Bøger af Mette Tobiasen

Forbrugere har traditionelt været set som aktører på markedet, ikke som politiske aktører. ?Politisk forbrug?, hvor forbrugere søger at påvirke værdifordelingen i samfundet, overskrider grænsen mellem marked og politik. Men er det politiske forbrug egentlig en bevidst politisk handling, og er det en vigtig ny form for politisk deltagelse, hvor mennesker får nye muligheder for at påvirke samfundsudviklingen, eller er det bare et mediefænomen og en døgnflue? Undersøgelsen viser, at politisk forbrug er en ny og ganske vigtig politisk deltagelsesform, der både kan antage form af kollektiv eller individuel boykot og positivt tilvalg af produkter. Omfanget af deltagelse i boykotaktioner er fluktuerende, men langtidstendensen i det politiske forbrug er stigende. Udbredte forestillinger om, at politisk forbrug er udtryk for mistillid til det etablerede politiske system, kan ikke underbygges. Politisk forbrug er lige så positivt relateret til tillid til de politiske institutioner som deltagelse i foreninger, det politiske forbrug er en supplerende - ikke en alternativ - deltagelsesform, og effektiviteten af det politiske forbrug opleves som ganske høj. Politisk forbrug er en individualiseret deltagelsesform som udøves i hverdagen, og som er relateret til stor politisk interesse, solidaritet og global orientering.

Med valgundersøgelsen 2001 fejrer det danske valgprojekt sit 30 års jubilæum. Siden projektet begyndte, er der gennemført undersøgelser af samtlige 13 folketingsvalg i perioden. Perioden dækker en særdeles vigtig periode af danmarkshistorien, med europæiseringens og globaliseringens gennembrud og Danmarks forvandling fra industrisamfund til informationssamfund. Det er en periode med store omvæltninger, hvor de politiske skillelinjer grundlæggende er ændret. En ny værdikonflikt, der går på tværs af den traditionelle fordelingskonflikt, har ændret både partiernes og vælgernes politiske placering.   Bogen analyserer og beskriver 2001-valget, der som noget enestående skabte et rent borgerligt flertal, VKO-flertallet. Men derudover dækker den altså også det lange perspektiv og og trækker i nogle tilfælde trådene helt tilbage til 1960'erne. Kontrasten mellem dengang og nu er slående, og selv om mange af processerne kan genfindes i andre lande, er der alligevel få politiske systemer, der har gennemløbet så gennemgribende forandringer som det danske. Bogen er skrevet, så den kan læses både af et fagpublikum, af studerende, og af politisk interesserede danskere. Den er velegnet som opslagsbog, idet den er opdelt i 25 kapitler, der hver dækker forskellige træk ved den danske vælgeradfærd.