Bøger af Merete Monrad

Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse.Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner.Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Med vignetmetoden kan man undersøge holdninger, som ellers kan være svære at afdække. Ved hjælp af vignetter – det vil sige fiktive cases – kan holdninger og såkaldt tavs viden bringes frem i lyset. Vignetmetoden kan blandt andet belyse: holdninger i en praksisnær kontekst, fordomme, normer, bl.a. normer for følelser, professionelles holdninger til, hvordan der skal handles i bestemte situationer og etiske spørgsmål på en konkret og praksisnær måde. Ud over at præsentere vignetmetoden som sociologisk undersøgelsesmetode viser forfatterne, hvordan metoden kan bruges som faglig udviklingsmodel i professionel praksis. Vignetmetoden er den første danske indføring i metoden og beskriver de centrale overvejelser for den, der vil bruge metoden i både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Bogen henvender sig til studerende på sociale og samfundsvidenskabelige fag på universiteter og professionshøjskoler og til alle, der beskæftiger sig med undersøgelser af professionelt arbejde og faglig udvikling.

Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

Borgerinddragelse er et komplekst fænomen, og der findes ikke én entydig definition, hverken i praksis eller inden for faglitteraturen. Alligevel anvendes begrebet i mange sammenhænge og er i disse år kommet særligt i fokus som en central værdi i velfærdsstaten. Udgangspunktet for denne bog er, at der er mange potentialer i at styrke leveringen af velfærd igennem et øget fokus på borgerinddragelse - blandt andet fordi borgeres viden om egne forudsætninger og behov er afgørende for det faglige arbejde med at udvælge og tilrettelægge indsatser og hjælp. Men der kastes samtidig et kritisk blik på både potentialerne og de dilemmaer, der er indlejret i udførelsen af borgerinddragende aktiviteter.I bogen indgår eksempler på specifikke udfordringer fra det sociale arbejdes forskellige praksisområder. Bogen er ikke en guidebog til, hvordan man inddrager borgeren i praksis, men er snarere et redskab til refleksivitet, der hjælper med at få en klar og nuanceret forståelse af, hvad borgerinddragelse er og kan, og hvad rammerne for borgerinddragelse betyder for praksis.Bogen henvender sig både til studerende og praktikere på tværs af det sociale arbejdes forskellige praksisområder samt til de læsere, der har interesse for, hvordan borgerinddragelse kan fremme den offentlige velfærd.