Bøger af Michael Hviid Jacobsen

Til rækken af indføringer i sociologiske forfatterskaber fra Hans Reitzels Forlag (som bl.a. tæller bøger om Émile Durkheim, Jürgen Habermas, Niklas Luhmann og Max Weber) føjes nu en introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog og socialpsykolog Erving Goffman (1922-1982). Goffmans studieobjekt var menneskers almindelige omgang med hinanden, navnlig på offentlige steder. Med sit store forfatterskab blev han en af 1900-tallets betydeligste sociologiske betragtere af moderne hverdagsliv, og hans observationer om sociale spil og ritualer har gjort ham kendt – også uden for samfundsforskernes rækker.   Bogen er skrevet af to adjunkter ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Den giver et billede af Goffmans sammensatte personlighed, hans inspirationskilder og hans arvtagere. Bogen rummer desuden en gennemgang af Goffmans hovedværker samt en kritisk stillingtagen til hans metode. Sidst der blev udgivet en bog om Erving Goffman, skrevet af danskere, var i 1975.  Den foreliggende bog er blevet til i samarbejde med Nils Mortensen, lektor i sociologi ved Aarhus Universitet.  Michael Hviid Jacobsen kan træffes på 96 35 81 20 eller mhj@socsci.auc.dk. Søren Kristiansen kan træffes på 96 35 81 40 eller ginnerup@socsci.auc.dk.

Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet er fagets første danske lærebog i mere end fire årtier. I den mellemliggende periode har seksualiteten på godt og ondt fået en mere central placering i vores verden og hverdag, og sexologien har udviklet sig til et bredt og tværgående fagområde med gode uddannelsesmuligheder og talrige rådgivnings- og behandlingstilbud.Seksualitet bliver til i et bevægeligt krydsfelt mellem krop, psyke, relationer og kultur. Bogens afsæt er derfor bio-psyko-socialt, og teksten retter et åbent og nysgerrigt blik mod sexlivets historie, kultur og mangfoldige udtryk. Den præsenterer sexologiens pionerer og gennemgår fagets vigtigste teorier og metodik.Bogens fire hoveddele er ”Perspektiver på seksualitet”, ”Seksualitetens livsfaser og udtryk”, ”Seksualitet, sundhed og sygdom” og ”Klinisk-sexologiske problemstillinger”. I 44 kapitler følger forfatterne seksualitetens vej fra celle til samfund, og bogen kommer grundigt omkring sexlivets udvikling og almindeligste vanskeligheder.   ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet” henvender sig til professionelle og studerende på alle niveauer inden for sundheds- og omsorgssektoren såvel som til fagfolk med andre tilgange til krop, køn, samliv og seksualitet.      Bogens forfatterpanel består af førende danske kapaciteter inden for sexologisk sundhedsfremme, forskning og praksis. Den er redigeret af tre af fagets toneangivende profiler, professorerne Christian Graugaard, Annamaria Giraldi og Bo Møhl.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Socialpsykologi – en grundbog til et fag omhandler en række klassiske som nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. Bogen fremstiller socialpsykologien som et bredt favnende felt, der rummer en række indbyrdes ganske forskellige måder at beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund på. Samlende for de forskellige tilgange er det fælles formål at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag til socialpsykologien, og sammenligningen og vekselvirkningen mellem de to tilgange er en af dens gennemgående ledetråde. Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del lægges der vægt på at introducere til socialpsykologiens traditioner, persongalleri og paradigmer. I bogens anden del er der udvalgt en række konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater bliver præsenteret.Socialpsykologi – en grundbog til et fag er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Erik Laursen, professor i pædagogisk sociologi og læringsforskning samt Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi, alle ved Aalborg Universitet. Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.

