Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Morten Svalgaard Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 14 kreative og regenerative metoder
    af Morten Svalgaard Nielsen & Christa Breum Amhøj
    313,95 - 359,95 kr.

    På kanten af vores kendte systemer er der brug for nye, radikale og kollektive ledelsesformer, der med kreative og regenerative metoder fremmer liv og håb.Vi lever i katastrofernes tidsalder med ekstreme forandringer. En tid, hvor selv forandringerne er uforudsigelige. Hvordan undgår vi at lukke øjnene eller blive handlingslammede? Hvordan kan vi lede os selv og andre i en verden i uforudsigelig bevægelse? Det er tid til at vende sig mod kunsten og naturen, der altid har forbundet mennesker. Områder, der med sanselighed og cirkulær rationalitet er et værdigt alternativ til den dominerende rationalitet, der er målrettet, funktionel og lineær. Det åbner for, at vi bliver kreative stifindere, der går nye veje og skaber nye økologier i mødet med en ukendt fremtid – helt tæt på praksis og på tværs af roller, siloer og organisationer.LEDELSE AF TRANSFORMATIONER PÅ KANTEN præsenterer 14 kapitler med kreative, demokratiserende og regenerative perspektiver. Bogen udfolder en affirmativ kritik af de ledelsesudfordringer og den kompleksitet, vi oplever i dag. Bidragyderne kommer fra forskellige domæner som kunst, forskning, aktivisme og politik. De understreger, at vi må gå på kanten af egne roller og eksperimentere med nye metoder på vejen mod en mere regenerativ fremtid. Det kalder på transformationer af samfundet, af sociale relationer og af mentale, sociale og naturlige økosystemer, som bogen behandler.LEDELSE AF TRANSFORMATIONER PÅ KANTEN giver inspiration til ledere, konsulenter, iværksættere og aktivister til at bruge mere radikale pædagogiske metoder til at skabe bæredygtig transformation af vores lokalsamfund, organisationer og sociale relationer.

  • af Morten Svalgaard Nielsen
    178,95 - 207,94 kr.

    God ledelseskommunikation kræver som alt andet træning, øvelse og forberedelse. Noget tyder på, at mange ledere undervurderer, hvor vigtigt det er at arbejde med kommunikative evner.KORT & GODT OM LEDELSESKOMMUNIKATION giver indblik i fem kommunikative gamechangers, der kan skabe inspiration og handling internt som ekstern. Desuden præsenteres fem virkningsfulde og lettilgængelige redskaber til performativ kommunikation, der sætter lederen i stand til at mestre sin kommunikation i øjeblikket samt skabe motivation og engagement.KORT & GODT OM LEDELSESKOMMUNIKATION henvender sig til ledere i private og offentlige virksomheder, der skal have organisationens budskaber ’ud over rampen’. Desuden er bogen velegnet til alle andre, der arbejder med formidlingsopgaver: medarbejdere, konsulenter, facilitatorer, rådgivere, projektledere og sælgere samt undervisere på uddannelsesinstitutioner.

  • - Fra brændende vision til levende organisationskultur
    af Morten Svalgaard Nielsen & Susanne Rubæk
    363,95 kr.

    Verden er fuld af innovation. Nye teknologier, nye produkter, nye serviceydelser og helt nye industrier er dukket op.Hvordan du kommunikerer om innovation, er afgørende, når du vil skabe mærkbar formidling, der kan omsættes til konkret handling.At kommunikere om innovation er en særlig form for kommunikation, der stiller skærpede krav til, at lederen er kreativ, tillidsskabelse, autentisk og mestrer evnen til at udstikke en retning. At få andre mennesker til at tænke og handle innovativt gennem sin kommunikation, er dog en vanskelig opgave.Kvalitativ innovationskommunikation forudsætter organisatorisk forståelse, og bogen bidrager af samme grund til forskelligartet indsigt i motivation, strategi, kompleksitet, ledelse, tillid, feedback, kultur, læring, storytelling og præsentation – baseret på den nyeste viden inden for områderne. Den gode nyhed er, at innovationskommunikation kan læres.Denne bog hjælper dig til at blive en god og troværdig innovationkommunikator, der kan inspirere til at omsætte innovation fra brændende vision til levende organisationskultur.

  • af Morten Svalgaard Nielsen
    315,95 - 329,95 kr.

    Der stilles enorme krav til lederens evner til at formidle med GENNEMSLAGSKRAFT. Morten Svalgaard Nielsen præsenterer dig for en række værktøjer, metoder og indsigter til at udvikle din evne til at formidle. Bogen er stærk på indsigt i moderne ledelse og på hele feltet omkring skuespillerens arbejde med det “performative øjeblik”. Den trækker på teknikker fra teaterets verden, der sætter lederen i stand til at formidle effektivt og fængende. Målet er, at du lærer at stille dig foran en gruppe mennesker og fremlægge en idé eller et projekt, så deltagerne forstår og husker dine vigtigste pointer. Du kan tilegne dig viden om fire ledelsesmæssige fokusområder i den gode formidling: SELVLEDLSE, FORANDRINGSLEDELSE, KOMMUNIKATIV LEDELSE, TEAMLEDELSE. Og guides igennem tre trin i formidlingsprocessen: FORBEREDELSE, OPTAKT, UDFØRELSE. Bogen er forsynet med afsnit om historiefortælling og en lang række nyttige øvelser, modeller, eksempler, spørgsmål til refleksion samt konkrete forslag til performance-in-action. Bogen henvender sig især til LEDERE i private og offentlige virksomheder, der skal sørge for, at deres budskaber brænder igennem, gør en forskel og kan motivere medarbejderne. Bogen kan også med fordel anvendes af konsulenter og facilitatorer, rådgivere, projektledere og sælgere samt undervisere på uddannelsesinstitutioner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.