Bøger af Merete Pryds Helle

En fantastisk roman af Merete Pryds Helle og genskrivning af Shakespeares klassiker Romeo og Julie. Romeo er uddannet læge i Iran, men efter flytningen til Danmark, har han fundet et job som taxachauffør i København. Romeo leder langt efter kærligheden og drømmer om et bedre liv. Hans far er imam, og bor til dagligt på Nørrebro. Han har store planer og høje krav for Romeos ægteskab. Julie er phd-studerende på Retsmedicinsk Institut, men lever et kedeligt liv alene i sin lejlighed med balkon udsigt over Sankt Hans Torv. Julies far er borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti, og bor i et murermesterhus i Søborg. Romeo og Julie møder tilfældigt hinanden for første gang i Romeos taxa, hvorefter Julie har svært ved at nedkæmpe sine følelser, og bliver hurtigt forelsket i Romeo. Romeo og Julie finder lykken, og på trods af deres baggrunde fra to forskellige kulturer, og den store modstand de møder fra hver deres familie, beslutter de sig at gifte sig på Rådhuspladsen. "Oh, Romeo" er et realistisk, samtidspolitisk kammerstykke om to unge menneskers umulige kærlighed, hvor Merete Pryds Helle forsøger at lade os få øjnene op for de grundlæggende betingelser, som vi mennesker har til fælles, i stedet for at fokusere på de ting, der gør os forskellige.

Den danske forfatter, Merete Pryds Helle, har med bogen "Folkets Skønhed" skabt en spændende slægtskrønike baseret på hendes egen families historie. Bogen begynder i 1930´erne og handler om Marie, der vokser op i et fattigt hjem på Langeland. Kærligheden blomstrer, da hun møder Otto, en ung elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen beslutter de sig for at flytte til København, hvor de vil skabe en ny og bedre fremtid. Desværre går planen ikke helt som håbet, da fortiden på Langeland sidder i dem på godt og ondt. Merete Pryds Helle er en anerkendt dansk forfatter, der har høstet adskillige priser og legater. Hun har udgivet mange bøger, men er især kendt for hendes talrige romaner. Et gennemgående tema i hendes forfatterskab er interessen for virkeligheden, hvilket også ses i "Folkets Skønhed". Romanen er fyldt med gode, psykologiske portrætter, som giver læseren et unikt indblik i en hel generations idehistorie. Med sin historie om Marie og Otto, afspejler bogen samfundsudviklingen i Danmark, fra hovedbeskæftigelse i landbruget, til industriarbejde i byerne i 50erne, og højkonjunkturen i 1960erne. Bogen er velegnet for enhver læser, der udover at få fat i en velskrevet slægtskrønike, ønsker at tilegne sig noget viden om Danmarks historie. "Folkets Skønhed" er en spændende og smuk fortælling om en generations kamp for et bedre liv. Det er en fortælling fyldt med håb, ønsker og drømme. Romanen er den perfekte gaveidé for alle personer, der kunne have glæde af en god historie - en historie om folkets og samfundets udvikling.

I 2017 modtog Merete Pryds Helle De Gyldne Laurbær for Folkets skønhed. Vi kunne alt fortsætter, hvor Folkets skønhed sluttede, og vi befinder os på en villavej i Værløse i de spæde 70'ere. Denne gang er vi hos familiens Pryds' naboer, og deres historie er en ganske anden end familien Pryds' fortælling, som vi fik i Folkets skønhed. Merle ligger på sit værelse og kan høre sine forældre, som taler sammen i stuen. I dag er mors sygdom ikke så slem og far er for en gangs skyld både hjemme og ædru. Vi kunne alt tager sin læser med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor en uovervindelig optimisme herskede og hvor man fortalte børn, at fremtiden var deres, at verden lå for deres fødder og at de i bund og grund kunne lige, hvad de ville. Det er en barsk roman om kærlighed på trods af sygdom, misbrug og svigt, og den griber fat i livet  på de  voksne, som ikke magter voksenlivets forventinger.

Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende. Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft. I Merete Pryds Helles roman følger vi Noras vej frem til denne indsigt, ikke over tre akter, men gennem hele hendes liv. Hun er altid blevet behandlet som et barn, først af faderen, siden af sin mand, men gennem de kvinder hun er tæt på, har hun udviklet sig både intellektuelt og seksuelt, og hun lever på mange måder et dobbeltliv. Hendes kærlighed til Torvald er stor, hun har til og med forfalsket sin fars underskrift for at kunne låne penge til en rejse, så Torvald kan komme sig efter et sammenbrud. Og i Italien forandrer de sig begge. Så når julen nærmer sig i familien Helmers hjem, er vi læsere godt rustede til den slutning, vi kender så godt. Og vi har fået nogle gevaldige overraskelser undervejs. Pressen skriver: »En utroligt stærk fortælling om en kvinde, som har elsket selvudslettende højt, men som i krop og tanke må frigøre sig fra et ødelæggende tyranni for ikke at miste sig selv. Pryds Helle skriver dertil med en forførende naturlighed og lethed i et sprog, som kombinerer en fnuglet enkelhed i sætningsopbygningen med fuldstændigt krystalklare billeder.« ****** – Nordjyske Stiftstidende »[Merete Pryds Helles] opdatering af problemfeltet i Et dukkehjem er både vedkommende, veldrejet og velskrevet. Der er fortsat liv i Nora, og skildringerne fra den norske provins og fra Italien er i den grad med til at løfte historien.« ***** – Berlingske »Merete Pryds Helle skriver som altid sansemættet og i rolig stil, og hun har et fantastisk godt greb om ældre tiders landliv.« – IN »Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter (…) En fin og absolut læseværdig roman.« – Information »Merete Pryds Helle har gjort sit forarbejde godt. Hun har virkelig sat sig for at inspicere puslespillets elementer, at folde dukkehjemmet ud, at genbruge og uddybe alle de detaljer og elementer, Ibsen har med i sit stykke.« – Kristeligt Dagblad

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så. Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.

En fantastisk roman af Merete Pryds Helle og genskrivning af Shakespeares klassiker Romeo og Julie. Romeo er uddannet læge i Iran, men efter flytningen til Danmark, har han fundet et job som taxachauffør i København. Romeo leder langt efter kærligheden og drømmer om et bedre liv. Hans far er imam, og bor til dagligt på Nørrebro. Han har store planer og høje krav for Romeos ægteskab. Julie er phd-studerende på Retsmedicinsk Institut, men lever et kedeligt liv alene i sin lejlighed med balkon udsigt over Sankt Hans Torv. Julies far er borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti, og bor i et murermesterhus i Søborg. Romeo og Julie møder tilfældigt hinanden for første gang i Romeos taxa, hvorefter Julie har svært ved at nedkæmpe sine følelser, og bliver hurtigt forelsket i Romeo. Romeo og Julie finder lykken, og på trods af deres baggrunde fra to forskellige kulturer, og den store modstand de møder fra hver deres familie, beslutter de sig at gifte sig på Rådhuspladsen. "Oh, Romeo" er et realistisk, samtidspolitisk kammerstykke om to unge menneskers umulige kærlighed, hvor Merete Pryds Helle forsøger at lade os få øjnene op for de grundlæggende betingelser, som vi mennesker har til fælles, i stedet for at fokusere på de ting, der gør os forskellige.

Mød Donna - verdens dejligste hundehvalp! Donna bor trygt og godt med sin mor og sine søskende, og alt ånder fred og idyl. Men en for en forsvinder Donnas søskende! Hvor rejser de hen? Og hvad venter udenfor? Donna går ud i sneen ...Kom med ind i et lille, sart hundesind, der ubevidst begiver sig ud på eventyr. Hvordan foregår det, når hundehvalpe "forlader" deres mor og finder nye hjem hos mennesker?En hjertevarm billedbog om at finde hjem ...Charlotte Pardi illustrerer bogen med masser af kærlighed og stemning, så ethvert dyreglad barn vil forelske sig i Donna.Fra ca. 3 år

Kasper Holten fra bogens intro:Jeg er forelsket i London. Det må jeg ganske enkelt være, for hvad kan forklaringen ellers være på, at jeg finder det let pirrende og spændende at opleve severe delays på Piccadilly Line-tuben en torsdag morgen, hvor jeg skal skifte på Kings' Cross-stationen, der er så befærdet, at der hver dag passerer flere mennesker gennem den end gennem Heathrow Airport. At jeg finder det en oplevelse, når der er snavset på gaderne og mere rodet end i smukke København. Når jeg tænder på at opleve notorisk berygtede Victoria Station en mandag morgen i den heftigste myldretid. Det må være kærlighed.