Giv sorgen ord kaster med et tværfagligt perspektiv lys over nogle af de forandringer, der er sket med sorgkulturen i Danmark i de senere år; både i forhold til professionel praksis, videnskabelige tilgange og den måde, som almindelige mennesker opfatter, oplever og praktiserer sorgen på i deres hverdagsliv. Bogen opsummerer den eksisterende viden om sorg i Danmark på det kulturelle og faglige område, og den giver et indblik i forskernes arbejde, praktikernes klinik og de efterladtes vigtige budskaber.Bogen er organiseret i tre overordnede temaer: Kulturelle sorgforståelser indkredser en række historiske og samfundsmæssige facetter af døden og sorgen og ritualer i forbindelse hermed. Sorgforståelser i faggrupper indeholder bidrag fra psykologer, sygeplejersker, læger og teologer og viser forskellige faglige vinkler på sorg. Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde har fokus på tabet for dem, der mister enten en nær person eller livet selv.Giv sorgen ord henvender sig til fagpersoner og studerende, som i deres faglige og private liv møder sørgende, fx sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster og kirkelige medarbejdere, terapeuter og frivillige, der arbejder med netværk for efterlevende.

Den første danske indføring i krimonologi som samfundsvidenskabeligt forsknings- og undervisningsfelt.Bogen giver en grundig indføring i kriminalitetens verden og dens udvikling i Danmark samt et overblik over de strafferetlige principper, der gør sig gældende her i landet. Desuden præsenteres de væsentligste kriminologiske teorier, og der se på, hvordan de teoretiske indsigter kommer til udtryk i kriminalitetens virkelighed. Endelig sætter bogen fokus på en række temaer, som er centrale for kriminologien, bl.a. bander, narkotika og psykisk sygdom, og gennemgår de forskellige tiltag inden for forebyggende og straf, som bl.a. Kriminalforsorgen varetager.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Humanistisk Palliation er en antologi og en introduktion til den del af det palliative felt, der er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykologiske og mere åndelige aspekter af omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. Bogen ønsker således at tilbyde en bredt anlagt introduktion til det humanistisk palliative felt samt præsentere en lang række specifikke kapitler, der hver især indfanger særlige tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske eller medicinske aspekter af det palliative virke.Bogens bidragydere repræsenterer  en bredt sammensat gruppe og skriver ind de forskellige faglige perspektiver, de etiske udfordringer eller ind i et mere terapeutisk- filosofisk- trøstende perspektiv.Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område og kan læses i sin helhed (fx på kurser eller moduler i palliation), men de enkelte kapitler kan også læses enkeltvis.

Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.

Tradition og fornyelse er den første problemorienterede danske introduktion til sociologien, og det er følgelig også på det punkt, at antologien primært adskiller sig markant fra de eksisterende danske introduktioner til sociologiens historie. At bogen er problemorienteret bevirker, at bidragene ikke blot er teorigennemgange men i højere grad stiler efter tematiseringer, problemer eller kritikpunkter af en pågældende teoretikers position samt i nogle tilfælde også empiriske anvendelsesmuligheder af teoriapparatet. Det problemorienterede hænger naturligvis sammen med, at antologiens 27 bidrag er skrevet af 22 forskere, der alle har tilknytning til det sociologiske miljø på Aalborg Universitet, hvor der er tradition for en problemorienteret tilgangsvinkel. Det sociologiske miljø her spænder over mange institutter, flere generationer af sociologer og et væld af interesseområder, hvorfor antologien også en del steder rækker udover sociologiens felt. Tradition og fornyelse er primært henvendt til sociologiuddannelsen men kan anvendes bredt i de samfundsvidenskabelige uddannelser - blandt andet fordi mange af dens forfattere har tilknytning til andre forskningsområder end sociologiens.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet.Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier.Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

Gennemrevideret og opdateret udgave af denne lærebogsklassiker, blandt andet med nye kapitler om Zygmunt Bauman og Ulrich Beck. Alle bibliografier er ajourført.

Som socialt fænomen er kriminalitet et væsentligt emne for samfundsvidenskaben. Samtidig er der politisk og samfundsmæssigt gode grunde til at opnå viden om, hvorfor kriminalitet opstår, hvem der begår den, hvordan gerningsmænd og ofre påvirkes, samt ikke mindst hvordan kriminalitet kan forebygges.Metoder i kriminologi er den første danske bog om metoder til at undersøge kriminelle forhold. Bogen går på tværs af det forskningsmetodiske spektrum og beskriver både etnografiske, klassiske kvalitative og statistiske metoder samt en række centrale genstandsfelter i kriminologien.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Aalborg Universitet.

Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen.Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen.Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

SociologiNU er en grundbog til sociologi. De første kapitler er en generel introduktion til faget og dets metoder, og resten af udgivelsen består af tematiske behandlinger af forskellige sociologiske emner som:KønSundhedMedierIdentitetGlobaliseringKulturmøderDe sociologiske emner er behandlet med aktuelle teorier, og kapitlerne afsluttes med kernebegreber.SociologiNU er skrevet af danske sociologer i samarbejde med undervisere i gymnasieskolen og dækker de faglige krav til samfundsfag på B- og A-niveau.

De senere år er der kommet stadig større fokus på den sociale betydning af følelser. Fænomener som fremmedgørelse og blaserthed er klassiske i sociologien, men også frygt, skam, sympati, kommercialisering af følelseslivet og andre følelsesmæssige tendenser har vist sig at være afgørende i mange sociale sammenhænge. Ikke kun menneskenære relationer, men også større samfundsmæssige strømninger og fænomener kan vanskeligt begribes uden at inddrage følelsernes betydning for den sociale dynamik.Følelsernes sociologi præsenterer en række toneangivende teorier om følelsernes sociale funktion og rummer bidrag om den klassiske sociologi hos bl.a. Weber og Durkheim samt om helt nye teorier.Bogen er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet.

Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.

Anledningen til denne antologi om dødsopfattelser i kulturfilosofisk og etisk belysning er det spørgsmål, som Søren Kierkegaard rejser i antologiens indledende tekst; "Ved en Grav": har det moderne menneske mistet sansen for livets alvor, og viser det sig i de opfattelser, bekymringer og diskussioner omkring døden, som kendetegner vor tid?

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst.I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke.Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Afvigelse er et fænomen, der fascinerer de fleste, fordi det typisk er forbundet med noget farligt og forbudt. Afvigelse er også et tema, der gennem lang tid har interesseret samfundsforskere, der med forskellige teoretiske perspektiver og metodiske tilgange har beskrevet de ofte ganske komplekse processer, der ligger bag. Denne bog belyser, hvordan forskellige samfund eller samfundsgrupper på forskellige tidspunkter skaber, definerer og sanktionerer forskellige typer af handlinger, holdninger eller livsstile som værende i modstrid med de gældende normer og regler. Bogen argumenterer således for, at det afvigende ikke er noget naturgivent eller i mennesket iboende, men at det vedvarende konstrueres, reguleres og revideres som en modsætning til dét, der opfattes som ’det normale’. I bogen gennemgås en lang række klassiske og nyere teorier samt centrale begreber om afvigelse, ligesom der henvises til forskellige empiriske afvigelsesstudier, og der relateres løbende til politiske og praksisorienterede problemstillinger. Der introduceres også til en række temaer, der er nært forbundne med afvigelse, så som stigmatisering, tabuisering, andengørelse og nedgørelse, ligesom der fokuseres på flere af de forskellige strategier, som individer eller grupper kan anvende, når de oplever at blive defineret som afvigende. Denne bog tilbyder således en introduktion til afvigelsestemaet både for studerende og praktikere, der arbejder med problemstillinger i relation hertil.

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds.Bogens 12 kapitler omhandlerChicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Akut, kritisk og kompleks sygepleje – samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver er en lærebog til modul 10 og 11 på sygeplejerskeuddannelsen i faget sygepleje.   Bogen består af to dele. Del 1 behandler centrale elementer som at være patient, lidelse, død, rehabilitering og hospitalisering. Del 2 beskriver nyere danske forskningsprojekter, der omhandler de tidligere behandlede temaer og begreber.   Målgruppen er sygeplejestuderende, studerende på efter- og videreuddannelse samt professionsuddannet sundhedspersonale.

Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds. Bogens 12 kapitler omhandler Chicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Zygmunt Bauman (1925-2017) var en polsk sociolog, der igennem en lang årrække var en af sin tids mest fremtrædende tænkere. Efter at være havnet i unåde hos det kommunistiske system i Polen, valgte Bauman at leve store dele af sit liv i eksil i England. Det var herfra, at han med et forfatterskab, der rummer mere end 50 bøger og hundredvis af bogkapitler og tidsskriftsartikler, med en lang række centrale værker var med til at udvikle og udfordre både sociologien og samtiden. Mest kendt er hans bog Modernitet og Holocaust (1989), der har vundet adskillige internationale priser. Derudover udviklede han i en senere bog også begrebet om 'flydende modernitet', der i dag har vundet indpas i sociologien og beslægtede discipliner. Gennem hele sit virke fremstod Bauman som en, der forsvarede mennesket mod systemet, og han var altid kategorisk på de svagestes side. Denne bog giver en kort introduktion til Zygmunt Baumans liv og sociologiske tænkning. Med en kronologisk beskrivelse og nedslag i et udvalg af hans tekster, belyses hans betydning for og status i samfundstænkningen. Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet

