Bøger af Morten Søndergaard

Morten Søndergaard er både forfatter og kunstner og har med "Journal" ladet sine digte få følgeskab af egne fotografier fra det lukkede sindssygehospital i Volterra, Italien. Her har han for første gang i sit liv følt sig hjemme! Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på en smertelig barndom, en følelse af hjemløshed og oplevelser fra de mørkeste egne af sindet. Bogens titel, "Journal", henter medbetydning i dagbogens og sygejournalens optegnelser. I en jour­nal indføres data og intimiteter, det inderste i vores liv. Ordet "journal" kommer af dag, og dagen er noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. Netop det vil Morten Søndergaard gøre med sin bog; den skal åbne et stort kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt. Morten Søndergaard fortæller selv om udgangspunktet for "Journal": "Ideen til bogen udspringer fra et særligt sted i Volterra, i Italien, et forladt sindssygehospital, som jeg har opsøgt mange gange. Det sted har tiltrukket mig, fordi det giver mig en følelse af at være kommet hjem, hjem til et indre og til et historisk stof, som rummer megen grusom og vidunderlig skønhed. Bogen er en kortlægning af det stof.” "Journal" bliver udgivet i forbindelse med Morten Søndergaards store udstilling, "Sproghospitalet", som vises på Sorø Kunstmuseum og siden på Medicinsk Museion i København i efteråret 2019.

Billedserien i ISOLA er en ganske præcist afgrænset tidskapsel fra foråret 2020. Den 11. marts om aftenen blev Danmark lukket ned. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden. Næste morgen mødte arkitekturfotografen Jens Lindhe et København, som på en nat var ble­vet tømt for liv. Bygningerne var der, men menneskene og den larmende trafik var væk. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden. Nu var storbyens ellers livlige byrum med et slag forvandlet til en slags øde teaterscenografi. Dér hvor dagligdagens bulder og stress normalt tegnede bybilledet, trådte nu byens ”kulisser”, arkitekturen, uforstyrret frem.Med essay af Tore Leifer og digt af Morten Søndergaard. ”Jeg har altid holdt af ordet ”samfund” i dets sproglige enkelhed. Samfund er, at vi har fundet sammen. Det er samliv mellem mennesker. ”Samfund” har haft betydninger som samvær og sammenkomst, forbindelse og sammenhæng, forening og selskab, fællesskab og harmoni.Som bikuben eller myretuen har vores travle byer været selve billedet på det menneskelige samfund. Fulde af aktivitet, fulde af samvær, fulde af liv.Men pludselig blev byen tom. Pludselig viste vi bedst vores samfundssind ved at isolere os fra samfundet. Menneskene var der selvfølgelig stadig, et sted, i skjul – dem, der ikke var flygtet til deres sommerhuse.Men de sad oppe i deres lejligheder og ventede, de vovede sig ikke ud. Byen stod alene tilbage.”Fra Tore Leifers essay ”Byen uden mennsker – I venten på at det bliver tid”  ”Verden er en anden.Verden er forandret.Vi vil aldrig glemme det vi står midt i nu.Verden er ny og nu.”Fra Morten Søndergaards digt ”Vi rus”

"Døden er en del af mit navn" handler blandt andet om døden og navnet, og tematikken udfoldes på mange niveauer. Det at hedde noget er også at blive synlig for døden; når noget kan benævnes, så er det noget. Men hvad? “What’s in a name?” spurgte Shakespeare. Hvad rummer et navn? Hvorfor hedder tingene det, de hedder? Det er en barnlig spørgen og undren, men det er et spørgsmål stillet af en voksen, som nu står midt i livet, hvor brud lader nye døre stå åbne. Bogen handler også om døden og rejsen. Det er en livsvigtig og afklaret bog om at skrive sig igennem sit navn, komme ud på den anden side og se et nyt liv i øjnene. Der er en vrede, en styrke og en sikkerhed i undersøgelsen af det enkle og det personlige: det fatale ved at hedde … Morten = Døden. Søndergaard = At gå sønder. Sønder og sammen.

