Bøger af Morten Korch

Tvillingebrødrene Hans og Jens fra den gamle bondeslægt Tue vokser op i Sønderjylland i midten af 1800-tallet. Den ældste bror, Hans, gifter sig med den blide Karen, men i 1864 indkaldes begge brødre til den danske hær. I Slaget ved Dybbøl falder Hans, netop som Karen føder deres eneste barn, sønnen Niels. Karen gifter sig efterfølgende med Jens, der ivrigt går ind i kampen mod det nye tyske styre. Niels vokser op med mindet om sin faldne fader og sin stedfars brændende ønske om et frit Danmark i sit hjerte. Han bekæmper den tyske invasion på sin egen, stilfærdige måde. Også Niels’ søn, Jens, drømmer om den dag, Sønderjylland bliver genforenet med Danmark, men da Første Verdenskrig begynder, bliver han tvunget ind i den tyske hær. ”En æreskrans” er fortællingen om tyskernes besættelse af Sønderjylland, set med tre generationer af danskeres øjne.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Poul Knudsen fra Kildehuset vokser op i landsbyen Nærup på Fyn omkring århundredeskiftet. Poul er en dygtig landmand, men efter han har været på en grundtvigiansk højskole, har han vendt sig mod mange af de traditioner, de gamle landmænd står for. Opildnet af en ny, socialistisk ånd prøver han at bryde med Venstre-bønderne, men det bliver ikke en let kamp. Da han endvidere forlover sig med Else, der er i tjeneste på herregården Nærupgård, bliver kampen personlig. For bondemanden Hermann er også forelsket i den smukke pige, og han vil ikke sådan uden videre give slip på hende...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

For syv år siden var der en stor skandale på godset Torndal. Komtesse Jeannette, der skulle giftes med Hans Anker, arvingen til godset, stak af på sin bryllupsdag med en franskmand. Nu er hun død, og på sit dødsleje beder hun indtrængende Hans om at tage sig godt af hendes lille dreng. Den forældreløse Else Møller, der altid har elsket Hans, bliver kaldt til godset, hvor hun skal være plejemor for drengen. Hans, der også med tiden er kommet til at elske Else, forklarer hende, at han ikke kan gifte sig med hende på grund af et gammelt addendum i testamentet: Hvis en Anker gifter sig under adelsstand, mister de godset Almdal på Sjælland, der så tilfalder slægten Vildskov. Henrik Vildskov har altid hadet Hans Anker, og da han finder ud af, hvordan det er fat med Hans og Else, udtænker han en ækel plan...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Midt i det fynske landskab ligger Trollebo, hvis stuehus er dækket af en sådan overflod af roser, at gården har fået tilnavnet Rosenborg. Men bag den idylliske facade er det ikke ren idyl. Proprietær Frits Trolle er enkemand, og han har hyret den intrigante Hilda Junge som husbestyrerinde. Og hun har besluttet sig for at blive fru Trolle nummer to. Trolles unge datter, Ellen, som netop er kommet hjem fra hospitalet, advarer sin far mod Hilda, og også hans bror Hans, der er driftsbestyrer på Trollebo, er betænkelig ved tanken om et ægteskab mellem Hilda og Trolle. Ellen har også andre problemer, for hun er forlovet med sønnen fra nabogården, Poul, der studerer jura, men han er blevet forelsket i hendes kusine Marry – og så er der ellers lagt op til en dramatisk kærlighedshistorie i bedste Morten Korch-stil.

”Fra Provinsen” er 39 små historiske glimt fra Fyn omkring århundredeskiftet. Morten Korch skildrer her et hverdagsliv, som måske nok ligger langt væk fra det moderne menneskes, men som alligevel er let genkendeligt i sin menneskelighed. Novellerne er alle udkommet i danske ugeblade og aviser og tegner et billede af et Danmark, som for længst er forsvundet, men som lever videre i Korchs fortællinger. Her findes det klassiske lune, den blide ironi, og kærligheden til menneskers små tåbeligheder, der kendertegner Morten Korchs romaner.

Den stolte bonde, Jeppe Poulsen, har alle sine dage set frem til at købe Digegården, den fæstegård, han er vokset op på. Men stavnsbåndet betyder, at en godsejer kan behandle sine bønder som trælle, og den gode godsejer Jørgen Steensen er flyttet fra herregården Ørnstrup og har overladt den i den arrogante oberst Reibers varetægt. Oberst Reiber har sat sig i hovedet, at han vil være greve, og til det formål skal han bruge jord. Sammen med sin søn, junker Frits, der har fået et godt øje til Jeppes søn Mogens‘ kæreste, soldaterpigen Else, beslutter han sig for at stjæle Digegården. Det er nu op til Jeppe, Mogens og Else at få sat en stopper for oberstens planer.

