem en række forskellige videnskabelige optikker: En sociologisk, psykologisk, antropologisk, sundhedsvidenskabelig, juridisk, menneskeretslig samt politologisk optik. Gennem denne tværdisciplinære tilgang skaber antologien et bredt videnskabeligt baseret billede af asylsøgende børns hverdag og livsvilkår. Antologiens forfatterne repræsenterer et bredt felt af relevante institutioner, forskningstraditioner og faglige perspektiver på asylbørn.

Social ulighed har stor politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Det videnskabelige studium af sociale forskelles betydning for sygdom og sundhed skaber i disse år vigtig ny viden om årsager til og konsekvenser af denne ulighed. I bogen behandler en række forskere inden for folkesundhedsvidenskab spørgsmål som: Hvad er social ulighed i sundhed, og hvorfor er ulighed et problem? Hvilken rolle spiller arv og miljø for lighed i sundhed? Hvordan behandler sundhedsvæsenet barnløse, indvandrere og brystkræftpatienter? Udøver myndighederne magt, når de søger at fremme befolkningens sundhed?