ERVING GOFFMAN (1922-1982) var en af det 20. århundredes mest læste sociologer, og han har siden sin død for små fyrre år siden bibeholdt sin aktualitet og popularitet både blandt etablerede forskere og studerende. Dette skyldes formentlig, at Goffman på mange måder var en forholdsvis ukonventionel sociolog. Det er et kendetegn for Goffmans virke, at han arbejdede mikrosociologisk og primært interesserede sig for individets selvpræsentation i hverdagslivets interaktioner. Derfor var konventionelle genstandsfelter fra sociologien om magtstrukturer, ulighed, forandringer i værdier, makrosociologiske problemstillinger og ”det store samfund” ikke noget, der optog ham. I tillæg hertil var han ikke en politisk engageret sociolog i modsætning til mange andre i sin samtid, og temaer fra statskundskaben som politik, administration, beslutningsprocesser og vælgeradfærd er helt fraværende fra hans tekster.Dette betyder imidlertid ikke, at Goffmans forfatterskab er irrelevant for dem, der ønsker at forstå det samfund, vi lever i. Tværtimod kan Goffmans dramaturgiske indsigt og begrebsapparatanvendes til at studere og analysere betydningen af iscenesættelse og performance i moderne politik.I denne bog gennemgås Goffmans forfatterskab med fokus på de overordnede perspektiver og med nedslag i de fleste af hansværker, og det vises med eksempler, hvordan Goffmans generelle perspektiv og specifikke begreber kan anvendes i studier af temaer, der er relevante inden for statskundskaben.Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener.Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer:- Kulturbegrebet i teori og praksis- Kultur som samfundsindretning- Kultur, sundhed og det hele livBogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning.Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med.Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

Hverdagen spiller en afgørende rolle, hvis man vil forstå samfundet i sin helhed og kompleksitet, og de seneste årtier har studier af hverdagen spillet en stadig større rolle inden for sociologien. Hverdagslivet – sociologier om det upåagtede giver en bred introduktion til hverdagslivssociologien som et samlet felt. Bogen beskriver hverdagslivssociologiens ophav i Chicago-skolen og den amerikanske pragmatisme samt udviklingen mod nyere teoridannelser.Der stilles skarpt på marxisme, fænomenologi, eksistentialisme, emotionssociologi og nyere fransk hverdagslivssociologi, der ikke er eksplicit sociologiske skoler, men som på hver deres måde kaster et perspektivrigt blik på hverdagslivet. Endvidere præsenteres centrale hverdagslivstænkere som Goffman, Garfinkel, Sacks og Schegloff. Bogen er rettet mod studerende og undervisere på universiteter og højere læreanstalter.Bogen foreligger her i en gennemrevideret og ajourført udgave med til føjelse af to kapitler: fransk hverdagssociologi og emotionssociologi. Indhold:1.       Chicago-sociologi: Anja Jørgensen2.       Amerikansk pragmatisme: Antje Gimler3.       Symbolsk interaktionisme: Jan Trost, Irene Levin4.       Marxisme, modernitet og utopi: Michael Gardiner5.       Fænomenologisk sociologi: Dan Zahavi og Søren Overgaard6.       Erving Goffmann: Søren Kristiansen7.       Fransk hverdagssociologi: Michael Hviid Jacobsen8.       Eksistentiaistisk sociologi: Joseph A. Kotarba9.       Etnometodologi og det absurdes sociologi: Michael Hviid Jacobsen10.   Samtaleanalyse: Søren Peter Olesen11.   Emotionssociologi: Emma Engdahl og Michael Hviid Jacobsen  Redaktion: Michael Hviid Jacobsen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU. Søren Kristiansen, lektor i sociologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU, samt prorektor sammesteds.