Den lille ø Enø har altid været et sært sted. Bundet af gamle traditioner, fjendsk over for fremmede og så mærkeligt dragende, at ingen, der har boet på øen i mere end en snes år, forlader den. Øen er hjemsted for den gamle fyrmester Helm. Hans søn, Knud Helm, har med vold og magt forsøgt at indføre ny traditioner blandt de gamle fiskere, men Knud er opvokset på fastlandet, og hører ikke til. Hvad værre er, så har han bragt en fremmed kvinde med sig; sin kone, Sara, som ikke vil bøje sig for de gamle skikke. Da det kommer frem, at Knud i sin ungdom har svigtet en pige fra øen, bringes hele det lille samfund i oprør. Men Sara er en stærk kvinde, og hun vil ikke opgive – hverken sin mand eller deres plads på den lille ø.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Vi drømmer alle om julen, som den var i gamle dage, og ingen forfatter har som Morten Korch formået at skildre vor gamle jul i al dens farvestrålende glans. Her er samlet en række historier, hvor forfatteren udfolder hele sin livsfulde og sprudlende fortælleevne med rig variation af figurer og miljø. I disse noveller er stemningen lys og smuk, vanskeligheder overvindes, hårde hjerter smeltes, kærligheden sejrer og mennesker forsones, så julens budskab om fred på jord stråler.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Endeligt var toget borte, og et øjeblik efter var perronen tom. Min lille frøken stod helt ude, hvor forårssolen skinnede, og jeg gik hen til hende. I næste øjeblik stod jeg overfor hende og så hende ind i hendes smukke øjne. Det er fem og tredive år siden den forårsdag, men jeg husker det hele som var det i går. I de 17 noveller i Det første møde skildrer Morten Korch både høj og lav, ung og gammel med sin umiskendelige Korchske humor og varme. Der er historier om fattige mennesker, der ejer nok hjertelig overflod til at gøre selv den rigeste mand misundelig, og om unge mennesker, der må brydes med kærlighed og forventninger. Det er små solstråler af historier, der varmer læseren, som når forårssolen skinner på et ungt par, der mødes for første gang.

Pilehusene, der ligger et stykke uden for landsbyen Østerby, kunne ikke være mere forskellige. I det første hus bor enken Karen med sin smukke datter, Kalille. Kalille er lige så yndig som roserne, der vokser op ad huset, og huset er fyldt med latter og glæde. I huset ved siden af bor Store Ane med sin 18-årige søn Lars. I mange år har der hvilet en tung og mørk skygge over huset, for Anes mand, den fordrukne fragtmand Nelson, har gjort alt for at spolere glæden og livslysten hos de mennesker, han burde holde af. Men nu er fragtmanden død, og et lille håb er begyndt at spire i Lars. Den grimme, klodsede dreng har alle dage elsket den spinkle Kalille, men enkefrue Karen har sat næsen op efter et bedre parti for sin datter. Kalille, der ikke kan sige sin mor imod, gifter sig med en købmandssøn, og Lars må se sin lykke glide ud af sine hænder. Men skæbnen har alligevel gode planer for den grimme fragtmand. "Den grimme fragtmand" er en tidligere udgave af romanen "Byens bedste mand". Samlingen indeholder foruden titelromanen også de tre noveller "Jomfruens brudefærd", "En kærlighedshistorie" og "Kæresteskeerne". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Derude på landet er en ny samling fortællinger og skitser, der giver en række festlige billeder fra begyndelsen af sidste århundrede tegnet med Morten Korchs kendte humor og karakteriseringsevne. Her blomstrer og udfolder hele den fynske verden sig, her er et mylder af morsomme, rørende og karakteristiske type; jævne mennesker, storfolk og småfolk, mænd og kvinder, unge og gamle. Der er snurrige mennesker med snurrige oplevelser, men der er også dybe udbrud af ægte følelse, smukke udslag og sjælelig finhed, hjertevarme og ganske henrivende kærlighedshistorier.

