Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Mette Arleth

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Friluftsliv og eventyr året rundt
    af Mette Arleth
    158,95 - 177,95 kr.

    Denne bog handler om at tage på eventyr. Ikke den slags eventyr, hvor man sælger huset, sætter pensionen over styr og drager ud i den store verden og blot må håbe, at man kommer hjem med fingre og tæer i behold. Det her er eventyr, vi alle kan være med til, og de kan findes lige uden for vores hoveddør. Udgangspunktet er friluftsliv, men med et tvist. Friluftsliv er altid dejligt, men hvis man gør det lidt anderledes, end man plejer, kan det også blive eventyrligt. Er man ny i friluftslivet, vil det føles eventyrligt at tænde sit eget bål og lave mad på det. Er man erfaren vil den type aktivitet næ- sten være rutine, men også for den rutinerede kan en ny vinkel på friluftslivet give følelsen af eventyr. Budskabet er at opsøge det ukendte og gøre ting, man ikke plejer at gøre. Og måske vove sig ud i noget, der er nyt, eller hvor man ikke er helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Netop det kan give den slags kilden i maven, som fortæller, at man er ude på eventyr. Bogens formål er at give læseren lyst til at tage på eventyr, og den er bygget op på en måde, så det gøres klart, at eventyret er tæt på og tilgængeligt året rundt. I bogen lanceres konceptet hverdagseventyr – hvordan man inden for rammerne af en almindelig hverdag kan finde eventyr lige uden for døren. Tiden fra fyraften indtil næste morgen kan udnyttes til et eventyr og en overnatning i det fri. På den måde kan de fleste finde tid til en eventyrlig oplevelse, selv med en meget pakket kalender, hvor der aldrig er en weekend fri. Samtidig giver udnyttelsen af dette tidsrum i sig selv en stærk følelse af, at man har sprængt rammen for det normale, og dermed er eventyret i gang. Forfatteren har gennem 6 år hver måned gennemført hverdagseventyr med overnatning i det fri, og det er med udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra disse mange ture, at bogen er skrevet. Til en start rammesættes ideen om eventyr i mikro-format, og der opstilles en eventyrindikator, der synliggør en række væsentlige elementer i et friluftseventyr. Dernæst præsenteres en række temaer for hverdagseventyr, der omfatter overnatning i det fri, vandreture, cykelture, kanosejlads, mad på bål, skattejagt, sankning af mad i naturen og meget mere. Hertil kommer kapitler, der fortæller om årstidernes muligheder, om udstyr og færdigheder, love og regler i naturen og også om, hvordan man håndterer angst og utryghed ved tanken om en nat i det fri. Endelig er der pakkelister, masser af tips og henvisning til yderligere inspiration. Om forfatteren Mette Arleth elsker kort i alle afskygninger, hvilket har ført til en uddannelse som landinspektør og en ph.d. i kartografi fra Aalborg Universitet. Hun bor i en landsby syd for Aalborg. Her har hun have med bier og blomster og et værksted fuldt af cykler, rulleski, rideudstyr og rygsække. Spejderbevægelsen har en stor plads i Mettes hjerte, og hun afholder selv kurser for spejdere om friluftsmadlavning og hjemmelavet friluftsudstyr. Hun er desuden udviklingskonsulent i Region Nordjylland, hvor hun arbejder for at gøre verden mere grøn, og hun er formand for det lokale Friluftsråd i Himmerland.

  • af Mette Arleth
    177,95 kr.

    Dette er en bog om madlavning i det fri, med eller uden bål. Med den øgede interesse for friluftsliv er der også mange, som gerne vil lave mad og spise godt i naturen. Men det kan være svært at komme i gang, for hvilken slags mad kan man lave, og hvilket udstyr kræver det? Her får du en hjælpende hånd med inspiration til lækker mad under åben himmel og gode råd til valg af udstyr. Bogens første del rummer en gennemgang af forskellige typer udstyr, og hvordan det anvendes. Herunder vises også en række teknikker til madlavning på bål. Lækre og lettilgængelige opskrifter demonstrerer de forskel­lige teknikker og udstyrets muligheder. Der vil i første del af bogen være fokus på mad, der egner sig til en enkelt aften i det fri. I bogens andel del fokuseres på de krav, der stilles til maden, hvis man skal på tur flere dage i det fri, fx på vandretur med overnatninger. Maden skal bl.a. kunne holde sig mere end et døgn uden køleskab, og den skal kunne bæres i fx en rygsæk. Der er forslag til menuplaner for ture på flere dage og grundig vejledning i, hvordan man ved hjælp af dehydrering kan lave sin egen turmad. Om forfatteren Mette Arleth kalder sig selv friluftslivsnyder. God mad er altid en del af både de hverdagseventyr, hun tager på året rundt, og hendes længere ture i fjeld og vildmark. Hun har i mange år afholdt kurser og workshops om dehydrering og hjem­melavet turmad. I 2020 udgav hun bogen Hver­dagseventyr om små halvdagsture i nærmiljøet med overnatning.

  • af Mette Arleth
    94,95 kr.

    Friluftsliv og eventyr er ikke kun for folk med duelighedstegn og dødsforagt. I denne bog beskrives en hel række friluftsoplevelser og eventyr, som kan gennemføres på hverdage, året rundt. Det er eventyr med høj oplevelsesværdi og lave krav til fysiske præstationer og udstyr – her kan alle være med.Hverdagseventyr er, som ordet antyder, et eventyr, man kan opleve på en hverdag – fra fyraften den ene dag til næste morgen på jobbet. Faktisk har de fleste – hvis de kan gøre sig fri af daglige gøremål, vasketøj og tv-serier – omkring 16 timers eventyrtid til rådighed, og man kan nå forbavsende meget på den tid.Overalt i landet kan man inden for en overskuelig radius finde små eller store lommer med natur, som kan danne rammen om et eventyr med udforskning, naturoplevelser og en nat i det fri. Bogen rummer et væld af ideer til den slags eventyr, lige til at kaste sig ud i.Mette Arleth elsker kort i alle afskygninger, hvilket har ført til en uddannelse som landinspektør og en ph.d. i kartografi fra Aalborg Universitet. Hun er ansat som udviklingskonsulent i Region Nordjylland, hvor hun arbejder for at gøre verden mere grøn, og hun er desuden formand for det lokale Friluftsråd i Himmerland.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.