Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.Artiklerne i dette niende nummer handler om:Mindeord over Svend Åge TornbjergStelhøj II – et usædvanligt hus fra yngre bronzealderKeltisk eller førromersk?Hesteofre, nidstang og andre arkæologiske kæphesteStavemarken hus 1 – en brandtomt med bevarede brandlag fra omkring år 400 e.Kr.Brandtomten ved StavemarkenVoldstrukturen fra Fæsted – om et nyopdaget muligt jordvoldsystem i SydvestjyllandKongens pæle – nye undersøgelser af en næsten 1000 år gammel sejlspærring i GuldborgsundJollerne fra tømmergraven ved Kalvebod Brygge.
Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.
Danmark er et af de steder i verden, hvor søfart har haft størst betydning for samfundsudviklingen. Fra den tidligste stenalder og frem til vikingetidens afslutning har det maritime landskab påvirket vores færdsel, adgang til fødekilder og generelle samfundsudvikling.I Skibe og søfart i Danmarks oldtid gives en sammenhængende beskrivelse af, hvad vi ved om, hvordan vi fra jægerstenalderen til og med vikingetiden bevægede os på havet. Fra den overraskende langtidsholdbare stammebåd til nye ideer antydes i bronzealderen, og hvor vi med klinkbygningen i den tidlige jernalder går fra padle-kultur til ro-kultur, til vi endelig med sejlets komme når bådudviklingens zenit i vikingetiden.Hver periode dokumenteres med de vigtigste arkæologiske båd- og skibsfund og baseres på den nyeste forskning vedrørende oldtidens skibsbygning og viden om maritimt håndværk, navigation, sømandskab, fiskeri og meget mere. Det var ombord på oldtidens både og skibe, at Danmark fandt sin plads i verden. Som en betydningsfuld sømagt med fremragende bådebyggere og søfolk.Skibe og søfart i Danmarks oldtid er første bind i serien 'I Danmarks oldtid'.Morten Ravn (f. 1975) er ph.d. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og ansat som museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde siden 2008, fra 2014 også som forskningskoordinator. Morten Ravn er medlem af en række faglige udvalg og bestyrelser og har en længere række videnskabelige publikationer bag sig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.