Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Mie Buhl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ingelise Flensborg & Mie Buhl
    297,94 kr.

    I Visuel kulturpædagogik gives en grundig og kvalificeret gennemgang af begrebet visuel kultur i et undervisnings- og læringsperspektiv.I bogens første del, Teori, beskrives didaktisk praksis og didaktisk refleksion, to aspekter, som er centrale at medtænke, når man underviser i og med visuelle udtryk. Forfatterne gennemgår visuelle fænomener, visuelle begivenheder og aktuelle teorier omkring refleksionsstrategi, så teorien bliver forståelig og anvendelig også for mere ukyndige læsere. De inddrager æstetikbegrebet og slår til lyd for en nutidig forståelse af æstetik som både situeret, relationel og reflekteret. Endelig behandler de visuelle kompetencer og de læringspotentialer, som findes i visuel kultur.I anden del, Katalog, præsenteres en række konkrete undervisningsforløb i visuel kultur. Herigennem reformuleres og behandles centrale begreber og tematikker inden for den billedkunstpædagogiske tradition samt de spørgsmål, som visuel kultur rejser omkring vores forforståelser af billedudtryk i mange andre faglige sammenhænge og den måde, vi tager dem for givne på i hverdagen. Forløbene lægger derved op til refleksion hos de deltagende, ikke mindst over de nye billedmediers særlige virkemidler og muligheder.Visuel kulturpædagogik er en af de første bøger på dansk om visuel kultur i et pædagogisk perspektiv. Bogen henvender sig i til studerende, undervisere, forskere og kunstformidlere inden for billedkunst, dansk, medier, drama, design og arkitektur. Den vil desuden have interesse for undervisere inden for en lang række andre fagområder, hvor billeder og visuelle virkemidler spiller en rolle.Mie Buhl er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Ingelise Flensborg er ph.d. og lektor sammesteds.Begge forfattere har omfattende teoretisk og praktisk erfaring inden for billedpædagogik og har været med til at introducere og udvikle forskningen i visuel kultur i en dansk sammenhæng.

  • - Seks tilgange til pædagogisk praksis
    af Klaus Nielsen, Peter Brodersen, Mie Buhl, mfl.
    268,95 kr.

    Det lærende menneske stiller skarpt på seks forskellige perspektiver fra den læringsteoretiske bagage. Udgangspunktet for hvert perspektiv er praktiske handlinger, som lærere og elever foretager sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af praksis og handlemulighederne heri. Dette perspektivskifte tydeliggør, hvordan forskellige læringsmæssige pointer kan se ud i praksis, og hvordan de kan underbygges praktisk, teoretisk og empirisk.De seks læringsteoretiske perspektiver kan også inspirere til og underbygge beslutninger om pædagogisk praksis. Det kan de, da teorierne hjælper til at få øje på, løse, fortolke og kritisere det, vi normalt ikke yder så meget opmærksomhed. De seks perspektiver, som bogen åbner for os, er læring gennem: tænkning og erfaring konstruktioner narrativer æstetisk praksis eksistentielle valg deltagelseDet lærende menneske henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

  • af Johannes Andersen, Tor Nørretranders, Henrik Kaare Nielsen, mfl.
    33,95 kr.

    I antologien har vi bedt en række personligheder fra forskellige sider af kulturen om at forholde sig til, hvordan de digitale medier har præget deres felt. Hvad betyder det for de sociale relationer, kunsten, pædagogikken, psykologien, filosofien, det politiske og den internationale magtbalance, at de digitale medier er blevet en aktiv medspiller?Udgangspunktet for antologien har været, at de digitale medier er et socialt faktum i vores samfund. Selvom medierne således i en vis forstand er uomgængelige (i det mindste i en overskuelig fremtid), er det ikke dermed sagt, at vi ikke kan forholde os aktivt og formende til, hvordan medierne spiller ind i samfundet. De digitale medier har uden tvivl medført en række gevinster. Dette bør imidlertid ikke medføre, at vi bliver blinde over for de nye problemer, der også kan følge med i slipstrømmen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.