Bøger af Niels E. Nielsen

Niels E. Nielsens fremtidsroman "Kains arv" fra 1979 tegner et billede af et Europa i krise. Hungernød har drevet millioner af fattige fra ulandene på flugt mod det rige Europa i håb om på den måde at kunne redde sig selv og deres børn, og de europæiske ledere har svaret igen ved at sætte militæret ind. Men Europa taber krigen mod flygtningene, og nu følger vi en gruppe lejesoldater, der flakker omkring på kontinentet. Alt er forandret for både de indfødte europæere og for de nytilkomne, og det er svært at leve side om side.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

I takt med at overbefolkningen er blevet et større og større problem, har verdens ledere grebet til drastiske metoder. For at sikre sig at der er plads til alle, har de ladet hele kloden asfaltere, så dyr og natur og alt andet "unødvendigt" er blevet udryddet. Nu lever menneskene et rodløst liv som nomader på en planet, der ikke har meget at byde på. Verden kontrolleres af "dataerne", og kun den rebelske karavane Jaffe har vilje og mulighed for at redde menneskene og kloden.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Niels E. Nielsens fremtidsroman tager os med til slutningen af det 24. århundrede, efter det hele er gået galt på Jorden. De få overlevende mennesker er udvandret til en fjern planet for at starte forfra. Her lever de opdelt mellem dem, der kalder sig selv de udvalgte, og mutanterne. De udvalgte forsøger konstant at udnytte mutanterne og deres jord i et forsøg på at overleve på de andres bekostning.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Niels E. Nielsens fremtidsroman "Skyggekrigen" er skrevet i 1986, men foregår først i 1992. Her har den arabiske terrorgruppe Islams Retfærdighed taget magten i København. De udplyndrer byen og terroriserer befolkningen. Deres værste trussel lyder, at de vil sprænge en atombombe i København. Når befolkningen først tror på en så voldsom trussel, kan terroristerne få dem til næsten hvad som helst...Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Den store miljøkrise, der har vokset sig større og større gennem det tyvende århundrede, er ikke blot blevet bemærket på Jorden, men også af væsner fra Orion. De små rumvæsner beslutter sig for at redde Jorden fra menneskene, der er godt i gang med at ødelægge planeten godt og grundigt, og i år 2009 lander deres rumskib ved en skotsk landsby. Det arbejde, der er godt for Jordens natur, er muligvis livsfarligt for menneskene, som rumvæsnerne opfatter som fjenden.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

En lille flok er flygtet ud i rummet efter at Jorden er brudt sammen i en klimakatastrofe. Efter et forgæves forsøg på at skabe sig en tilværelse på Mars, er de nu draget til et helt andet solsystem, hvor de etablerer en koloni på planeten Karafal. Efter tre generationer er situationen i den lille menneskekoloni imidlertid desperat. Og som altid i desperate situationer er der folk parat til at træde til og vise vejen – ikke nødvendigvis på den mest gennemtænkte måde. Kan man ikke finde på andet, kan man altid starte en erobringskrig, også selv om det betyder at kolonien er dømt til undergang hvis angrebet fejler.

I Niels E. Nielsens science fiction-roman fra 1982 foregår handlingen i 2012 i USA, hvor menneskeheden er truet af de såkaldte HAK’ere, Human Automatic Killers. De topteknologiske robotter er programmeret til at udrydde alle mennesker, og det er nu op til menneskene selv, om de tør se truslen i øjnene og slå fra sig, før det er for sent.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Niels E. Nielsens fremtidsroman "Awang Dybets vulkaner" foregår ti år efter, bogen blev udgivet. Året er 1997, og en atomkrig hærger på Jorden. Under havets overflade står livet imidlertid forfærdeligt stille på de amerikanske og sovjetiske dybhavsfabrikker, der ubevæbnede og magtesløse ser til fra havets bund, mens landjorden bliver lagt brak.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

