Bøger af Mikhail Bakhtin

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærer imidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenererer og trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fra antikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville liv og død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi. Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blev vendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og det stærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksende fortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet. For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra 1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte tradition for det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppens nedre regioner komme til orde. Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn og Jan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Mikhail M. Bakhtin er en af det 20. århundredes mest visionære tænkere inden for kulturanalyse og litteraturteori. Med oversættelsen af »Tidens og kronopotens former i romanen - essay om historisk poetik« foreligger et af hans hovedværker for første gang på dansk. Bogen bringer også et andet centralt Bakhtin-essay: »Dannelsesromanen og dens betydning i realismens historie - bidrag til en historisk typologi af romanen« - ofte kaldet ´Goethe-fragmentet´.

This book is not only a major twentieth-century contribution to Dostoevsky’s studies, but also one of the most important theories of the novel produced in our century. As a modern reinterpretation of poetics, it bears comparison with Aristotle.“Bakhtin’s statement on the dialogical nature of artistic creation, and his differentiation of this from a history of monological commentary, is profoundly original and illuminating. This is a classic work on Dostoevsky and a statement of importance to critical theory.” Edward Wasiolek“Concentrating on the particular features of ‘Dostoevskian discourse,’ how Dostoevsky structures a hero and a plot, and what it means to write dialogically, Bakhtin concludes with a major theoretical statement on dialogue as a category of language. One of the most important theories of the novel in this century.” The Bloomsbury Review

In 1973 Viktor Duvakin taped six interviews with Mikhail Bakhtin over twelve hours. They remain our primary source of Bakhtin's personal views. Mikhail Bakhtin: The Duvakin Interviews, 1973, translated and annotated here from the tapes, offers a fuller, more flexible image of Bakhtin than we could have imagined beneath his now famous texts.

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærerimidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenerererog trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fraantikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville livog død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi.Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blevvendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og detstærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksendefortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet.For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte denrussiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte traditionfor det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppensnedre regioner komme til orde.Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn ogJan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serieKlassikere.