Bøger af Morten Nissen

Denne bog giver en grundig og mangfoldig introduktion til centrale pædagogiske tematikker og giver pædagogstuderende mulighed for at gå på opdagelse i de mange vigtige forhold og spændende spørgsmål, som udgør det pædagogiske arbejdsområde.Udgivelsen giver et inspirerende, kvalificerende og diskuterende afsæt for studierne på pædagoguddannelsen.Det store hold af forfattere, der bidrager til denne udgivelse, har alle fingeren på den pædagogiske puls. Nogle har deres daglige gang på landets pædagoguddannelser, hvor de underviser, udvikler og forsker, nogle er forskere på landets universiteter, og en håndfuld er konsulenter i forskellige pædagogiske sammenhænge.Udgivelsen henvender sig særligt til studerende på første studieår af pædagoguddannelsen – grundfagligheden, men den kan bruges under hele uddannelsen. Bogen kan desuden fungere som opslagsværk og er generelt interessant for alle med bred interesse for pædagogik.

This book presents a theory of motives that has evolved over decades in dialogue with academics and with practitioners. The key proposal is that of collectively cultivating meta-motives ¿ rather than the ubiquitous recipes for manipulating self-regulation. Cultivating meta-motives can proceed through rearticulating motives. Such rearticulation engages with theories and practices of motivation and motives. First, this is a discussion of the psychologies of motivation, and a reflection of post-psychology as a way forward. Second, this discussion takes us back to fundamental problems with subjectivity, and with psychology, even critical psychology, as a way of addressing it. Third, out of this theoretical work come concepts that are put to work in understanding practices of modelling and cultivating motives ¿ clinical, social work, and educational practices. In the first instance, as a critique of contemporary pragmatic practices, and then by rearticulating aesthetic practices as ways to expand and overcome those. Fourth, this has implications for the cultivation of the competence in care for motives, and for the place of theory in this competence. The book provides both a theoretical argument and a resource for those professionals in education, social work, and health who seek a qualitative understanding of what they do.

Fællesskabende praksisser argumenterer for, at vi kan imødegå velfærdsstatens omsorgskrise ved at øge opmærksomheden på skabelsen og udviklingen af fællesskabende praksisser på tværs af lokale institutioner, fællesskaber og policy i velfærdsstaten.De 'vilde' og demokratiske former for samskabelse skal fremmes, mens bogen ligeledes kombinerer fællesskabelse med en administrativ og politisk tilgang, der fokuserer på, hvordan fællesskaber opstår, både nedefra og sammen af frivillige, borgere og andre aktører. Dermed kan samskabelsen være med til at skabe fælles handlemuligheder ved hjælp af øget demokratisk deltagelse.

At motivere drejer sig ofte om at få mennesker til at ville det, de skal, eller som det anses som fordelagtigt for dem at gøre. Til dette kræves motivationsarbejde og motivationsteknologier, som på forskellig vis sætter rammerne for menneskelig handling.At skulle ville udfolder et kritisk perspektiv på motivation, motivationsarbejde og motivationsteknologier ved at undersøge og re-artikulere selve begrebets forekomst og anvendelse i praktiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster gennem forskellige teoretiske tilgange. Samtidig tilbyder bogen perspektiver, der viser, at nok er der magt, styring, individualisering og ledelse knyttet til motivation og motivering, men motivationsarbejdets ikke-intenderede virkninger handler også om, at praksis aldrig kan forudses, men derimod må udforskes og analyseres.Formålet med denne forskningsantologi er dermed at re-artikulere motivation som begreb og som teknologi for at kunne opløse motivationens positive taget-for-givet-hed og dermed kritisk at kunne diskutere motivationsbegreber og -teknologier og deres ikke-intenderede effekter.At skulle ville skal ses som en invitation til dialog - med motivationseksperter, med professionelle og deres ledere, og med alle dem, der udsættes for motivering. Målgruppen er den danske akademiske og professionelle offentlighed, primært i de pædagogiske og sociale fagområder.

Det danske sundhedsvæsen er i forandring. Patientskoler, rehabilitering af personer med hjerneskader, stamcellebehandling og fosterdiagnostik, behandling af misbrugere og sædelighedsforbrydere, støtte til børn i vanskeligheder er eksempler på praksisser som trods forskelle alle bryder med traditioner og vante tænkemåder.Relationerne mellem politiske og administrative beslutningstagere, sundhedsprofessionelle og patienter/borgere og deres foreninger forandres, og viden, politik og sundhed mødes og brydes på nye måder:Har vi bevæget os fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?Hvad betyder moderne styringsteknologier for professionel praksis?Hvilken viden er legitim, og hvordan etableres den?Hvilke virkninger er relevante, og hvordan skal de udforskes?Hvad vil det sige at være patient, og hvordan konstitueres forskellige former for afvigelse og diagnostiske kategorier?I Viden, virkning og virke har en gruppe filosoffer, psykologer, etnologer og informationsvidenskabsforskere sat hinanden stævne med henblik på at udforske disse spørgsmål.Analyserne er henvendt til sundhedsprofessionelle (fx læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker), men også til politiske beslutningstagere og borgere med interesse for udviklingen inden for sundhedsvæsenet.