I en lille bjerglandsby i et kommunistisk land bliver livet en dag vendt på hovedet. Staten har besluttet at tildele en partitro tilflytter en del af en lokal bjergbondes land. Det er bonden naturligvis imod, og der opstår helt fra starten modvilje mellem de to familier. Så griber en endnu større magt end staten ind i affæren. En lavine ruller ned fra bjerget, og på den måde tvinger naturen de to familier til at samarbejde.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Et jordskælv ryster Cuba og straks indtræffer undtagelsestilstanden. En gruppe mennesker iagttager, hvordan bydele styrter sammen, klippemasser bryder sammen, og at skælvet udløser et væld af tsunamier: en karrieremand, en journalist, en betjent og en bordelværtinde oplever et sandt mareridt, indtil militæret kommer og genopretter lov og orden.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Jens og Lisbeth er et husmandspar, der lever på Stevns Klint og overlever tidens store prøvelser – i de hårde 1920‘erne og golde krigstider. Sammen klarer igen og igen at fatte håb og at bygge sig selv mellem ruinerne.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

"Da fiskeren lo" består af ti historier fra Det Nye Testamente, gendigtet så de bliver fortalt fra synspunktet af almindelige mennesker, hvis vej tilfældigvis har krydset Jesu. Således følger vi Jesu liv fra fødsel til død og de mange mirakler, Det Nye Testamente beretter om.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Efter et forlis i en tropisk orkan driver en redningsbåd gennem Det Indiske Oceans øde centralområder: I båden befinder sig en canadisk forsker, nogle hollandske emigranter og en forhenværende frontsoldat. Tørst og lidelse begynder snart at plage de skibbrudne og driver dem langt ud over deres egne grænser.Som døgnene skrider frem, bliver livet i båden et febervildt helvede – og spørgsmålet rejser sig: Hvor skjuler dyret i mennesket sig, og hvor stopper civilisationen?Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

De to 17-årige Berit og Jørn er del af den store efterkrigsgeneration, der blev undfanget i skyggen af krigen og nu nyder dansemusik og forlystelser – med en afsmag for den krigstidens patos. Men hvordan skal det gå deres generations jagt på et bedre liv?Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Niels E. Nielsen var ægte landbo, fra han slog øjnene op, og hans kærlighed til hjemstavnen på Stevns var stor. I bogen "Sjællands gyldne agre" har han samlet 37 fortællinger om den store trussel mod det oprindelige: Maskinen ...Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Det oprindelige, det skønne, det trygge: Forfatteren Niels E. Nielsen var landbo og brugte sin baggrund som grundtema i sit forfatterskab. "Torden og grønne skove" er essays om land- og familielivet fulde af visdomme og pædagogiske formaninger om at beskytte børnene mod det moderne livs jagen.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

En simpel sjællandsk smed bliver pludselig kastet ud i et hæsblæsende eventyr, som begynder i en lille amerikansk sydstatsby, går videre i en paradisisk sydhavsø for at ende i smedjen på Sjælland igen. Er græsset altid grønnere på den anden side af hækken?Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

"Et år af et lille velfærdsliv er ikke værd at spilde mange ord på. Ikke når man forkuet holder trit med tidens vrede kunstneriske fløjmænd: At livet i raketalderen er i den grad høvlet fladt, at selv en bænkebider kan trave tværs igennem uden hoppen. At vi små hverdagsfolk går i kronisk kvalme af TV og motoriseret kedsommelighed..."I novellerne i "Under vejrhanen" betragter Niels E. Nielsen som vejrhanen på kirketårnet naturens gang og menneskelivet midt i maskinernes tidsalder – truslen for alt oprindeligt landliv.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Landsbytosse og svagtbegavet: Torden-Kristen er en kroget mand, der bor i en lille landsby ved havet og er gift med Anna. I virkeligheden. For Torden-Kristen har fantasier om den verden, han lever i, som er så uendelig meget bedre, end nogen kan se…Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Ulrichs familie er flygtet fra deres hjemby i Schwarzwald under Trediveårskrigen. Der hersker kaos, død og ødelæggelse, men familien finder et sted at slå sig ned. Men bedst som roen sænker sig, ankommer tre landsknægte og giver sig til at chikanere de fordrevne. Ulrich må tage affære …Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Naivt vokser de op under Apartheiden: Fem unge sydafrikanere – to hvide, en halvblods, en zulu og en matabele – har, siden de var børn, altid leget og levet side og side med hinanden. For dem har Sydafrika altid virket som et paradis, men efterhånden som de vokser op, mærker de raceskellene og presset fra det samfund, der omgiver dem. Men i stedet for at give op drager de ud i en isoleret dal i et forsøg på at bevare deres venskabsbånd.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

