Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Mikkel Frey Damgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En historie om at give sig selv en chance til
    af Linda Petersen & Mikkel Frey Damgaard
    147,95 kr.

    LINDA P er kendt som dronningen af dansk comedy, men livet bag scenen har langt fra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker, fortæller hun i denne hudløst ærlige og medrivende bog. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt af sprut, sex og stoffer. Som Linda P selv siger det: "Jeg levede som en mand. Jeg talte som en mand. Jeg scorede som en mand. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at være kvinde." Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen. Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden – og ikke mindst – om at stifte fred med sig selv og sin fortid.

  • Spar 17%
    - En begynders bekendelser
    af Mikkel Frey Damgaard
    187,95 - 247,95 kr.

    Bogen følger Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og lidt over et år frem. Mikkel kaster sig over fiskeriet med kæmpe entusiasme og glæde. Han fisker med stigende vanvid og stiller hele tiden sig selv nye udfordringer. Først fisker han efter torsk og hornfisk, så gedder for til sidst at blive helt opslugt af ørreder og fluefiskeri. Han øver sig i kast og køber grej for tusindvis af kroner. Hvor end han vender sig, møder han fisk; i havet, i åer, i musikken, i litteraturen, i sine barndomserindringer og i mødet med andre mennesker. Han udvikler ritualer og ser varsler alle steder i jagten på den perfekte fisk eller det perfekte fiskested. Euforien griber om sig, men frustrationen over mislykkede fisketure begynder også at fylde. Hans sind er fyldt op af tanker om kommende fangster så vel som af kommende fiaskoer. Og både de reelle fiaskoer og forestillingen om dem kan sende ham på dybe nedture, hvor han i sine trængsler glemmer at sove og spise. Og selvom hans møder med naturen byder på øjeblikke med ægte lykke, ro og lise for sjælen, er naturen også skueplads for hallucinationer og rædsel og en dyb og ensom angst for, at succesen aldrig skal indfinde sig. Langsomt går det op for ham, at besættelsen af fiskeriet og hans håndtering af den, afspejler den tilgang, som han har haft til sit eget liv og forvaltningen af det, og det lykkes ham at træde et skridt tilbage og reflektere over og gentænke denne tilgang.

  • Spar 17%
    af Mikkel Frey Damgaard
    118,95 - 247,95 kr.

    Da Mikkel var otte år, tog hans far sit eget liv. Det blev et tabu i familien, fordi det både var svært at tale om og forholde sig til. Som ung og voksen fik Mikkel angst og samtidig voksede hans frygt for at lide samme skæbne – for hvis man kan arve egenskaber og udseende efter sin far, kan man så også arve et anlæg for selvmord? Da Mikkel nærmede sig 38 – samme alder, som hans far havde, da han døde – gik det op for ham, at han var nødt til at nærme sig fortiden for at få en fremtid. Mikkel Frey Damgaard går systematisk og journalistisk til værks i sin undersøgelse af omstændighederne omkring sin fars selvmord. Stykke for stykke lærer han sin far, hans ophav, traumer og hemmeligheder at kende. Et familiemønster begynder at tegne sig, som rækker længere tilbage end faren, og som fortæller en større historie om fædre, sønner, identitet og familiehemmeligheder i flere generationer. SØRGEKÅBEN er en personlig beretning om savn, familie og en fars skygge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.