Bøger af Michael Herslund

Sprog og sprogbeskrivelse er først og fremmest skrevet til de studerende på de erhvervssproglige BA-uddannelser. Bogen rummer foruden en generel indledning til sprogvidenskaben en præsentation af dens centrale discipliner: fonetik og fonologi, morfologi og syntaks, semantik, pragmatik, tekstlingvistik, samt genetisk og typologisk lingvistik. Omslagets træ afspejler på flere måder bogens indhold. Bortset fra at træet kan ses som kundskabens træ, kaldes en hierarkisk struktur mange steder i sprogbeskrivelsen et 'træ', en metafor der afspejler det forhold at de enkelte dele forudsætter hinanden. I lighed med træet er sproget desuden en til stadighed foranderlig størrelse, selv om det som træet med dets stamme synes stabilt og uforanderligt.

Er forfatninger ikke bare tørre dokumenter som kun interesserer jurister og politikere? Denne bog anlægger et mere alment synspunkt - at forfatninger i høj grad bør interesse alle borgere - og bogen beskriver og diskuterer forskellige sider af europæiske forfatninger og forfatningstraditioner, især deres behandling af forholdet mellem statsmagten og borgerne i en tværfaglig humanistisk-samfundsvidenskabelig belysning.Hvor 'Leviathan' er den engelske 1600-tals filosof Thomas Hobbes' forestilling om den overmægtige suveræn der skal holde orden i et samfund af uregerlige mennesker, er 'Lissabon' blevet navnet på den seneste traktat for den Europæiske Union, som skal regulere unionens blandede system af mellemstatslig over overnationalt samarbejde. Det er disse to, der udstikker bogens omfang og temaer: fra forholdet mellem magt og rettigheder, over opgør og brud med fortiden, kirkens og religionens plads i samfundet, til spørgsmål om en fælles europæisk forfatning.I en tid hvor især ytringsfriheden og den personlige frihed kan synes under pres i de europæiske lande, og hvor debatten om EU's endemål stadig pågår, giver bogen en nyttig baggrund for forståelsen af rettighedernes mere og mere centrale placering i de europæiske lande. Og den kan levere stof til eftertanke for de - stadig relativt få - der holder en debat om ændring af den danske grundlov i live.

Den politiske og økonomiske integration i Europa har fremkaldt nye brudlinjer mellem de europæiske lande, brudlinjer som viser bagsiden af fællesskabet, hvor samarbejde udfordres af modstand mod fælles beslutninger. Dermed får modsætningen ikke blot mellem europæisk og national, men også mellem national og regional identitet fornyet interesse, idet den rejser spørgsmålet om i hvilken grad man kan tale om et europæisk fællesskab.Netop begreber som ’identitet’ og ’kollektive identiteter’ indgår i stigende grad i både politiske og kulturelle debatter. Bogen diskuterer eksempler på de udfordringer og konflikter som disse begreber giver anledning til i det europæiske samarbejde på det regionale, det nationale og det supranationale niveau (EU). Den centrale idé er at kollektive identiteter nødvendigvis grundes i fortællinger om fællesskabet. I en identitetsmæssigt kompliceret sammenhæng som den europæiske kan fortællinger enten gå hånd i hånd, være modstridende eller endda udvikle sig i retning af direkte konflikt. De spændinger der således kan opstå, har selvfølgelig forbindelser til den omgivende politiske og sociale virkelighed både i deres årsager og deres virkninger, og det er bogens hovedmål at klarlægge og diskutere en række af disse forbindelser.Blandt de emner bogen tager op, er: Den nationale identitetsskabelse i Skotland og Baskerlandet og forsøgene på løsrivelse fra de nuværende statsdannelser. EU’s forsøg på at skabe en fortælling om demokrati som grundlag for en europæisk identitet og denne fortællings møde med konkurrerende fortællinger i Danmark og Tjekkiet. Forsøgene på at skabe en europæisk identitet på grundlag af en fælles kultur og de problemer der opstår i form af modstridende fortællinger i de europæiske lande. Erkendelsen af at den nationale identitetsdannelse i høj grad bygger på en fortælling grundet i en fælles historie og ikke mindst i et fælles sprog, som effektivt drager skel mellem ’os’ og ’dem’.