Bøger af Martha Sif Karrebæk

I debatterne om det danske samfunds udvikling, værdier og sammensætning har der været stigende fokus på tosprogede børn. I de senere år er der sket meget inden for forskningen i disse børns liv og opvækstvilkår, og det er resultaterne af denne forskning, der fremlægges i Tosprogede børn i det danske samfund.Ved tosprogede børn forstås børn, der har brug for mere end et sprog i deres dagligdag. Mange mennesker har at gøre med tosprogede børn i en professionel sammenhæng, og bogen vil være et nyttigt redskab for dem i deres daglige arbejde. Samtidig kan bogen med sine baggrundsanalyser og fremdragelse af eksisterende viden forhåbentlig være med til at imødegå en række af de fordomme, der eksisterer om tosprogede børn.Tosprogede børn i det danske samfund indeholder kapitler om: Sprogs betydning for tosprogede børn Minoriteter i Danmark Racisme og ligestilling Kulturbegrebet og kulturmødet i børnehaven Tosprogede børns møde med den danske skole Tosprogede børns opvækstvilkår og kompetenceudvikling Forældresamarbejde Pædagogisk praksis i det danske samfund Bogen beskæftiger sig med børn i alderen op til ca. 12 år. Den rummer bidrag af en række af landets førende forskere på området. Bogen henvender sig til studerende (bla. pædagog-, lærer- og lægestuderende og politielever), uddannede pædagoger og lærere, socialrådgivere, læger og psykologer.

This book addresses the dynamic interplay between creativity and continuity in communication.Though conventionalisation is essential to any understanding of the foundation of interaction and language, thus far it has not been the subject of any substantial collective effort. New research presented here seeks to redress this. An introductory chapter critically reviews the theoretical assumptions and pitfalls of twentieth-century approaches to communication and conventionalisation. The successive chapters are by scholars from different theoretical backgrounds within language and literature. They study the processes of conventionalisation from the complementary perspectives of linguistic and literary research traditions and cover a diverse field of cognitive, social, and historical aspects of language.The target readership of the book is scholars and students of language and communication – including literacy and literary studies and philosophy of language – who are interested in foundational issues and their profound implications for empirical analysis.

I de senere år er forskernes rolle i samfundet blevet genstand for en ny slags opmærksomhed. Dansk forskning befinder sig i dag på en ideologisk kampplads i krydsfeltet mellem woke og anti- woke kampagner, mellem krav om øget samfundsrelevans og anklager om overdreven aktivisme, mellem mediers deklarering af eksperters synspunkter og forskeres understregning af deres videnskabeligt funderede ekspertise. Må forskere have holdninger til deres emne? Findes der noget, vi kan kalde objektiv og værdifri forskning? Hvor langt må politikere gå i styringen af videnskaben? Hvad er videnskabens status i en offentlig debat, der udspiller sig i en stadig mere kompleks medie-økologi? Hvordan kan forskere undgå at blive mistænkeliggjort eller ende i en shitstorm, når de forsøger at bidrage til at løse lokale og globale samfundsudfordringer, som mange har en mening om? Med andre ord – hvad er forholdet mellem videnskab og engagement? Med afsæt i blandt andet fedmeforskning, islamforskning, sikkerhedspolitik, sprogvidenskab, biologi, mellemøststudier, historie og journalistik åbner Videnskab og engagement for en nuanceret diskussion af disse aktuelle spørgsmål. Bogens ærinde er at give forskere, journalister og politikere bedre redskaber til at håndtere en helt central udfordring for både videnskaben og samfundet i det 21. århundrede.

De fleste mennesker behersker og benytter mere end et sprog og kan i realiteten kalde sig flersprogede. Trods dette betragtes det at være etsproget som norm og det at være to- eller flersproget som en afvigelse.I denne bog beskæftiger Martha Sif Karrebæk sig med det flersprogede sprog som én sproglig udtryksform på lige fod med alle andre. Forfatteren undersøger de teoretiske aspekter af den flersprogedes sprogbrug og beskæftiger sig med det fænomen som frem for alt kendetegner det flersprogede sprog, nemlig kodeskift.Kodeskift opstår, når der skiftes sprog inden for f.eks. en sætning. Martha Sif Karrebæk anser kodeskift for en fuldgyldig sproglig udtryksform med egne forudsætninger og begrænsninger på lige fod med alle andre sproglige udtryksformer og altså ikke som en fejl eller en afvigelse fra normen.Bogens empiriske data stammer fra tosprogede tyrkisk-danske unges gruppe-samtaler. På baggrund af kodeskiftene i dette materiale opbygger forfatteren en typologi, der baseres på to sprogligt centrale fænomener, nemlig ikonicitet og struktur.Bogen indeholder desuden en introduktion til formelle og sociolingvistiske-diskursorien-terede tilgange til kodeskift samt til den funktionelle grammatik. Martha Sif Karrebæk er ph.d.-studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.