Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
VÆDDELØBER er Matti Breschels hæsblæsende og humoristiske historie om at gå fra at være en drengerøv med fart i benene til at blive en af verdens bedste cykelryttere og køre for nogle af cykelsportens allerstørste hold. Han vandt flere VM-medaljer og løb, kørte med helt fremme i klassikere og først over målstregen på en Grand Tour-etape. I 15 år levede han på landevejene som en del af det professionelle felt med masser af succes, lige så mange skuffelser, slemme styrt og sjove stunder i og af sadlen. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.I VÆDDELØBER skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt - til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier.
Ny bog om verdens største cykelløb fortalt af blandt andre Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Jesper Skibby og Brian Holm.I starten af juli 2022 vil hele nationen stå på den anden ende, når en af verdens allerstørste sportsbegivenheder, Tour de France, ruller forbi København, Roskilde, Nyborg, Vejle, Sønderborg og en række andre danske byer.I Tre uger i juli fortæller en stribe af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiden om deres egne oplevelser i Touren. Vi er med hele vejen fra morgenbordet inden løbets første etape via bjergrige strabadser og brændende rivaliseringer til sejrspodiet i Paris. Der deles undervejs rundhåndet ud af indsigtsfulde anekdoter og farverige røverhistorier om sejre, skuffelser og slagsmål, der tilsammen giver læseren et unikt indblik i en Tour de France-rytters hverdag og særegne psyke. Bogens fokus er det franske etapeløb, men kommer omkring både colombianske gangstere, franske ikoner og ikke mindst nutidens store danske landevejsstjerner.Tre uger i juli er et festfyrværkeri af cykelhistorier og et underholdende portræt af en sportsbegivenhed, der er mere populær end nogensinde. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Tonny Vorm i samarbejde med blandt andre: Bjarne Riis, Brian Holm, Per Bausager, Rolf Sørensen, Jesper Skibby, Jens Veggerby, Jesper Worre, Jørgen V. Pedersen, Kim Andersen, Jakob Piil og Matti Breschel.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.