Bøger af Niels-Birger Danielsen

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

Bind 2 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.Niels-Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har skrevet: Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist (sammen med Suzanne Wowert Rasmussen), Werner Best. Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 (2013) og Svend Staal-gruppen. Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen) 2017. Er i gang med at skrive et samlet firebinds værk om den danske modstandsbevægelse. Første bind Frihedskampens rødder 1933-1942 udkom oktober 2015, de følgende bind udkommer i 2018, 2019 og 2020.Besøg Birgers modstandsblog: http://nielsbirgerdanielsen.dk/velkommen-til-birgers-modstandsblog/

For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer nu og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. Niels Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo – men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken. Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk. Andet bind er planlagt til at udkomme efteråret 2018. Om forfatteren: Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om etstrengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

Under besættelsen var det danske politi aktivt frem til 1944, hvor det blev interneret af tyskerne. Men også i årene op til 1944 var der kræfter i det danske politi med stærkt nazistisk tilhørsforhold, der arbejdede for tyskerne. Hovedmanden hed Poul Otto Ditlev Nielsen og brugte dæknavnet Sven Staal. De cirka 30 medlemmer arbejdede effektivt og diskret og førte til flere likvideringer af danske modstandsmænd.Niels-Birger Danielsen og Erland Leth Petersen fortæller den rystende historie om Sven Staal-gruppen og dens mange ugerninger og forbrydelser mod deres eget folk og de frygtelige konsekvenser, deres forræderi fik for de mennesker, der satte livet på spil for deres land.Niels-Birger Danielsen (f. 1960) er en dansk journalist, der blandt andet har arbejdet for Ekstra Bladet og Ritzau som rejsende reporter. Erland Leth Pedersen (f. 1957) er en dansk kriminalassistent og forfatter. Sammen har de skrevet bogen "Sven Staal-gruppen".

Svend Staal-gruppen fortæller om gruppen af samme navn. Den var aktiv i 1943-1944 og havde omkring 35 medlemmer. Hovedmanden bag var Poul Otto Ditlev Nielsen, der i 1940 blev politibetjent ved Station 4 på Amager – og da Schalburgkorpset havde brug for nazi-sympatisører til at infiltrere det danske politikorps, stod han klar. Under dæknavnet Svend Staal stod han for gruppen, der indsamlede og overgav informationer om danske betjente til det tyske Abwehr.I og omkring Station 4 på Amager, på Bornholm og i Odense var der særligt aktive nazistiske ildsjæle, der ønskede at bidrage med alt, de kunne, til Svend Staal-gruppens arbejde, og det var derfor her, at en stor del af dens aktivitet foregik. Gruppen deltog ikke i ransagninger, anholdelser og andre direkte aktioner. De brugte deres færdigheder og profession til at fremskaffe oplysninger om deres politikolleger i al hemmelighed. Gruppens arbejde var med til, at flere politifolk blev interneret og sendt i KZ-lejr.Politiassistent Erland Leth Petersen har gennem 10 år researchet, hvordan dansk politi blev infiltreret af nazistisk indstillede danskere. I et tæt samarbejde med besættelsestidshistoriker Niels-Birger Danielsen udfolder han fortællingen om dette hidtil underbelyste stykke danmarkshistorie.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste. Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret, og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.Om forfatteren:Niels Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har senest skrevet: ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist” sammen med Suzanne Wowert Rasmussen.