Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Mischa Sloth Carlsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - et litteraturhistorisk overblik
    af Maja Bødtcher-Hansen & Mischa Sloth Carlsen
    628,95 kr.

    Med tiden – et litteraturhistorisk overblik er bygget op omkring centrale forfatterstemmer, som fører os ind i en præsentation af litteraturhistoriens perioder og giver en flerstemmig fortælling om den danske litteraturs historie fra oldtiden og frem til vores tid. Formålet er at tilbyde en overbliksbog, der åbner den nye læsers øjne og ører for nogle af de stemmer, der gemmer sig i vores litterære kulturarv. Tanken er, at den skal kunne læses som introduktion til litteraturhistorie og anvendes dynamisk sammen med læsning af periodernes tekster.Bogen er en opdatering og nytænkning af en tidligere udgave fra 2012, Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog. Den tager højde for nye perspektiver i litteraturen efter 2000, der samler sig i en række fiktionseksperimenter og samfundsengagerede temaer. Som følge af debatten om danskfagets litteraturkanon, der brød ud i 2020, er der i perioderne frem til 2000 blevet tilføjet en række stemmer som forslag til at forny samtalen om litteraturhistorien. Endelig er besættelsestidens litteratur blevet tilføjet.Målgruppen er primært elever på alle gymnasiale uddannelser. Bogen kan dog også bruges til at skabe et litterært overblik til brug på videregående uddannelser eller for den alment interesserede læser, der brænder for litteraturhistorie.

  • af Christian Jensen, Jørn Henrik Olsen, Anne Hjælmsø, mfl.
    113,95 kr.

    Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.Indhold»Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)»Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)»Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)»Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)»Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)»Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)»Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)»Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)»Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)

  • - Grundforløb i dansk
    af Mischa Sloth Carlsen
    288,95 kr.

    Fortællingens spejl er en nytænkende og fuldt dækkende bog til grundforløbet i dansk. Bogen introducerer danskfagets tre perspektiver med temaet selvfortællinger. Der er lagt vægt på, at niveauet rammer de nystartede gymnasieelever i øjenhøjde, og der tages udgangspunkt i de gode teksteksempler. Fokusområder er de litterære hovedgenrer, dokumentarfilmen og de sociale medier.Fortællingens spejl - Grundforløb i dansk er skrevet af lektor Mischa Sloth Carlsen med ekstern redaktion og konceptudvikling af rektorerne Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose.Fortællingens spejl - Grundforløb i dansk er den første bog i serien Forløb i dansk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.