Bøger af Morten Lassen

Klokken 11.52 den 11. september 1973 brager to britiske Hawker Hunter- jagerfly i lav højde over præsidentpaladset i Santiago og lader de første af i alt atten bomber falde. Indenfor i paladset La Moneda ligger Chiles demokratisk valgte, socialistiske præsident Salvador Allende blandt glasskår og murbrokker og skyder ud gennem vinduerne med en maskinpistol, han har fået af Fidel Castro. I nederlagets stund vender han løbet mod sig selv og gør en ende på tre års kamp for et socialistisk Chile. Allendes tidligere hærchef, general Augusto Pinochet, har væltet ham og skal de følgende sytten år lede det brutale militærdiktatur, der chokerer verden og for altid forandrer Chile. Kuppet i Chile fortæller hele historien om Allendes chilenske eksperiment, om USAs forsøg på at vælte ham, om Pinochets voldelige magtovertagelse, om den efterfølgende økonomiske chokkur og de politiske forfølgelser og menneskerettighedskrænkelser. Men også om tiden efter diktaturets fald, om den vanskelige forsoningsproces og om arrestationen af Pinochet i 1998. Det er også fortællingen om de ideologiske diskussioner, som kuppet satte i gang på den danske venstrefløj, som så drømmen om en fredelig, demokratisk overgang til socialisme styrte i grus. Kuppet i 1973 gjorde Chile til en folkesag i Danmark, og det blev startskuddet til et omfattende solidaritetsarbejde, der indebar hjælp til chilenske flygtninge, støtteaktioner, indsamlinger og boykot af Irma-vin fra Chile.

Hvorfor bliver russiske kampvogne velsignet af ortodokse præster? Hvorfor er Stalin atter populær i Rusland? Og hvorfor sammenligner Putin sig selv med Peter den Store? Historien som våben er en bog om historiesyn og -brug i det russiske samfund, siden Putin kom til magten. Begge dele har rødder langt tilbage i den russiske historie, og bogen viser, at invasionen langt hen ad vejen var business as usual og ikke burde være kommet som et chok. Putins historiesyn er formet af Sovjetunionens helteskildringer, og patriotiske programmer indvier børn og unge i kulten om Den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig kaldes i Rusland. Statuer af fortidens helte skyder op i alle russiske byer, historiske film hylder den almindelige russers offervillighed for fædrelandet, og historieundervisningen er skåret ned til én enkelt historiebog, som gør myter til sandhed, og diskussion af historien til landsforræderi. Siden invasionen i Ukraine har propagandamaskinen spredt sine løgne, og et mørke midt på dagen har lagt sig over det russiske samfund. I tv, i børnehavernes sandkasser, på gader og stræder, overalt marcheres der i takt mod en lysende fortid.

Klokken 11.52 den 11. september 1973 brager to britiske Hawker Hunter- jagerfly i lav højde over præsidentpaladset i Santiago og lader de første af i alt atten bomber falde. Indenfor i paladset La Moneda ligger Chiles demokratisk valgte, socialistiske præsident Salvador Allende blandt glasskår og murbrokker og skyder ud gennem vinduerne med en maskinpistol, han har fået af Fidel Castro. I nederlagets stund vender han løbet mod sig selv og gør en ende på tre års kamp for et socialistisk Chile. Allendes tidligere hærchef, general Augusto Pinochet, har væltet ham og skal de følgende sytten år lede det brutale militærdiktatur, der chokerer verden og for altid forandrer Chile.Kuppet i Chile fortæller hele historien om Allendes chilenske eksperiment, om USAs forsøg på at vælte ham, om Pinochets voldelige magtovertagelse, om den efterfølgende økonomiske chokkur og de politiske forfølgelser og menneskerettighedskrænkelser. Men også om tiden efter diktaturets fald, om den vanskelige forsoningsproces og om arrestationen af Pinochet i 1998. Det er også fortællingen om de ideologiske diskussioner, som kuppet satte i gang på den danske venstrefløj, som så drømmen om en fredelig, demokratisk overgang til socialisme styrte i grus. Kuppet i 1973 gjorde Chile til en folkesag i Danmark, og det blev startskuddet til et omfattende solidaritetsarbejde, der indebar hjælp til chilenske flygtninge, støtteaktioner, indsamlinger og boykot af Irma-vin fra Chile.OM FORFATTERENMorten Lassen (f. 1974) er cand.mag. i Litteraturvidenskab og lektor i dansk og historie ved Københavns VUC. Han har tidligere udgivet bøgerne Mødet med det totalitære (2006) og At skrive Holocaust (2011).ANMELDERNE SKREV"Alt i alt et danmarkshistorisk korværk. Med både pinlige, forbavsende og opløftende stemmer (...) Det er et fantastisk kalejdoskop, Morten Lassen holder op for os i sin bog. Her præsenteres en epokes vildveje gennem venstrefløjens egne ord" Joakim Jakobsen, Weekendavisen"Morten Lassens fine bog udmærker sig ved, langt fra enhver revolutionsromantik, at lægge disse myter i graven ved hjælp af en indædt vilje til at dokumentere, hvad der faktisk skete. En væsentlig og vellykket bog." ♥♥♥♥♥ Jens Holsøe, Politiken"Det er den første samlede fortælling på dansk om de skelsættende begivenheder, som ramte Chile i tiden fra 1970 og frem til diktaturets fald i 1990." ★★★★★ Bjarne Nielsen, Arbejderen

Holocaust-vidnesbyrdet er i øjeblikket genstand for en overvældende forskningsinteresse både herhjemme og i udlandet. At skrive Holocaust er en introduktion til tre litterære vidnesbyrdforfattere, Primo Levi, Elie Wiesel og Jorge Semprún, og deres forfatterskaber.De tre forfattere er imidlertid meget forskellige og har derfor forskellige bevæggrunde for deres aflæggelse af vidnesbyrd. Primo Levi er videnskabsmanden. Han aflægger vidnesbyrd for eftertiden, for sine medfanger, som ikke kom hjem i live – og for selv at forstå. Elie Wiesel er vidnet med de religiøse dogmer, som aflægger vidnesbyrd for at give religiøs mening til sin egen og det jødiske folks historie. Jorge Semprún er det intellektuelle vidne – filosoffen, politikeren, kunstneren – der behandler Holocaust fra så mange vinkler som muligt for at skabe orden på det kaos, som erindringen er.Morten Lassens analyser af forfatterskaberne viser, at et vidnesbyrd ikke er en ’hellig tekst’, men et stykke erindring, der er vinklet og drejet, og eftersom erindringen er en skrøbelig størrelse og det, der skal vidnes om, er ufattelige hændelser, er det måske ikke så underligt, at et vidnesbyrd vanskeligt lader sig afslutte.Morten Lassen, cand.mag. i litteraturvidenskab, adjunkt ved Københavns VUC.