Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Markus Bjørn Kraft

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Magt, kommunikation og ledelsesstil
    af Markus Bjørn Kraft
    44,94 kr.

    Forandringer skal gribes, elskes og ledes.Det er i forandringen, at vi udvikler os. Den moderne leder skal opbygge sin ledelseskraft, så hun bliver i stand til at gribe forandringen og styre virksomheden igennem den radikale forandringsproces. Vi skal lære at elske forandringen. Vi skal ikke blot være forandringsparate, men forandringsskabende.Teknologiske kvantespring, intensiv konkurrence, markante besparelser, den globale markedsplads er nøgleudfordringer, som ledere dagligt skal forholde sig til. Radikale forandringer har mere end nogensinde indtaget hverdagen både i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Evnen til at gribe forandringen er blevet en basal forudsætning for succes.Denne bog stiller skarpt på, hvordan lederen af radikale forandringsprocesser tilpasser sin ledelsesstil, sin anvendelse af magt og sine kommunikationsformer til lige præcis den del af processen, som hun befinder sig i i forhold til den radikale forandringsproces.

  • - Den fjerde vej til værdiskabelse
    af Markus Bjørn Kraft
    485,95 kr.

    Danske almennyttige fonde er nye væsentlige aktører der præger vores samfund, i både store og små sammenhænge. Fondenes formuer og uddelinger er steget markant i de sidste fem til ti år og fondenes organisationer er blevet mere professionelle og transparente. Denne bog har til formål at beskrive de danske almennyttige fondes samfundsmæssige rolle, position og helt konkrete virkemidler i værdiskabelsen i det danske samfund. Dette er interessant, fordi der er sket store nye forandringer i fondenes ageren, og at danske fonde i dag tager et selvstændigt og ledende ansvar i udviklingen af det danske samfund. Bogen beskriver, hvordan de danske almennyttige fonde i dag påtager sig en væsentlig del af ansvaret for udviklingen af samfundet gennem virkemidler som en samfundskontrakt, strategi, governance, politisk indflydelse, synlighed og transparens. Danske fondes rolle og virkemidler perspektiveres gennem en komparativ analyse med amerikanske fonde, og til sidst beskriver bogen megatrends, kritiske dynamikker og scenarier for danske fondes fremtid. Bogen argumenterer for, at de almennyttige fondes værdiskabelse, rolle, position og virkemidler er unikke i forhold til det danske samfunds andre hovedaktører, nemlig det politiske system/den offentlig sektor, virksomhederne og civilsamfundet. Det er baggrunden for bogens grundlæggende budskab om, at de danske fonde har anlagt og følger ”Den fjerde vej til værdiskabelse i Danmark”. Bogen henvender sig til alle der interesserer sig for fonde og deres rolle, position og virkemidler. Det er for eksempel ansatte i fondene, samarbejdspartnere, uddelingsmodtagere, politikere, medier, fondsrådgivere, forskere og studerende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.