Bøger af Mikkel Thorup

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne.Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.

Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan.Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker "Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag" både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.

Kapitalismen har mange konkrete, menneskelige ansigter: Bill og Melinda Gates’ smilende ansigter som kontrafej for en svulmende filantro-kapitalisme. Pakistanske drengeansigter i en sweatshop som udtryk for kapitalismens globale ulighed. Billedet af desperate investment-bankere med svedpletter under armhulerne som ansigt for en finanskapitalisme, der er på vej i global krise med truende følger for os alle.Økonomien er noget, der vedrører os alle. I de senere år ofte som en slags trussel, vi skal værne os imod. Vi har en “globalisering, der banker på døren” eller en “finanskrise”, der får skylden for fyringsrunder, økonomiske underskud og politiske stramninger. Vi hører altså, at økonomien er i krise. Krisen udlægges imidlertid ofte som et midlertidigt problem, som kan fixes, hvis vi handler klogt og indsigtsfuldt – f.eks. ved at holde hånden under de mest centrale økonomiske aktører.I denne bog har vi bedt en række forskere om at forholde sig til, hvor dybt ned i grundstrukturerne økonomien er udfordret. Står vi på tærsklen til en ny økonomisk samfundsorden, eller vil den kapitalistisk orienterede økonomi tilpasse sig de nye forhold? Dette gøres dels ved at undersøge, hvordan kapitalismen tager sig forskelligt ud rundt omkring i verden, dels ved at diskutere kapitalismens forskellige, historiske former samt de nyeste og gryende former og dels ved i den afsluttende del at give et bud på kapitalismens kommende former og udfordringer.

Er det sandt, at oplysning fører lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man spørger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gør livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrøst, friheden til trældom og terror - og fornuften til ufornuft.Modoplysningen er både en radikal form for oplysningskritik og navnet på en historisk periode, der strækker sig over årtierne før, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for første gang på dansk et præcist billede af modoplysningen - og rummer nyoversatte primærtekster af de tre centrale modoplysningstænkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés.Oplysningsprojektet er i dag under angreb fra mange sider - lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevægelser til filosofiske modestrømninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forstå modoplysningen også i dens nutidige former, må vi kende dens idéhistorie. Det er den, der fortælles i "Fornuftens perversion".