I børnebogen BERTEL - en lille billedhugger fortælles historien om Bertel Thorvaldsen som dreng, der finder sin egen vej i livet – på trods af de begrænsninger, der lå i samtiden, og hans udfordringer med ordblindhed. Bertel Thorvaldsen blev født af fattige forældre i Enevældens København. Med det udgangspunkt stod han ikke til at få hverken et frit eller et velstillet liv. Den lille Bertel havde svært ved at lære at læse og skrive, men han elskede at tegne, og det blev hans vej ud af både fattigdom og fastlåste samfundshierarkier. BERTEL – en lille billedhugger er skrevet af Merete Pryds Helle og illustreret af Rasmus Juul og udgivet i samarbejde med Thorvaldsens museum. I serien ”en lille” er tidligere udkommet Louise Rosenkrands’ MARGRETHE – en lille dronning, Line Jensens TOVE – en lille digter, LISE NØRGAARD – en lille journalist og TANNE – en lille fortællerske.

Nogle bøger er forud for deres tid. Merete Pryds Helles gennembrudsroman Vandpest og efterfølgeren Men Jorden står til evig tid udkom i 1993 og 1996, men som en forundret anmelder noterede sig, virker de "som skrevet et sted inde i det næste årtusind". Et stykke inde i dette nye årtusind er de to bøger med deres skarpe betragtninger af klima og køn litteratur til tiden.I Vandpest rejser vi med Beatrice og Malcolm ud på en forunderlig ballonfærd over truende landskaber i konstant forandring. Men Jorden står til evig tid er et portræt af parrets datter, Iris. Mens Beatrice hænger fast i sorgen over Malcolms død, finder Iris sin egen stemme. Tilsammen ridser de to bøger en verden op, hvor naturen spiller en lige så vigtig rolle, som vores hovedpersoner, hvis uhyrlige skæbner minder os om altings konstant: Jorden, som står til evig tid.De to bøger udkommer nu i én samlet udgave. Med genudgivelsen af ungdomsværkerne Vandpest og Men Jorden står til evig tid møder vi en legende og eksperimenterende Pryds Helle, der klipper citater fra gamle naturvidenskabelige opslagsværker ind i sin tekst og lader byen, landskabet og englene få en stemme. Sådan føres vi ind i et drømmende univers, sitrende af nerve og nærvær.

En rodløs almanak er din poetiske havebog og notesbog til et haveliv i forandring, med mulighed for at grave dig helt ned i jorden og opleve alting spire dernedefra.Tekst af Merete Pryds Helle, billeder af Vibe Bredahl.

Det glade vanvid fortæller om livet i Danmark; den veksler mellem beskrivelse af Kvinden, Manden og Barnet, der lever et ganske almindeligt liv, hvor der ikke sker det store. Kvindes tante dør, og de arver hendes sommerhus; de har gæster, de bestiller en ferie og planlægger fremtiden, de laver mad. Men omkring beskrivelserne af det ydre liv, er en række kapitler, som sætter livet ind i en større sammenhæng, hvor det indre beskrives som en række filosofiske valg, personerne hele tiden må tage. De går på grænsen mellem det indre og det ydre, det skønne og det grimme, forår og efterår, og synsvinklerne skifter fra dem selv til de ting der omgiver dem, som for eksempel rødspætten, de laver til aftensmad, eller computeren, de bestiller deres ferie på. Romanen viser hvordan selv de simpleste ting vi foretager os i livet har en større betydning, og at det bare gælder om at lægge mærke til livet, mens det leves.

Arkimedes har fået æren for at opfinde den første vandpumpe. Men ligesom med mange andre opfindelser, har han formentlig bygget på bidrag fra andre tidligere versioner og opfindere af pumper. Mange landvindinger er nemlig opstået flere gange i historien, forskellige steder i verden. Laila Zwisler fra DTU fortæller om, hvordan teknologien har udviklet sig og påvirket alt fra vores boliger til evnen til at føre krig.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Laila ZwislerMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Samtalen 1918-2024 – Demokratiets kvinder portrætteret af Mie Mørkeberg giver et grundigt indblik i processen bag det historiske gruppeportræt, fra idé til færdigt værk, og indvier læseren i de overvejelser der fra både politisk og kunstnerisk side lægger bag. Hvor idéophavsmanden og forhenværende formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen beskriver motivationen til at igangsætte projektet, skildrer historiker Bo Lidegaard i sin tekst historikerudvalgets arbejde med at udpege 30 kandidater til portrættet. I en mosaisk citatudstilling lader forfatter Merete Pryds Helle hver kvinde i maleriet komme til orde, og i et interview udfærdiget af kunsthistoriker Kathrine Børlit Nielsen fortæller Mie Mørkeberg om sine kunstneriske refleksioner i arbejdet med portrættet. Samtalen 1918-2024 – Demokratiets kvinder portrætteret af Mie Mørkeberg gengiver ikke alene det færdige gruppeportræt i helhed og detaljer men også en lang række fotografier af maleriet undervejs, og bogen tilbyder dermed et sjældent indblik i en kunstners arbejdsmetode.