Morten Søndergaard skriver i digtsamlingen TIL om forbindelsen mellem sprog og verden, om tilblivelsen, tilsynekomsten og tilfældets betydning for den kunstneriske skabelse.Digteren opholder sig på et bjerg i Pietrasanta i Italien, hvor han på skråningerne passer oliventræer, vinranker og bier. Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på dagene, begivenhederne og tilfældet som noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. TIL åbner et kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt.Morten Søndergaard har i hele sit forfatterskab kredset om, hvordan ordene bliver til, hvordan kunstnerisk skabelse bliver en central del af digterens forsøg på at gå i forbindelse med verden, få adgang til den og få lov at være i den.  "Permesso?Ja.Kom indkom nærmere. Gå gennem dørender er en dørklokkeder er bankenpå træpå stilheden. Marmorarbejderne slår på blokkenfor at høre om den er sund. Må jeg komme ind? Må jeg være her? Det lille italienske ord permesso bliver sagt på dørtærsklendet siges det ud i luftenog man venter på svar før man går over den.Også selv om der ikke er nogen at se.Selvom du godt vedat du gerne må komme ind.For ordet er en lille værdighed i sprogetsom at få lov til at komme indi det hele taget. At der gives tilladelse et sted:Ja, du må gerne komme ind.Som brevsprækken der altidholder en sprække åbenselvom døren er lukkethvis nogen vil sige dig noget." - Uddrag fra åbningsdigtet ”Permesso”

Hafez er en gigant i verdenslitteraturhistorien. Siden han skrev sine digte i den iranske by Shiraz i det fjortende århundrede, er han blevet læst og genlæst. Det er forunderligt at mærke, hvordan en digterstemme kan ramme så overvældende klart på tværs af tiden. Den blev født i en anden tidsepoke og kulturkreds – så hvordan kan denne digterstemme nå os så rent? Det kan den, fordi Hafez er en af de allerstørste digtere. Er du ikke bekendt med Hafez, så venter der dig en stor læseoplevelse på disse sider.

Morten Søndergaards Fra i dag - Samlede digte 1992-2017 er 25 års poetiske undersøgelser og sanselig omgang med sproget og verden, en stadig jagt på skyer og krystaller, et kødeligt begær, det største og det mindste med en særlig kærlighed til skøjteløbere og bier.

Kærligheden taler er skrevet på baggrund af Platons erotiske mesterværk, Symposion. Symposion består af syv taler til Eros, der hver især belyser aspekter af den erotiske kærlighed og erkendelse. Disse taler er afsæt for syv nyskrevne poetiske taler og en hymne af henholdsvis Jokum Rohde, Kristina Stoltz, Ursula Andkjær Olsen, Madame Nielsen, Morten Søndergaard, Bisse, Suzanne Brøgger og Peter Laugesen. Bogen indeholder desuden et rammesættende forord samt essayet Eros iblandt os af filosof Jon Auring Grimm.

OEHL #1 – Den poet har pels er en antologi for ny dansk litteratur med splinternye tekster af 19 danske forfattere, både kendte og upcoming, med solide navne som fx Morten Søndergaard, Ursula Andkjær Olsen, Nicolaj Stochholm og Birgitte Krogsbøll samt en lang række endnu ukendte navne, bl.a. Mirian Due og Niels Henning Falk Jensby fra Forfatterskolen. Fra yngste til ældste forfatter er 39 år, og de er i antologien bogstaveligt sat side om side. Teksterne spænder over så forskellige genrer som haikuet, novellen, listen, prosadigtet, systemet og fragmentet, ligesom de tematisk kaster sig over alt fra kødelig lyst til de sociale medier, Trivial Pursuit og mordgalskab. Antologien udsendes i anledning af 1-året for litteraturarrangementet M/S Oehlenschläger, hvor alle bidragsyderne har læst op.

Morten Søndergaard har høstet stor anerkendelse for sit "Ordapotek", som tager de ti ordklasser under kærlig og nysgerrig behandling. I ”Fordele og ulemper ved at udvikle vinger” fortsætter han udforskningen af ordklasserne. Digtsamlingens ti dele er befolket af skøjteløbere, skrånende plæner, dekadente agaver, ambitiøse konger, ordskælv og erosroser, som hjælper digteren med at undersøge, hvad eksempelvis de kompakte interjektioner, de selvudslettende præpositioner og de filosofiske konjunktioner gør ved os, og hvordan de kan beskrive den verden, vi er en del af.    Lydbogen er indlæst af forfatteren.