I "Udvalgte historier fra Jul i Hjemmet" skriver Morten Korch endnu engang om den søde juletid. Om forventningens glæde, juleskæret fra de levende lys og kærlige blikke, men også om forbitrede sjæle, der langsomt tør op, og om mennesker, for hvem juletiden var koldeste tid på året, indtil nogen tog dem om hjertet. Fælles for dem alle er Morten Korchs berømte lune og stille tiltro til sine medmennesker. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den rige Daniel Tue fra gården Gammeleje har altid ønsket, at hans unge plejesøn Henrik Ørli og hans niece Martha Tue skal giftes med hinanden og overtage den store gård ved hans død. Som så ofte går kærligheden dog sine egne veje, og Henrik forelsker sig i Inge og fortaber derved sin ret til gården. Martha, der inderligt elsker Henrik, sværger at hævne sig og kaster den lille halskæde med guldskoen, som Henrik gav hende, dengang han stadig holdt af hende, fra sig. Den bortviste Henrik sejler fra Danmark for at tjene penge nok til at gifte sig med Inge, men ingen på Gammeleje hører fra ham igen. Inge gifter sig til sidst med Jørgen, Henriks barndomsven og den nye arving til Gammeleje, og får en datter. 22 år senere kommer en fremmed mand til gården. Om halsen bærer han et lille guldsmykke… Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Efter et længere ophold i København vender den unge Kaj Funke hjem til den lille købstad, hvor han blev født. Hans plan er at starte en forretning og gifte sig med bankdirektørens niece, Ellen, som han har elsket, siden de begge var unge. Men bankdirektøren modsætter sig ægteskabet, for Kaj tilhører arbejderklassen, og han nægter samtidig at låne ham penge til hans forretning. De unge beslutter sig for at gifte sig alligevel, men et bankkrak i den københavnsk bank, hvor Kaj har sine penge, betyder slutningen på drømmen. Endvidere har Kajs barndomsveninde, Karen, fået et uægte barn, og da hun nægter at fortælle, hvem faderen til hendes barn er, begynder Ellen at frygte, at der alligevel er sandhed i hendes onkels opfattelse af Kaj.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Med enkle midler – uden himmelflugt, men også uden falske toner og sentimentalitet – skildrer Morten Korch her jævne mennesker, deres liv, deres drømme og deres mål, så livagtigt og med så mange rammende enkeltheder, at man ikke kan andet end at holde af dem. Han bygger en handling op, så man venter i spænding, røres, bevæges og rives med. Samtidigt er novellerne i "Det største i verden" præget af Morten Korchs positive livssyn og gennemsyret af kærlighed til sine figurer. Hans medfødte lune giver plads til lattermildhed i selv de alvorligste historier og spreder både varme og fornøjelse hos læseren.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle bonde Chrestens stolthed i livet er gården Abildgård, der har været i familiens eje i over 150 år. Han kender og elsker hver en sten og hvert et træ på gården, og han har længe set frem til at overlade gården i sin søn Jørgens hænder, som hans fader gjorde det før ham. Men Jørgens kone, Trine, har fine fornemmelser, og har sat næsen op efter et herregårdsliv. Da Chresten finder ud af, at Jørgen og Trine har planer om at sælge Abildgården, for at have råd til at købe herregården Nonnebo, bliver han fortvivlet. Men hans barnebarn, Poul, har andre planer for sit liv, end de, hans mor har lagt for ham, og bliver Chrestens forbundsfælle både i kampen om Abildgården og om kærligheden.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Da fabriksejer Bertil Lynge vender tilbage til sin hjemby efter at have udstået en fængselsstraf for en forbrydelse, han ikke har begået, opstår der røre i den lille by, for der er mange, der har haft økonomisk vinding af, at Bertil har været væk. Bertil holder på, at retfærdigheden vil ske fyldest, men det bliver en hård kamp. Hans elskede kone, Gerda, har bedraget ham med en anden, og selv byens gode præst anbefaler ham, at han flytter fra byen. Kun hans gamle ven Claus og den kønne, intelligente Karen står ved hans side. Og da et ækelt komplot truer med at tage hans livsværk fra ham, er det kun Karens mod, der kan redde ham...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Året er 1658. Den danske hær har lidt et smerteligt nederlag, og den svenske konge, Karl Gustav d. 10., belejrer København. Kronborg er faldet, og Kong Frederik d. 3. har erklæret, at han hellere vil dø, end overgive sig. Ude på landet lider befolkningen under de svenske soldaters hårdhændede metoder, og blandt de unge mænd brænder nu modstandskampens ild. Den unge dreng, Bent Bille, der er i tjeneste hos Fru Ellen og hendes datter, den smukke Jomfru Karen, bliver hvirvlet ind i både spionage og fribytteri i kampen mod svenskerne. Da Fru Ellen bliver myrdet og Jomfru Karen kidnappet, må Bent, sammen med den modige kavaler Poul Thygesen, sætte alt ind på at redde hende.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Morten Korch mestrede om nogen novelleskrivningen; de små historier om liv og død blandet de jævne danskere. Historierne viser Korchs stålfaste tiltro til den styrke og det bånd, kærligheden pålægger mennesker, og selvom der også er strejf af sorgens skygger i disse fortællinger, er det solskinnet, der får lov til at fylde mest i novellerne. I "Fortryllende dage" møder vi mange af de karakteristiske, korchske figurer, og man kan heri finde kimen til flere af hans største romaner.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Hun havde aldrig forekommet så smuk, som nu i skæret af den lyse nat. Der var en forunderlig fortryllelse over hendes fine, blege ansigt, han følte en næsten uimodståelig lyst til at tage hendes hånd; men betvang den. "Du må ikke," sagde han til sig selv. "Hvad kan du byde denne henrivende unge pige? Det er helt umuligt, at hun virkelig for alvor holder af dig. "Men i hans hjerte var der noget, der blev ved med at synge om lykken, og den lyse nat, åen og engene sang med." "Kærlighed" er en samling af Morten Korchs bedste kærlighedshistorier. Der er f.eks. historien om det unge par, der finder det smukkeste spejlbillede i det gamle sølvbryllupspar og deraf lærer lidt mere om livet, og historien om kvinden der langsomt får åbnet et såret hjerte igen. De 12 noveller fortæller om både ung og gammel kærlighed, om forlovelser og brud, om den vildeste lykke og om den mest smertefulde afsked; kort sagt historier fra hjertets dyb.