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Fåreuld og vævning var en væsentlig del af vikingernes succes med at erobre verden gennem handel og plyndring. Vikingernes skibe havde sejl, enorme stykker vævet uld, bearbejdet med tjære og fedt, så de kunne holde til saltvand og sol. Ulla Mannering, professor i forhistoriske tekstiler på Nationalmuseet, fortæller om det store arbejde, der lå i at samle, bearbejde og væve ulden.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Hvad var det, der skete med de allertidligste mennesker, som fik sat gang i vores sprog, opfindsomhed og samfundsdannelse? Den engelske arkæolog Steven Mithen har brugt sit liv på at danne teorier om, hvordan hjernen gik fra at være opdelt i tre separate kamre eller domæner, til at have en flydende kognitivitet. Sammensmeltningen af domænerne satte i løbet af et par tusind år gang i en voldsom menneskelig kreativitet på godt og ondt.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Steven MithenMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Det er mere end 500 millioner år siden, at mennesket og blæksprutternes evolutionære udvikling gik hver sin vej. Mens blæksprutten blev specialiseret til at jage under vand, blev mennesket dygtige til at bruge redskaber på land. Marinbiolog Katrine Worsaae har viet sit liv til at undersøge livet i vandet. Hun fortæller om blæksprutter der drømmer, klemmer sig ind i de mindste revner og smager på omgivelserne ved hjælp af deres sugekopper.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning 'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle er taget til Bern i Schweiz for med egne øjne at se byens berømte klokketårn. Det var nemlig her, at fysikeren Albert Einstein i begyndelsen af 1900-tallet udviklede sin relativitetsteori. Omgivet af sporvogne, cafeer og kolleger funderede Einstein over begrebet tid og formulerede sine tanker om, at tid og bevægelse hænger sammen.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning 'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning 'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.

Novellix – Stor litteratur i et lille formatBarndommen er leg. Barndommen er formning. Barndommen er erfaring. Og den er med os hele livet. I denne æske udforsker fire af Danmarks bedste forfatterstemmer forskellige dimensioner af barndommen og dens betydning for os som mennesker. Det er fortællinger om opdragelse, arv, adfærd, skyld og samvittighed. Familiens maltraktering af den mest egnede syndebuk. Mødet med havet, dette vand, hvorfra vi kommer, og den erfaring, det bidrager os. Mødet med det nye menneske, der indtræder i vores families symbiose. Og ikke mindst: samspillet mellem de individer, der uundgåeligt vil krydse grænsen til hinandens rum.Æsken indeholder fire bøger:Jesper Wung-Sung – DommerenMerete Pryds Helle – Jeget er havetJan Sonnergaard – Fundamental, familiær spillogikEmeli Bergman – Låne dine muskler

Det er morgen, vækkeuret ringer, og Donna fornemmer, at intet er, som det plejer. Donna og Lille Tis skal nemlig begynde i hundebørnehave og skal pludselig ud ad døren og køres afsted, væk fra resten af flokken. I hundebørnehaven er der masser af hunde og nye rutiner og regler. Men måske venter der også nye eventyr og måske en helt ny ven ...Merete Pryds Helle og Charlotte Pardi har skabt en billedbogsserie fuld af indlevelse og varme. Fortællingen er fyldt med både nærvær, svære følelser og genkendelige stunder for en familie med børn og hund. Donna finder en ven sætter ord på, hvad der sker, når man skal væk fra flokken og begynde et nyt sted.I samme serie:Donna finder hjemDonna finder julenLille Tis finder DonnaFra ca. 3 år

Die Männer in Noras leben haben sie immer wie ein unmündiges Kind behandelt. Erst ihr Vater, dann ihr depressiver Ehemann. Und Nora hat sich angepasst. Angeregt und herausgefordert haben sie nur die Frauen – intellektuell und sexuell. Nora führt eine Art Doppelleben zwischen Vergangenheit und Gegenwart, zwischen fügsamer Ehefrau und selbstständig denkendem Individuum. Obwohl er sich nach der Geburt des ersten Kindes von ihr zurückzieht, hält Nora an der Liebe zu ihrem Mann fest. Eine teure Kur in Italien könnte ihm helfen. Nora fälscht die Unterschrift ihres Vaters, um einen Kredit aufzunehmen. Aber je mehr ihr Mann sich in Italien erholt, desto mehr Macht erlangt er über Nora, und desto leerer fühlt sie sich.Basierend auf Henrik Ibsens Meisterwerk „Nora oder Ein Puppenheim", das bei seiner deutschen Erstaufführung für Empörung sorgte und heute zu den Klassikern gehört, erzählt Merete Pryds Helle die packende Geschichte von Nora, Henrik Ibsens legendärer Frauenfigur, neu. Merete Pryds Helle ist eine vielfach ausgezeichnete dänische Autorin. Für ihren Roman „Folkets skønhed" erhielt sie 2016 den Politiken-Literaturpreis und die Auszeichnung „Der goldene Lorbeer".