I ”Processen og det halve kongerige” fortsætter Morten Søndergaard sin udforskning af, hvilke erkendelser den daglige gang på jorden fører med sig. Rejsen går mod barndommens forstad, op langs velkendte bjergskråninger i Italien og igennem Københavns gader.  ”Processen og det halve kongerige” falder i to dele med tematiske ledetråde, der flettes og filtres sammen i en kombination af brændende forskydninger og køligt overblik. Med en forundrende opmærksomhed bringes vi helt tæt på hverdagsoplevelser, der smages på ordene, associationerne springer lystigt; fra kastanjetræernes lysdildoer til ordlygter, morgenstjerner, kranier og hjernestrukturer, fra tankefloder og flugtbiblioteker til isfugle og en enlig Michelinmand. Ordene arbejder på at holde verden sammen, og vi føres op i helikopterperspektiv, hvor hverdagens sansninger, erindringer og følelser ses i en større sammenhæng. Her får vi et glimt af det halve kongerige, som måske venter efter alle udfordringerne. Det handler om at være på vej, og om den uundværlige proces, der nogle gange fremstår mere værdifuld end målet selv.  ”Processen og det halve kongerige” er en kraftfuld, intens og sammensat præsentation af, hvad det vil sige at rejse gennem livet.

De glemte værkers bog I forbindelse med udstillingen AD ACTA – ARKIVEREDE VISIONER udgiver KØS Museum for kunst i det offentlige rum en tankevækkende og original publikation om kunstneriske visioner, deres fascinationskraft og deres betydning for vores fælles kulturhistorie. Kunstner Lasse Krog Møller er kendt for sit eksperimenterende arbejde med bøger som en omfattende del af sit kunstneriske virke. Han har udgivet over 35 af dem og derfor har KØS Museum for kunst i det offentlige rum i forbindelsen med hans aktuelle udstilling besluttet sig for at udgive et ambitiøst og originalt bud på en kunstbog. Bidragsydere til bogen tæller ti forfattere, forskere og historikere, heriblandt forfatter Gitte Broeng, digter Morten Søndergaard og professor ved Arkitektskolen i Aarhus Anders Troelsen. De skriver hver især om et af de ikke-realiserede kunstværker, der er med på udstillingen. Disse værker er udvalgt af Lasse Krog Møller fra museets omfattende samling af skitsearbejder og i bogens tekster filosoferer, analyserer og mediterer bidragsyderne over de kunstneriske visioner bag dem, den tid, de blev skabt i, og hvilke historier, de kan være med til at fortælle os. Det er tekster, der går i kødet på kunstprojekterne, og det er tekster, der ofte dykker ned i de politiske dramaer, værkerne var eller kunne have været med til at starte. Det er poetiske, humoristiske og kritiske historier, der beskriver visionen bag bygningen, skulpturen eller mindesmærket, der kunne være blevet virkelighed. Bogens gennemførte visuelle side er skabt af grafikeren Anni’s og væver teksterne sammen med værkfotografier af Anders Sune Berg og ikke mindst et veloplagt udvalg af de værker Lasse Krog Møller har skabt til udstillingen. Her er tale om akvareller, der portrætterer de arkiverede visioner som en del af det offentlige rum, de var tiltænkt, og fotodokumentationer fra Lasse Krog Møllers feltekspeditioner rundt i Køge by.Disse billeder fremmaner en alternativ virkelighed, hvor det, der før gemte sig i museets magasiner, står levende for os og byens oversete detaljer toner frem som en vigtig del af dens identitet. Ad Acta – arkiverede visioner er en bog der peger på fremtidens foranderlighed og på alt det, der kunne have været, men aldrig blev. Ad Acta – arkiverede visioner er redigeret af kuratoren på udstillingen Peter Ole Pedersen. Bidragsyderne til bogen er: Forfatter Gitte Broeng, professor på Arkitektskolen Aarhus Anders Troelsen, forfatter Morten Søndergaard, litteraturforsker Kasper Green Munk, kunsthistoriker Christian Salling, lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen, kunstformidler og kurator Rikke Lund Paulsen, samlings- og forskningschef Lene Bøgh Rønberg, kurator Peter Ole Pedersen og inspektør på Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard.

I Morten Søndergaards digtsamling Vinci, senere fra 1998 bliver læseren præsenteret for en blanding af barndomserindringer, absurditet, øjebliksbilleder og ikke mindst tanker om Italien, som forfatteren har et nært forhold til.

Morten Søndergaards digtsamling Et skridt i den rigtige retning handler om at gå og falder i fire store sammenhængende sange eller cantos, der afsøger gangen eller vandringen som social aktivitet, som kærlighedshandling, som forudsætning for tanken og ikke mindst som inspiration for kunst. Centralt i digtsamlingen står et langt episk digt om Orfeus og Eurydike.

I digtene i Ild og tal arbejder Morten Søndergaard i krydsfeltet mellem ilden, det flydende kaos og tallets logiske orden.