Morten Korch mestrede om nogen den danske novelleskrivning; de små historier om liv og død blandt jævne folk. De 14 noveller i "Rasmus Nabo og andre noveller", der alle udkom i aviser og dagblade i årene mellem 1916 og 1952, er taget ud af den virkelighed, han mødte på sine forretningsrejser, sine foredragsture og blandt sine naboer. Hans rørende og morsomme beskrivelser af bondefolk såvel som byfolk er et herligt gensyn med det bedste fra hans forfatterskab. Her fortælles der med samme livsglæde og lune som i hans største romaner, og figurerne tages under samme kærlige behandling som i hans berømte Fynbohistorier.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Efter det sviende nederlag til England i 1807, går Danmark og Frankrig i alliance. De spanske tropper under Napoleon bliver sendt til Danmark, og til Odense ankommer 3.000 soldater. Byen emmer af nysgerrighed over de fremmede, og mangen en ung kvinde får hjertekvaler ved synet af de unge, smukke mænd i deres uniformer. Også hos familien Mortensen i købmandsgården betyder den spanske hærs komme store omvæltninger. Købmandens unge datter, Anne Marie, der egentligt altid har troet, at hun skulle giftes med løjtnant Palle Rask, bliver pludseligt i tvivl, da hun møder den unge, modige løjtnant Juan Ymez, og de to unge mænds rivalisering truer med at ødelægge den skrøbelige fred, der eksisterer mellem byens beboere og de spanske soldater. Og da Napoleon gør mine til at ville erobre Spanien, tilspidses situationen...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Som 12-årig bliver den forældreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeæt, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemændene til. Hans kone derimod er ivrig tilhænger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte længes efter noget andet: Han vil være købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har længe fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har nægtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Året er 1629. Stavnsbåndet binder fæstebønder til herregårdene, og herremændene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekær på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende tænker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu værre, for han har træk af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at sætte sig op mod hans planer, og han anklager hende for heksekunst og truer med bålet. Oberst Vinkel begærer den unge møllerdatter Else, og da hendes far, Tønnes Jeppessøn, forpurrer hans planer, tvinger han dem til at gå fra hus og hjem. Nu er det op til den unge Knud Matthiassøn, der elsker Else af et rent hjerte, at sætte en stopper for lensmanden og hans herredømme.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands fætter, og Niels Jervelund, hvis væsen udadtil ellers kan være charmerende, har vist sig at være en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slægtning på Sjælland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlægger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vært. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mellem de to grene af Porseslægten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslærlinge. De rødhårede Porser, sømænd, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmænd og konsuler. Nu er der kun to repræsentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfædre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengæld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kærlighed forene de stridslystne Porser?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den unge Palle arbejder på en opfindelse, der skal bringe rigdom til den gamle mølle og forhindre, at Møllehuset bliver taget fra hans familie. Men han kommer i kløerne på den udspekulerede ingeniør Karl Thomsen, der har set sig lun på både opfindelsen og Palles kommende brud, Sara, og ikke vil sky nogen midler for at få fingre i dem begge. Men Sara, der som lille kom til gården, har ben i næsen, og hun vil ikke slippe hverken Palle eller Møllehuset for alverdens guld. Da ulykken indtræffer, og Palle anklages for en forbrydelse, han ikke har begået, er det da også hende kærlighed og tillid, der holder Palle oprejst, og i sidste ende vinder dem sejren.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.