Merete Pryds Helle reinterpreta de forma conmovedora y sensual la vida de Nora Helmer, personaje de la obra ‘Casa de Muñecas’ de Ibsen.La señora Nora Helmer es una de las figuras femeninas más famosas en la historia del teatro. En esta novela, Merete Pryds Helle alumbra de forma magistral los recovecos de su existencia. ‘Nora’ narra la evolución de este personaje: de una persona frágil y manipulable a una mujer libre, fuerte y tenaz. Esta obra nos ofrece una mirada a la intimidad de sus días, al rol sumiso que asumió en su matrimonio y al profundo amor que profesó por su esposo Torvald, pero también a la vida secreta de Nora, nutrida por la inspiración –tanto sexual como intelectual– que para ella suponen las mujeres que la rodean.‘Nora’ es un cautivador relato sobre la liberación de una mujer y su lucha por encontrarse a sí misma. Con un lenguaje claro y etéreo, Merete Pryds Helle pinta imágenes vívidas que le infunden nueva energía al clásico de Ibsen. Licenciada en estudios literarios, Merete Pryds Helle (1965) se formó en la escuela de escritores de Copenhague (1988-90). Debutó con la afamada colección de relatos "Imod en Anden Ro" (1990) y desde entonces ha publicado cuentos, poemas, novelas, literatura infantil y juvenil, obras para radio y mucho más. En 2016 fue galardonada con el premio Politiken de literatura. Su novela "Folkets Skønhed" recibió el Laurel de Oro, una prestigiosa distinción literaria otorgada anualmente en su Dinamarca natal.

Det er forår 1984. Lis er ung i sin tid, aktiv på venstrefløjen og i kvindebevægelsen. Men en aften i Utterslev Mose sker der noget, som vender op og ned på alting. Om sommeren tager Lis på Kvindehøjskolen i Visby, hvor byggeholdet og healingholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det viser sig imidlertid at være et helt andet opgør, Lis står overfor, nemlig forestillingen om hvem hun egentlig er. ”Det vågne hjerte” er en roman om 80’ernes mange facetter. Om kærlighed og venskab i en tid præget af opbrud og nybrud. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Henkeäsalpaavan kaunis historiallinen romaani itsenäisestä naisesta miesten maailmassa.Noran elämässä miehet ovat aina kohdelleet häntä kuin lasta – ensin Noran isä, sitten hänen aviomiehensä Torvald. Ja Nora on aina sopeutunut. Vain naiset ovat haastaneet häntä älyllisesti ja seksuaalisesti. Nora elää kaksoiselämää alistuvana vaimona ja itsenäisesti ajattelevana yksilönä.Masennukseen taipuvainen Torvald muuttuu etäiseksi heidän esikoisensa syntymän jälkeen. Kallis hoitomatka Italiaan voisi auttaa, joten Nora väärentää isänsä allekirjoituksen ja ottaa lainan matkaa varten. Mutta mitä enemmän Torvald Italiassa palautuu, sitä enemmän valtaa hänellä on Noraan ja sitä tyhjemmältä Norasta tuntuu."Nora" pohjautuu Henrik Ibsenin mestariteokseen "Nukkekoti", joka herätti aikoinaan kohun kritisoimalla naisten kahlehdittua asemaa. Merete Pryds Hellen romaani syventää Ibsenin legendaarisen päähenkilön kehitystarinaa kontrolloidusta tytöstä vapaaksi ja itsenäiseksi naiseksi.It is simply breathtakingly beautiful, and Merete Pryds Helle has brilliantly captured the characters and themes of the original text while bringing us a step deeper and closer to the characters.-Bogtanken.dk

Hundehvalpen Donna nyder sommeren med sin familie, og alt ånder fred og idyl. De skal alle i sommerhus, og solen skinner. Men pludselig modtager moren et vigtigt telefonopkald, og Lille Tis, Donnas bror, er nødt til at flytte ind hos familien. Det bliver slet ikke den sommer, Donna havde drømt om ...

"Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark." Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet – og om angst og håb, forandring og forvandling. Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.