Digtsamlingen Sahara i mine hænder er Morten Søndergaards debut fra 1992, hvori han stemningsrigt og sansefyldt beskriver hverdagslivet, der både rummer skønhed og eventyr.

"Bier dør sovende" er Morten Søndergaards lyriske gennembrudsværk. Digtsamlingen er fra 1998 og kan betegnes som en nyklassiker i dansk poesi. Samlingen består af et indledningsdigt og fem længere suiter af digte. I digtsamlingen blandes ord fra fysikkens, matematikkens, biologiens og astronomiens verden med hverdagssprog og mytologiske figurer. Morten Søndergaards digtning er eksistentiel, idet den undersøger store begreber som død, tid og erindring - og lader disse begre folde sig ud dialog mellem poesi og videnskab.

Kortprosatekster om skæbnens uforudsigelighed til alle tider og på alle steder, hvor mennesker siden tidernes morgen har færdedes.

I 1968 etablerer digteren Per Højholt (1928-2004) den eksperimenterende og tværkunstneriske gruppe Show-Bix i et samarbejde med fotografen og billedkunstneren Poul Ib Henriksen og komponisten og elektronmusikeren Gunner Møller Pedersen. Gruppen eksperimenterer med digtningen og videreudvikler den i en performativ og mediebevidst retning. De rejser rundt i Danmark vest for Storebælt og besøger gymnastiksale, forsamlingshuse og folkebiblioteker, hvor de opfører deres eksperimenterende og genrenedbrydende shows, såkaldte ”stykker”, indtil gruppen opløses i 1971. Show-Bix & Per Højholts mediebevidste praksis er den første samlede behandling af Per Højholts mediebevidste praksis og af Show-Bix, der har været stort set ubeskrevet indtil nu. Bogen er et vigtigt og originalt bidrag til Højholt-forskningen. Morten Søndergaard viser, hvordan Show-Bix blev afgørende for udviklingen af Højholts kunstneriske praksis efter 1967, og at hele Per Højholts produktion efter 1967 med fordel kan ses ud fra en mediebevidst poetik, der involverer performative elementer, udforskning af kunstens kommunikation med publikum og punkteringer af alle forventninger til kunst i det hele taget – ikke mindst af litteraturens og poesiens egne genrer og rammer: Forfatterrollen bliver for Højholt mediebevidst og performativ, hvilket også kommer til udtryk i de folkekære Gitte-monologer. Bogen er illustreret med dokumentation af og originalmateriale fra Højholts og Show-Bix’ værker fra 1968-1971, hvor gruppen gik i opløsning, både via farvegenoptryk af manuskripter, billeder og partiturer samt dvd-gengivelser af film og lyd. Morten Søndergaard, cand.mag., ph.d., lektor i Interaktiv Mediekunst ved Institut for Kommunikation, Aarhus Universitet og tidligere museumsinspektør ved Museet for Samtidskunst i Roskilde. Medredaktør af flere antologier, bl.a. MELLEM ØRERNE – PERformer HØJHOLT. Mediekunst 1967> (Informations Forlag, 2004). Forfatter til en lang række artikler om moderne kunst.

Velturneret krimi om jagt og terror og om den skinbarlige ondskab.Adrenalinet pumper i kroppen på både jæger og bytte. Men det bytte, bogens jægere jager, er noget usædvanligt - og det har ikke en chance.Under anden verdenskrig hævnede seks klosterskoledrenge sig på de munke, der havde forgrebet sig på dem, og lavede ved den hævn en pagt, der for altid bandt dem sammen. De bliver alle meget magtfulde mænd, der mener at deres rigdom og magt giver dem retten til bl.a. at straffe de mennesker, der kommer i vejen for dem. Det gælder blandt andet en ung dansk mand, der lader sig lokke af en af mændenes døtre. Han bliver straffet, men bruger hele sit liv på at udtænke en raffineret hævn, og er ikke bange for at bruge andre som redskaber til at udføre hævnen.Først da en kvinde på Jagtstien ved Grib Skov finder en mand med 200 blyhagl i kroppen på sit dørtrin, bliver politiet opmærksom på, at der er noget helt galt i Grib Skov. Det er en sag for Emily Zakkariasen fra drabsafdelingen. Hun har fået en ny makker, Jakob, der har høje tanker om sig selv. Emilys far, den blinde aflytter Zak, har i sin kælder også fået en makker, da man mener det i disse tider er vigtigt at have en arabiskkyndig ansat. Zak er ikke enig, han kan sagtens høre på stemmelejet om der tales om bomber eller fødselsdagsgaver.