Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Mette Pless

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge
    af Noemi Katznelson, Mette Pless, Anne Görlich & mfl.
    268,95 kr.

    Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv. Mange unge kæmper med en række af udfordringer, og det skaber bekymring blandt de voksne. Lærere, vejledere, pædagoger, psykologer og andre fagprofessionelle står hver dag i udfordrende situationer med unge, som udviser tegn på mistrivsel. Samtidig ser vi et væld af begreber, der forsøger at indfange de nye tendenser, men hvad er der på spil?I denne bog kommer 11 forskere fra ind- og udland med en række bud på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af aktuelle samfundsmæssige forandringer. Forskerne bidrager derudover med forskellige vinkler på, hvordan man kan arbejde med at fremme de unges livsduelighed. Bogens kapitler bygger på interview med: Morten Ejrnæs, Hanne Warming, Anders Petersen, Nikolas Rose, Nanna Mik-Meyer, Máirtin Mac an Ghaill, Tracy Shildrick og Robert MacDonald, Christer Hyggen, Kitty te Riele, Jette Kofoed og Line Lerche Mørck.Ny udsathed i ungdomslivet er henvendt til praktikere, der arbejder med unge, og til forskere, studerende, undervisere, politiske beslutningstagere og andre, der beskæftiger sig med ungdomsliv og sociologi.Udgivelsen er et led i Center for Ungdomsforsknings forskningsprojekt: ”Ny udsathed”, som er realiseret vha. en bevilling fra Den Obelske Familiefond.

  • af Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen, Mette Lykke Nielsen & mfl.
    248,95 kr.

    Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede.Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig grad at udfolde engagement og virkelyst inden for et bestemt område. De er entreprenante, kreative, skæve, ambitiøse og stikker på forskellig vis næsen frem. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet frem af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikeret til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om succes, penge og berømmelse, mens dette for andre er helt underordnet.Med udgangspunkt i disse ti unges beretninger giver bogens forfattere deres bud på, hvad der uden for uddannelsessystemet skaber motivation for unge, hvilke fremtidsperspektiver fortællingerne peger på, og hvad kan man gøre for at skabe og støtte unges motivation i og uden for uddannelsessystemet. Bogen indledes med en beskrivelse af de samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som i disse år er med til at omforme ungdomslivet, og som de unge er en slags seismografer for. To afsluttende kapitler samler trådene ved at påpege sammenhænge og mønstre i fortællingerne.Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Projektet bag udgivelsen ”Unges lyst til læring” er støttet af Egmont Fonden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.