Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Morten Møller

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig
    af Morten Møller
    43,95 - 247,95 kr.

    Den Spanske Borgerkrig 1936-1939 er en af de myteomspundne konflikter i det 20. århundredes historie. Et brutalt og hadefuldt sammenstød mellem politiske modstandere i det spanske samfund, men også en borgerkrig i Europas udkant, der udvikler sig til en langt større kamp mellem flere af samtidens ideologier og kommer til at fungere som en blodig optakt til Anden Verdenskrig. Den Spanske Borgerkrig havde en dragende virkning på adskillige unge mænd – og omkring 500 danskere meldte sig som frivillige i De Internationale Brigader. Historiker og forfatter Morten Møllers bog er beretningen om unge mennesker, der som det nemmeste i verden kunne have sagt nej, om en kamplysten ungdom i oprør mod en verden af i går, om rene idealer og beskidte realiteter. Og en fortælling, der skrives med flere nuancer end det, der har været den heroiske grundfortælling om de spaniensfrivillige.

  • - Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige
    af Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt & Jesper Jørgensen
    118,95 - 247,95 kr.

    I tiden mellem de to verdenskrige spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution Fra Københavns små lejligheder over Stockholms smalle gader til det vindblæste Nordnorge eksisterer en underverden af mænd og kvinder, søfolk og akademikere, der målrettet arbejder på at forsvare Sovjetunionen og realisere deres ideal om en anden verden. I et Europa i hastig forandring bliver de hvirvlet ind i en brutal kamp om kontinentets fremtid. Alt imens en ny katastrofe truer i horisonten.

  • af Morten Møller & Martin Fredensborg Rath
    187,95 - 493,95 kr.

    Centralnervesystemets anatomi er en lærebog i neuroanatomi. Ud over en indføring i fagets grundlæggende elementer er bogen forsynet med tekstbokse, som relaterer neuroanatomien til sygdomme, deres behandling samt forskning i feltet. Bogen indeholder endvidere pensumdækkende afsnit om neuroembryologi, øjet og ørets anatomi samt det autonome nervesystem.Bogen er koncis, pædagogisk og rigt illustreret med tegninger, fotografier af makroskopiske præparater, mikrofotografier af histologiske snit fra hjerne og rygmarv og hjernescanninger. Hvert kapitel indledes med et resume og afsluttes med eksamensrelevante spørgsmål, hvor den studerende kan teste sin viden.Centralnervesystemets anatomi henvender sig primært til studerende ved landets fire uddannelser i medicin. Begge forfattere har stor erfaring i undervisning og eksamination i neuroanatomi for medicinstuderende. Bogen anbefales også til odontologiske kurser i neuroanatomi samt til studerende ved de mellemlange sundhedsuddannelser med interesse for de kliniske aspekter af neuroanatomien.Bogen er skrevet af lektor, ph.d. ved Institut for Neurovidenskab, København, Martin Fredensborg Rath, og professor emeritus, dr.med. ved Institut for Neurovidenskab, København, Morten Møller.

  • af Morten Møller & Margrethe Vestager
    166,95 - 257,95 kr.

    I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark. Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.

  • - Vejen mod et forenet Europa
    af Morten Møller
    138,95 - 251,95 kr.

    UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

  • - En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann
    af Morten Møller
    43,95 kr.

    ”Hvem er Nielsen?” spurgte Gestapos torturbøddel i jagten på den kommunistiske modstandsleder. Men Børge Houmann med de mange dæknavne fik dansk og tysk politi aldrig fat i.For første gang kommer nu en samlet fortælling om Børge Houmann og kommunisternes illegale tilværelse i det besatte København. Bogen tager læseren med til de hemmelige trykkerier på Frederiksberg, til fængselsbarakkerne i Horserød og til BOPA’s sabotage- og likvideringsaktioner. Den beretter om de kvinder, som hjalp Houmann helskindet gennem fire år under jorden. Om varig kærlighed i skjulestederne på Nørrebro. Om modstandskampens fysiske og psykiske pris.Men det er også en fortælling om, hvor meget en politisk idé kan fylde i et menneskes tilværelse. Om en eksistentiel forvandlingsproces fra håbefuld digter til stålsat partisoldat. Om et liv i kommunismens tjeneste fra Josef Stalin til Murens fald. Børge Houmanns dramatiske tilværelse byder på en anderledes rejse gennem Danmark og Europa i det 20. århundrede.

  • af Morten Møller
    277,95 kr.

