Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Martin Brøchner-Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Micki Sonne Kaa Sunesen & Martin Brøchner-Nielsen
    288,95 kr.

    Traditionelt set inviterer meget klasseun­dervisning til, at eleverne skal sidde ned og lytte. Men hvad hvis undervisningen også bestod i, at børnene bevæger sig ud af klasselokalerne og anlægger et undrende og kritisk blik på ting, som de ellers ofte tager for givet: indeklimaet i klasserummet, ude­miljøet, utryghed i pauserne, undervisningsmaterialer osv.? Med metoden eleven som forsker arbejder eleverne aktivt med forhold af betydning for deres skoleliv, mens de gennem videnskabelige metoder undersøger skolens forhold set fra andre børn og voksnes perspektiver. I al sin enkelthed går ideen om eleven som forsker ud på, at elever og lærere i fællesskab laver undersøgelser i og af skolen med henblik på at udvikle sko­len. En væsentlig pointe er, at man på den måde viser eleverne, hvordan indholdet i skolens fag kan anvendes, og at det derfor kan være meningsfuldt at beskæftige sig med. Bogen introducerer til metoden eleven som forsker og giver konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med skolens fag, demokrati og udvikling på en og samme tid. Det er særlig relevant nu, hvor skolerne oplever mange forskellige udfordrin­ger relateret til inklusion og trivsel, og hvor der kaldes på mere projektbaserede og undersøgende tilgange i undervisningen. Med denne bog får de professionelle i eller omkring skolen et bud på, hvordan man ud fra et elevcentreret perspektiv kan arbejde med dette i praksis. Bogen henvender sig til alle, som har lyst til at tage arbejdet med skolens fag, demokrati og udvikling i egen hånd. Den er relevant for alle, som interesserer sig for skolens hverdagsliv og udvikling, herunder udførende praktikere, men også lærerstuderende på læreruddannelsen og forskere, som leder efter greb til at samarbejde med skoler.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.