Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen.Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet, fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi.
Nekrolog fra Historisk Tidsskrift 24:1
I to dage og to nætter festede nordjyderne, da Aalborg Universitetscenter åbnede dørene i august 1974. Efter mere end et årtis tovtrækkeri, lobbyarbejde og debatter for og imod fik nordjyske unge endelig mulighed for at tage en universitetsuddannelse lokalt. Aalborg skulle være andet og mere end tung industri. Regionen skulle udvikles, de ulige muligheder for uddannelse udjævnes, og egnens virksomheder involveres. Aalborg Universitet fylder 50 år i 2024. Det har skabt sig en plads blandt de danske universiteter trods sparekrav og kampe om forskningsret, autonomi og geografi. Universitetet hverken skulle eller ville være et traditionelt universitet og brød stivnede strukturer op med tværfaglighed og projektorienteret arbejde for at bidrage til udvikling og vidensdeling. Nationalt og internationalt. Mens tekniske uddannelser har domineret, kan studerende i dag også uddanne sig inden for jura, medicin, arkitektur og humaniora. 80.000 studerende er siden 1974 gået ud ad universitetets døre med et eksamensbevis i hånden, og nu kommer de ikke længere kun fra nærområdet. At bygge et universitet er historien om Aalborg Universitet fra de første debatter til i dag, hvor landets nordligste universitet nok er blevet et ’rigtigt’ universitet, men stadig ser det hele lidt fra oven.
An exploration of the current state and recent development of energy in the Nordic world. How did the Nordic countries get so far ahead when it comes to renewable energy?
"Den første energikrise skabte en bred forståelse for, at energisektoren var af væsentlig betydning for det danske velfærdssamfunds fremtid. Regering og Folketing erkendte, at staten måtte føre en aktiv energipolitik, og – hvis den skulle bære frugt – tillige etablere en virksomhed, som også på kommerciel basis kunne varetage samfundets interesser."Op igennem det 20. århundrede har energiforsyning spillet en stadig større rolle og stået højt på dagsordenen i Danmark. Energiselskabet DONG har en lang og spændende historie, som er blevet mere og mere relevant, som tiden er gået. Mogens Rüdigers bog fra 1998 fortæller i anledning af DONG’s 25 års jubilæum om selskabets oprettelse, hensigter og betydning for det danske samfund. Det er en vigtig og interessant historie, der ikke bare beskriver DONG’s egen men også hele samfundets udvikling i forhold til energispørgsmålet.Mogens Rüdiger (f. 1952) er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.
Povl Bagge (1902-1991) er en af de mest indflydelsesrige skikkelser inden for dansk historieforskning. I sit virke som professor i historie ved Københavns Universitet, redaktør for Historisk Tidsskrift og forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie har han sat et unikt præg på dansk historieforskning.Mogens Rüdiger, der selv er professor i historie, fortæller blandt andet om historikerens rolle i forskningsprocessen, afgrænsningen af det historievidenskabelige felt samt metodebegrebet, som vi ser det i Povl Bagges forfatterskab og forskning.
Dansk Magisterforening blev dannet i 1918 af 149 magistre, der ville forbedre standens forhold og anseelse i samfundet. Med tiden voksede foreningen sig større og større, og ved sit 75 års jubilæum i 1993 talte den hele 16.000 medlemmer. Mogens Rüdiger har i den forbindelse skrevet et jubilæumsskrift med titlen "Tjener i åndernes rige", som fortæller om Dansk Magisterforenings historie, dens betydning for samfundet, samt hvordan magistrenes rolle på arbejdsmarkedet har ændret sig igennem årene.Mogens Rüdiger (f. 1952) er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.
Den danske historiker Gustav Bang (1871-1915) kom til at spille en unik rolle i udviklingen af Socialdemokratiet i Danmark. Han var den første marxistiske historiker i Danmark og en af de store kritikere af den borgerlige historieforskning. Mogens Rüdigers biografi lægger vægt på Gustav Bangs enorme indflydelse på Socialdemokratiets idegrundlag, udviklingen i hans egen historieopfattelse i løbet af hans liv samt hans indflydelse og syn på arbejderbevægelsen.Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.
"Det er lige præcis her Uffe Ellemann-Jensen ofte befinder sig – og befinder sig godt. På kant med den parlamentariske sædvane. På kant med den traditionelle ministerrolle. På kant med regeringens liv. På kant med den ’gode tone’ i den politiske debat. På kant med journalister. På forkant med udviklingen. Og på kant med den."Uffe Ellemann-Jensen har altid været en kontroversiel skikkelse på den politiske scene. Mogens Rüdiger tegner et spændende portræt af den daværende danske udenrigsminister, der havde fået så mange næser af Folketinget, at han til sidst lige så godt selv kunne stemme for at uddele endnu én til ham selv. Bogen tegner et spændende portræt af en af det tyvende århundredes største danske politikere."Rüdigers seriøsitet sikrer, at bogen er læseværdig og nyttig. Ikke mindst fordi den yder udenrigsminister Ellemann-Jensens imponerende resultater fuld retfærdighed." – Peter Wivel, WeekendavisenMogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.
Erling Foss (1897-1982) var en af de mest fremtrædende skikkelser i den danske modstandsbevægelse under besættelsen. For ham var det en pligt og en selvfølge at deltage i kampen for sit fædreland og dets konservative værdier, som han hele sit liv værnede trofast om. Han var medstifter af Danmarks Frihedsråd, og mod slutningen af krigen blev hans aktiviteter så opsigtsvækkende og livsfarlige, at han måtte flygte til Sverige med hele sin familie.Mogens Rüdiger fortæller historien om denne store mand, der også efter krigen holdt fast i, at de moralske dilemmaer, der omhandlede Danmarks frihed fortsat måtte diskuteres, for at denne frihed aldrig blev mistet igen. Han deltog aktivt i det politiske liv både inden for og uden for Danmarks grænser.Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.