Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Merete Olsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Pædagogik og praksis
    af Anne Holmen, Karen Lund, Merete Olsen, mfl.
    262,95 kr.

    En bog om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Bogen omhandler såvel sprogfagenes hvad og hvorfor som deres hvordan og sætter ikke mindst fokus på den ofte vanskelige omsætning af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolens praksisrum.Forfatterne tager afsæt i et funktionelt sprogsyn, hvor sprog ses som et middel til kommunikation, og hvor sprog og sprogtilegnelse ud fra et sociokognitivt læringssyn ses som processer og produkter af social interaktion mellem mennesker, der skaber kommunikation qua deres egen individualitet og i skiftende fællesskaber. Bogens kultursyn er dynamisk, hvor kultur forstås som noget, der skabes mellem mennesker i kraft af de globale medier, verdenshandel, omfattende turisme og international migration.Bogens kapitler omhandler:praksis, dvs. selve undervisningenalmen fagdidaktik som også indeholder undervisningens metodelære, dvs. dels fagdidaktikken som blandt andet omhandler valg af stof og indhold og dels almendidaktikken, fx stoffets sværhedsgrad og relevans både i forhold til elevgruppen og den enkelte elev,pædagogik som udtryk for undervisningsteori, dvs. metoder og refleksioner til at gøre undervisningen anderledes,skolekultur som samlende udtryk for forhold mellem undervisning, didaktik og pædagogik.I denne 2.udgave af bogen relateres der til de nye Forenklede Fælles Mål fra 2014, og relationerne mellem de uddannelsespolitiske tekster, undervisnings- og læringsteorier og undervisningens praksisrum i et brobygningsperspektiv fra grundskole til universitet bliver løbende behandlet gennem bogen.Bogen henvender sig til lærerstuderende, sproglærere, pd- og masterstuderende, studerende på sproglige universitetsuddannelser kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i en dansk uddannelseskontekst med det globale perspektiv for øje.

  • - Engelsk med billedbøger i indskolingen
    af Merete Olsen, Susanne Karen Jacobsen & Karoline Søgaard
    247,95 kr.

    Når vi læser en rigtig god historie, fascineres og overraskes vi. Vi får mulighed for at kigge ind i andre menneskers livsverden og for at se tingene fra deres perspektiv. Fortolkningsmulighederne er mange! Men hvordan tilrettelægges kommunikative aktiviteter med udgangspunkt i billedbøger? Kan man arbejde med skriftsprog fra starten, når eleverne også er ved at lære at læse og skrive på dansk? Og hvad så med bevægelse i undervisningen? Disse spørgsmål svarer forfatterne på i denne praksisnære bog, henvendt til engelsklærere i indskolingen. I bogen præsenteres fem forløb baseret på autentiske billedbøger, hvis indhold spænder fra spisebordet, hvor Daisy ikke vil spise ærter, til utålmodig venten på regn i det nordlige Australien. Forløbene har indtænkt progression og gør det tilsammen muligt for læreren at berøre alle mål i engelskfagets første forløb. Gennem meningsfulde og sjove aktiviteter opbygges elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder samt deres interkulturelle kompetence. Aktiviteterne er tænkt eksemplarisk og kan derfor bruges med andre billedbøger, hvis du får lyst til at basere din undervisning på billedbøger, men kan også bruges som supplement til det materiale, du bruger i forvejen. Med bogen, som er baseret på den seneste viden om begynderundervisning i fremmedsprog, får du mulighed for – allerede fra allerførste engelsktime – at arbejde med meningsfulde historier sammen med dine elever. LET’S GET STARTED! henvender sig til: · Engelsklærere og vejledere i indskolingen · Studerende på læreruddannelsen og på efter- og videreuddannelse.

  • af Annette S. Gregersen, Merete Olsen & Tanja Jessing
    22,95 kr.

    Fælles Mål for fremmedsprogAnnette S. Gregersen, Tanja Jessing og Merete OlsenTrykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 20051.e-bogsudgave 2010© Samfundslitteratur, 2005

  • af Jeppe Bundsgaard, Ole Goldbech, Merete Olsen, mfl.
    400,95 kr.

    Dannelse er både komplekst, abstrakt, vigtigt og særligt, og folkeskolen spiller en unik rolle i børns dannelsesproces.Undervisning i fagene udgør skolens DNA og er kernen i skolens hverdag. Hvert fag har et sprog og en faglighed, som er forskellig fra hinanden, og hvert fag har desuden et dannelsessigte. Men fagene tilsammen indeholder også et alment dannende blik, som går på tværs af fag.Denne bog gør dannelsen mere håndgribelig gennem konkrete bud på, hvordan undervisning i fagene kan danne - samtidig med at man har folkeskolens samlede formål for øje. Bogen giver et sprog for, hvad dannelse er, og den giver grundlag for drøftelser på skoler og lærerværelser om undervisning, der danner. I en sådan undervisning åbner fagene verden for eleverne, og eleverne åbner sig for verden.Bogen indeholder kapitler af skoleforskere, læreruddannere samt nyuddannede og mere erfarne lærere, hvorved mange forskellige perspektiver sættes i spil.Dannelse i alle fag er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dafolo. Den er tænkt som en inspirationsbog for lærere og skoleledelser.'Mit håb er, at bogen kan medvirke til at løfte fokus op fra en ensidig interesse for, hvilke færdigheder eleverne skal opnå, til de store spørgsmål om, hvad vi skal med skolen, fagene og undervisningen, og hvordan vi bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen i skolen.' - Anders Bondo Christensen fra bogens forord.Bogens forfattere er: Michael Wahl Andersen, Søren Hattesen Balle, Volker Berthold, Bjørg Bogisch, Jeppe Bundsgaard, Helle Brønnum Carlsen, Anders Stig Christensen, Mette Frederiksen, Ole Goldbech, Trine Elisabeth Hyllested, Kirstine Jordan, Louise Klinge, Anne-Kirstine Kristensen, Heidi Eskelund Knudsen, Eva Lindhardt, Merete Olsen, Michael Svendsen Pedersen, Solveig Fogh Rostbøll, Lene Tanggaard, Alexander von Oettingen, Peter Weng og Dorte Østergren-Olsen.

  • af Ole Goldbech, Annette S. Gregersen, Ingelise Moos, mfl.
    88,95 kr.

    Fælles mål i folkeskolen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.