Bøger af Mette Houlberg Rung

Stik gaflen i øjet, vi æder gerne os selv lyder titlen på et maleri af Wilhelm Freddie (1909-1995). Værsgo’ at spise med! Sådan konfronteres vi med Freddies kunst. For Freddie var ambitionen at bruge kunstneriske midler til at sætte nogle indre kræfter i mennesket fri. Som en gaffel i øjet vil hans kunst vække sin beskuer fra den bevidstløse slumren, som det borgerlige samfund har hensat os i. Wilhelm Freddie er uden overdrivelse en af de mest myteomspundne personer i dansk kunsthistorie. Fra han gjorde sin entre på kunstscenen i 1929, blev han en fremtrædende repræsentant for den surrealistiske bevægelse i Danmark – ja, i hele Skandinavien. Ligesom sine kunstnerkolleger Vilhelm Bjerke-Petersen, Richard Mortensen og Ejler Bille tog han surrealismen til sig, da han mødte den først i 1930’erne, og brugte den som afsæt til at formulere sit eget kunstneriske projekt. For mange er Freddies navn indbegrebet af provokation og skandale. Den venlige, imødekommende og altid ulasteligt klædte mand, der selv i trange tider vedblev at klæde sig i sin stivede hvide skjorte, bragte sindene i kog med sin kunst, og allerede i begyndelsen af 1930’erne udløste hans værker politianmeldelser. Selvom Freddie primært er kendt som maler og skulptør, spænder hans produktion over adskillige andre materialer og medier såsom fotografi, ballet, vinduesudsmykninger, sprogkonstruktioner og design. Bogen er struktureret med en indledende artikel, der præsenterer hovedlinjerne Wilhelm Freddies værk efterfulgt af otte kortere bidrag af danske og udenlandske eksperter, der hver belyser et udvalgt aspekt. De tre første af disse tager fat i centrale tematikker som fx hans arbejde med seksualiteten og hans samfundskritiske ambition. De fem sidste bidrag har fokus på de mindre kendte medier i Freddies produktion. Tilsammen skal disse som en prisme tegne et billede af Freddies samlede univers.

Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde er hovedskikkelser i den tyske ekspressionistiske bevægelse. De vendte sig bort fra det europæiske samfund og de etablerede normer i tidens borgerlige kultur og søgte i stedet inspiration i mennesker, livsformer og genstande fra andre dele af verden, især Afrika og Oceanien. I denne bog undersøges Noldes og Kirchners kunst på baggrund af deres historiske og ideologiske kontekst. Her afdækkes forbindelser mellem værkerne og den racetænkning og undertrykkelse, som også er en del af europæisk historie. Dermed afsløres en række mindre kendte og mere voldelige sider af ekspressionismen.Denne publikation er udgivet i anledning af udstillingerne om Nolde og Kirchners virke i 1910'erne, organiseret af SMK - Statens Museum for Kunst, København og Stedelijk Museum Amsterdam i samarbejde med Brücke-Museum, Berlin

Christian Albrecht Jensen (1792-1870) er en af dansk kunsts bedste portrætmalere. Med et helt usædvanligt talent og hastige penselstrøg skabte han nogle af de mest indlevende og personlige portrætter, vi har set. C.A.Jensen var i begyndelsen af sin karriere den mest elskede portrætmaler i landet, men han mødte senere stor modstand – han var for tysk, for international og for vild i sin malestil. Konsekvensen blev, at Jensen helt holdt op med at male, og i dag er det de færreste, der kender hans navn.Denne bog kaster nyt lys på C.A. Jensen og placerer ham som en af de helt centrale kunstnere i dansk kunsthistorie. Bogens kapitler ser nærmere på Jensen og hans tid, hans portrætter af sin kone, de politiske portrætter, hans helt særlige forhold til Frederiksborg Slot, portrætternesfølsomhed samt det uundgåelige spørgsmål om det nationale.

Stick the Fork in Your Eye, We Shall Be Glad to Eat Ourselves is the title of a painting by Wilhelm Freddie (1909-1995). Join the feast! This is how we are confronted with Freddie’s art. It was his ambition to use artistic means to free inner forces in man. Like a fork in the eye, his art was to awaken its viewers from the unconscious slumber induced by bourgeois society. Wilhelm Freddie is without exaggeration one of the most mythologized figures in the history of Danish art. He made his entry on the art scene in 1929 and soon became a prominent representative of the surrealist movement in Denmark – indeed in all of Scandinavia. Like his fellow artists Vilhelm Bjerke-Petersen, Richard Mortensen and Ejler Bille, he embraced surrealism from the moment he encountered it in the early 1930s and used it as a take-off point for articulating his own artistic project. To many, Freddie’s name represents the quintessence of provocation and scandal. This friendly, forthcoming and always impeccably-dressed man, who even during hard times kept wearing starched white shirts, agitated the public mind with his art, and as early as the 1930s his work occasioned police reports. Although Freddie is known primarily as a painter and sculptor, his creative work spans several other media and materials such as photography, ballet, window decoration, linguistic construction, and design. The book opens with an introductory essay outlining Wilhelm Freddie’s oeuvre, followed by eight shorter articles by Danish and foreign experts, each throwing light on particular aspects. The first three of these deal with central themes such as Freddie’s concern with sexuality and his social criticism, while the remaining five focus on lesser-known media employed in Freddie’s art. Acting together as a prism, they project a more complete picture of Freddie’s oeuvre.