Bøger af Mikkel Fugl Eskjær

Medialisering har vundet frem som et centralt begreb til forståelse af mediernes samspil med kultur og samfund. På samme måde som ’globalisering’ og ’individualisering’ er vigtige begreber til at forstå moderne samfund, er ’medialisering’ blevet en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke.Medialiseringen er en af det moderne samfunds centrale dynamikker, men hvor fx globaliseringen og individualiseringen længe har været på dagsordenen i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, er forskning i medialiseringen af kultur og samfund først for alvor ved etablere sig i den internationale forskning i disse år. Denne bog bidrager til at udvikle dette teoretiske og analytiske perspektiv i en dansk sammenhæng.Bogen er opbygget således, at der først gives en grundig indføring i medialiseringsteorien og medialiseringsbegrebets nuancer og forskellige inspirationskilder. Dernæst udfoldes og diskuteres teorien i en række konkrete analyser af forskellige samfundsmæssige og kulturelle områder: idræt, børns leg, forældreskab, religion, politik, konflikter samt frivillighedsorganisationers arbejde.Bogens målgruppe er undervisere og studerende på videregående uddannelser ved medie- og kommunikationsuddannelser.

Antologien Klima og Mennesker adresserer et af de absolut mest aktuelle emner i vor tid: Klimaet, klimaforandringerne og klimadebatten. Hvor forskningen omkring klimaet som udgangspunkt har taget afsæt i naturvidenskabelige metoder og målinger, betragter denne bog emnet ud fra en humanistisk optik – fra menneskets synspunkt.Den ser bl.a. på, hvilke mytologier, forestillinger og fortællinger mennesket gør brug af, når vi skal tale om og forstå klimaforandringerne og ikke mindst de konsekvenser, de har for den menneskelige tilværelse. Hvordan er isbjørnen f.eks. kommet til at spille mytisk-ikonisk rolle i klimadebatten, hvor den af kunstnere, politikere og miljøbevægelser bringes i spil som et symbol på den arktiske naturs potentielle forsvinden i en verden med klimaforandringer?Antologien består af tre dele: Første del omhandler vores kulturelle og historiske forudsætninger for at forstå og respondere på klimaforandringer. I andel del behandles de kulturelle repræsentationer og fortolkninger af klimaet, der findes i bl.a. litteraturen, kunsten og massemedierne. Sidste del handler om klima og praksis – her undersøges det, hvordan forskellige initiativer, som har til hensigt at reducere vores CO₂-aftryk, opfattes af de mennesker, der er involverede.Antologiens ni artikler er skrevet af forskere fra et bredt spektrum af det humanistiske felt. Samlet giver artiklerne et bud på en humanistisk klimaforskning, der kan skabe nye rammer for vores måde at forstå og reflektere over de klimatiske forandringer.Mikkel Sørensen er cand. mag i arkæologi og ph.d. i arktisk arkæologi, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Fra 2005-2009 ansat på Nationalmuseets center for Grønlandsforskning, hvor han har deltaget i det tværvidenskabelige GeoArk-forskningsprojekt.Mikkel Fugl Eskjær er cand.mag. og ph.d. i Film- pg medievidenskab, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han er bl.a. forfatter til bogen 'Film som kommunikationsmedie'.

Kvantitativ indholdsanalyse er en klassisk og populær metode indenfor både humaniora og samfundsvidenskaberne. Det skyldes, at metoden er velegnet til at skabe et systematisk overblik over kommunikationsindhold. Det kan fx være en kortlægning af, hvordan et særligt emne eller begivenhed omtales i medierne. Men det kan også være til analyse af både stilistiske og semantiske elementer i taler, dokumenter, film eller fotografier.En anden grund til metodens popularitet er dens forholdsvis tilgængelige natur. Med relativt få redskaber kan forskeren eller den studerende dokumentere sammensætningen af kommunikationsindhold over en længere tidsperiode eller på tværs af forskellige tekster og medier. Kvantitativ indholdsanalyse er, rigtig anvendt, et virkningsfuldt redskab og kan anvendes alene eller i kombination med andre metoder.Denne bog tilbyder læseren en mulighed for at tilegne sig principperne og metoderne bag kvantitativ indholdsanalyse, og forhåbentlig anspore til spændende analyser af kommunikationsindhold på tværs af medier og kommunikationsformer.

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.