    "Mogens Fog. Et kendt navn. Et begreb. En prisme, som hver enkelt kan danne sig sit eget billede af og igennem - afhængig af holdning, profession og alder. Ingen nulevende dansker har spillet så mange forskellige roller i sine landsmænds liv. Ingen har haft så central en placering i de sidste tiårs danmarkshistorie." Således skrev journalisten Malin Lindgren i et portræt af Mogens Fog fra 1979. Læge, professor, modstandsmand, politiker, rektor, intellektuel meningsdanner - og gennem mere end 30 år overbevist kommunist. Mogens Fog havde mange ansigter. Hvad var drivkraften i hans tilværelse, og hvad fik Mogens Fog til at forsvare et sovjetisk regime, som var direkte ansvarlig for flere end 20 millioner tabte menneskeliv? Bind 1: Fra modstandshelt til landsforræder tegner et politisk portræt af et usædvanligt menneske. Et portræt, der strækker sig fra Mogens Fogs ungdom i 1920'erne over modstandskampen i et besat Danmark, via Den Kolde Krigs benhårde fight mellem kommunister og antikommunister og frem til Fogs brud med Danmarks Kommunistiske Parti og aktive medvirken i dannelsen af SF i årene omkring 1960. Det er samtidig en fortælling, som skildrer Mogens Fogs svære overgang fra i maj 1945 at være en af landets mest feterede og populære skikkelser til få år senere at fremstå som en af de mest udskældte og forhadte personer i det offentlige liv. En fortælling om overgangen fra modstandshelt til landsforræder. I årene omkring 1968 blev Mogens Fog som rektor på Københavns Universitet kastet ud i et studenteroprør, som medførte nogle af de største omvæltninger i universitetets og samfundets historie, og som for alvor satte hans personlige og faglige talenter på prøve. Denne periode kortlægges i bind 2: Den røde rektor, som omhandler de sidste 30 år af Mogens Fogs livsrejse gennem Danmark i det 20. århundrede. Bogens to bind er rigt illustreret.

  • af Thomas Wegener Friis, Kurt Jacobsen, Morten Møller, mfl.
    227,95 kr.

    Midt under Anden Verdenskrig besluttede Stalin stort set over en nat at nedlægge den Kommunistiske Internationale, Komintern. Organisationen havde indtil da været omdrejningspunkt for den kommunistiske verdensbevægelse og et vigtigt redskab for sovjetisk udenrigspolitik. Efter alliancen med vestmagterne forekom en opløsning at være et vigtigt signal, så Stalin frisatte sine udenlandske kammerater. Eller gjorde han? Bogen har samlet danske og udenlandske forskere for at gøre status over forskningen i Komintern og de dansk-sovjetiske relationer og er første skud på stammen af et dansk-russisk samarbejde om i fællesskab at forstå vor nyeste fortid.

  • af Morten Møller
    1.827,95 kr.

    ”Ud af ruinerne” er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig. På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man i særlig grad efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og internationalt samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger – Jean Monnet – som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer. I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • - En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann
    af Morten Møller
    247,95 kr.

    ”Hvem er Nielsen?” spurgte Gestapos torturbøddel i jagten på den kommunistiske modstandsleder. Men Børge Houmann med de mange  dæknavne fik dansk og tysk politi aldrig fat i.For første gang kommer nu en samlet fortælling om Børge Houmann og kommunisternes illegale tilværelse i det besatte København. Bogen tager læseren med til de hemmelige trykkerier på Frederiksberg, til fængselsbarakkerne i Horserød og til BOPA’s sabotage- og likvideringsaktioner. Den beretter om de kvinder, som hjalp Houmann helskindet gennem fire år under jorden. Om varig kærlighed i skjulestederne på Nørrebro. Om modstandskampens fysiske og psykiske pris.Men det er også en fortælling om, hvor meget en politisk idé kan fylde i et menneskes tilværelse. Om en eksistentiel forvandlingsprocesfra håbefuld digter til stålsat partisoldat. Om et liv i kommunismens tjeneste fra Josef Stalin til Murens fald. Børge Houmanns dramatiske tilværelse byder på en anderledes rejse gennem Danmark og Europa i det 20. århundrede.

  • - En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva
    af Morten Møller
    43,95 kr.

    Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og norske Adam bliver gift i Moskva, mens hundredtusinder af mennesker henrettes. En kold nytårsmorgen i den sovjetiske hovedstad kommer datteren Gerd til verden. Den samme datter som i dag sidder i sit lille gulstenshus og tænker tilbage på sine forældres fortid: Hvad lavede de egentlig i Moskva? Hvordan slap vi ud? Hvem var mine forældre, før jeg selv blev født? ELLEN OG ADAM er en dokumentarisk fortælling om to skandinavers livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Det er en fortælling om politisk radikalisering, dobbeltbundede kufferter og unge menneskers bratte død. Det er en bog, der stiller spørgsmålet: Kan man tro så stærkt, at troen bliver mere virkelig end virkeligheden?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.