Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Merete Bjerrum

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Merete Bjerrum
    65,95 kr.

    "Bogen henvender sig til studerende på de videregående sundhedsuddannelser, herunder de social- og sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser. Bogen er en introduktion til den videnskabelige arbejdsproces. Her er intet underforstået, men alt er grundigt forklaret. Den er skrevet i et meget læsevenligt sprog, nærmest sanseligt, så man kan høre forfatterens stemme i sit øre. Den har en logisk struktur og er gennemtænkt vejledende til sidste side. Bogens layout er enkelt og med en god farvesætning på sidernes yderkant, der fremmer brugen af bogen som opslagsværk.Jeg giver denne meget velskrevne og veldisponerede bog mine varmeste anbefalinger. Den bør stå på enhver studerendes boghylde, der interesserer sig for sundhed og kvalitative undersøgelser i særdeleshed."- Anne-Marie Elgkjær Larsen. cand.cur., vicerektor på Diakonisse-stiftelsens Sygeplejeskole, Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2/2006. MERETE BJERRUM er cand.mag. i historie, ph.d. i Medicin og lektor ved Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet.

  • Spar 11%
    af Merete Bjerrum, Preben Ulrich Pedersen, Sasja Jul Håkonsen & mfl.
    338,95 kr.

    Fra forskning til praksis beskriver, hvordan sundhedsfaglig forskning kan omsættes til relevante initiativer i praksis – alt sammen til gavn for patienterne. Nyeste viden implementeres i praksis gennem klinisk lederskab, klinisk beslutningstagning og kliniske retningslinjer, som er vigtige fokuspunkter i en systematisk arbejdsgang for mange faggrupper i sundhedsvæsenet.Evidens er et uomgængeligt nøgleord, hvad end vi taler om beslutninger eller handlinger af klinisk, administrativ og organisatorisk karakter. Der produceres fortløbende store mængder af ny valid viden, men med afsæt i forskellige forskningstyper. Bogen beskriver, hvilke evidensformer udvalgte forskningstyper kan bidrage med, og hvordan den videnskabelige litteratur kan opsummeres ved hjælp af systematiske reviews.Fra forskning til praksis rummer mange praktiske eksempler, som let kan relateres til en bred vifte af faggrupper på sundhedsområdet. Det er en oplagt lærebog for studerende ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser eller på efter- og videreuddannelsesforløb. Bogen er også yderst relevant for klinikere, dvs. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer samt social- og sundhedsassistenter.

  • af Merete Bjerrum, Raben Rosenberg, Barbara Zalewski, mfl.
    367,95 kr.

    "Psykiatriens historie i Danmark er en milepæl og sætter standard for en form for historieskrivning, hvor mennesket, patienten er kommet i centrum."Bo Møhl, PolitikenSkildringer af dansk psykiatri har ofte haft karakter af politiske indlæg. Enten i form af skrifter, hvor psykiatere forsvarer psykiatrien som hård videnskab, eller kritiske analyser af psykiatrien som et disciplinerende system, der på forskellige måder undertrykker såkaldt ”syge” mennesker.I denne bog gives for første gang en samlet historisk skildring af den danske hospitalspsykiatri med fokus på både videnskabelige landvindinger og den skiftende historiske kontekst, psykiatrien har udviklet sig igennem. I ti kapitler fortæller forfatterne – som tæller både psykiatere og historikere – om dansk psykiatri fra grundlæggelsen af Sct. Hans Hospital i 1600-tallet til i dag, hvor neuropsykiatrien vinder frem, og skellene mellem førhen adskilte psykiatriske retninger i stigende grad nedbrydes til fordel for en mere sammensat beskrivelse af psykiske lidelser.Psykiatriens historie i Danmark er et enestående værk om et aspekt af danmarkshistorien, som har en bemærkelsesværdig evne til at bringe sindene i kog, men som ikke desto mindre har været sparsomt skildret.JESPER VACZY KRAGH er cand.mag. og ph.d. og ansat ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, hvor han arbejder på et forskningsprojekt om medicinsk behandling i psykiatrien i perioden efter 1950. Han er forfatter til en lang række artikler om bl.a. psykiatrihistorie, spiritisme og kulturhistorie.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.