Bøger af Mogens Pelt

De antikke mindesmærker i denne by giver et svimlende perspektiv af et spændende historisk forløb, men man kan få stor fornøjelse af også at bevæge sig uden for de navnkundige steder, for det er dér, man oftest finder den græske sjæl og gæstfrihed, møder grækerne i deres egne omgivelser, i deres egen hverdag. Et liv, der leves på gaderne, på balkoner, i parker og på pladser. Med et smil og et kaliméra sas får man kontakt og en ekstra spændende dimension af et besøg i et land, der på mange punkter ligner de andre middelhavslande, men alligevel er helt sit eget.

Tiende bind i Det Danske Institut i Athens skriftserie. Dette nummer indeholder bidrag om den danske diplomat Holger Andersens antiksamling på Haderslev Katedralskole, søofficeren Frederik von Scholtens tegninger og akvareller fra Athen 1824-29, en nytilskrivning af en af Ny Carlsberg Glyptoteks arkaiske sfinx-skulpturer til den kendte Kalvebærer/Moscophoros-mester, dansk-græske udgravninger i den antikke by Sikyon på det nordlige Peloponnes og om fund fra udgravninger på Cypern.

Tyrkiet trækker overskrifter. Det gør det internationalt. Det gør det i Danmark, og det har det gjort i snart to årtier. Landets præsident og ubestridte leder af regeringspartiet AKP, Recep Tayyip Erdoğan, har været en central figur for denne opmærksomhed. Hans måde at føre politik på har givet anledning til diskussion om landets retning både i forhold til styreform og dets alliance med NATO samt relationerne til EU. Landets invasion af det nordlige Syrien og krigen mod de syriske-kurdiske grupper YPG og PYD påkaldte sig stor opmærksomhed og fordømmelse. Siden er Tyrkiets rolle i krigen i det splittede Libyen og konflikten i Aserbajdsjan kommet til, mens spændingerne i det østlige Middelhav vokser på daglig basis og har sat Tyrkiet på konfrontationskurs med Grækenland og Frankrig. Og bag det hele lurer der en frygt for, om flygtningeaftalen fra 2016 med Tyrkiet kan holde. Målet med Tyrkiet hvorfra, hvorhen? er at sætte disse forhold i perspektiv og skabe kontekst. Hvordan skal vi forstå Erdoğans politik i forhold til Tyrkiets statstradition og politiske kultur? Er Tyrkiet på vej mod et islamistisk enmandsvælde – eller er der tale om den samme form for polarisering og dominans, som gav Atatürk diktatoriske magtbeføjelser, og som fik den sekulariserede middelklasse til at juble, når militæret tog magten fra de folkevalgte? I hvilket omfang er landets politisk over for Syrien og spændingerne mellem Tyrkiet og dets vestlige allierede udtryk for brud eller kontinuitet med de lange linjer i Tyrkiets udvikling – for har landet ikke tidligere udfordret status quo i det østlige Middelhav og været genstand for amerikanske sanktioner?Måden til at besvare disse spørgsmål er at bruge Tyrkiets historie sidenRepublikkens grundlæggelse og Det osmanniske Riges opløsning som ramme. Ved at inddrage den fulde periode fra Atatürk til Erdoğan giver vi læseren en mulighed for at forstå, hvorfra Tyrkiet kommer og for at vurdere, hvorhen det bevæger sig – en mulighed der ikke findes i andre danske værker.

Adnan Menderes' election to power in 1950 signalled a new epoch in the history of modern Turkey. For the first time a democratic government ruled the country, challenging the political monopoly of the Kemalist elites. This title explores the Menderes period, shedding light on the shaping of post-war Turkey.

"Mens byen forandrer sig kalejdoskopisk i takt med færgens bevægelser, rører grånende mænd intuitivt i deres små te-glas, som var det bedekransens ravkugler, der blev nulret, selv om sukkeret i teen for længst er opløst. De betragter de skiftende skylines på den anden side af rælingen med visheden om, at den eneste rigtige måde at se Istanbul på er fra dækket fra en færge mellem Europa og Asien. Færgen er et fristed mellem kontinenterne, en 20 minutters rejse fra én verden til en anden."Peter Rasmussen, citat fra bogen Forelæsning på Folkeuniversitetet i Emdrup. 7. februar 2016.