Vi er et stykke inde i 2000-tallet, og verdens befolkning er på atten milliarder. Alle regeringer har overgivet styringen til en gruppe teknikere og videnskabsmænd, mens resten fordriver tilværelsen som caravans, evige turister på det verdensomspændende motorvejsnet. Men de fleste keder sig frygteligt.Der er nogle, der ikke vil acceptere dette liv, og det er især de unge. En af dem er James Fenimore Cooper, kaldet Jaffe, der er barskere og vildere end de fleste. En dag går det imidlertid galt, og han står til ”kemisk dæmpning”. Men i stedet føres han til Djebel Tewil, hvor de styrende dataer bor. Det bliver Jaffes mission at standse de atten milliarders helvede, så der atter kan komme grønne steder og fuglesang på Jorden. Det bliver hurtigt klart, at det ikke er én, men to verdener, der står på spil.Vagabondernes planet er den mest efterspurgte af Niels E. Nielsens romaner. Den foreligger hermed på ny for første gang i mere end fyrre år.

Længe efter at Jorden har gennemlevet et økologisk sammenbrud, er hele menneskeheden forsamlet i en gigantisk, underjordisk by. Næsten ingen ved hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, og tror at byen er alt hvad der findes. Det er et samfund under kraftigt økologisk pres, for ressourcerne er svindende, og befolkningstallet stiger fortsat. Der er strenge fødselskvoter, og børn der falder udenfor – de såkaldte ”lykkebørn” – frister en kummerlig tilværelse, indtil de fanges af politiet og bliver henrettet.Den mest opfindsomme af lykkebørnene er Kaninen, der narrer myndighederne så ofte, at han er blevet helten i en populær tv-serie. Mens den suppe, som alle lovlige borgere lever af, bliver tyndere og tyndere, bombarderer den gamle dame, Tante Kluk, dem med propaganda for at få dem til at forholde sig passive, ikke have sex og ikke tænke selvstændigt. Men da pigen Bi-P bliver gravid med Kaninen, og styret samtidig strammer kursen overfor befolkningen, er flugt den eneste mulighed.Det bliver en hæsblæsende tur gennem byens lange underjordiske tunneler, i kamp mod sikkerhedsrobotter, rotter og stikkere. Og hvis Bi-P og Kaninen så endelig når uden for byen – finder de så en verden de kan leve i?

Efter fem lange år er tredje verdenskrig forbi, og oberst Geryt van Groote kan begynde den lange rejse fra det østlige Asien hjem til den lille landsby i Belgien, hvor han håber, hans familie stadig venter på ham. Men det bliver en længere rejse, end han forestiller sig på forhånd, og der er mange forhindringer undervejs.For det første er det sin sag at bevæge sig gennem et landskab, der for største delens vedkommende er en radioaktiv ødemark. For det andet må han gang på gang tage stilling til de overlevende grup-per af mennesker, han møder undervejs, og som anlægger vidt forskellige strategier for hvordan de skal komme videre. Undervejs går det op for ham, at det også er hans egen medskyld i krigens rædsler, han må forholde sig til. Og det er ikke let.For hvem har løsningen, når verden ligger i ruiner? Er det landsbyboerne der afviser al teknologi – selv den der kan hjælpe dem til at overleve? Eller er det forretningsmanden, der vil flygte til Mars med en gruppe særligt udvalgte? Eller nogle helt andre? For at blive klog på det, må Geryt samtidig blive klog på sig selv.

For Elijah har hele livet været en kamp: en kamp mod racediskrimination og for social opstigning fra en barndom i Harlem. Det lykkes ham at blive videnskabsmand og komme med på den første ekspedition til Sirius. Her findes en overdådig og ubegribelig natur, som menneskene ikke forstår.Da Elijah vender hjem, er det som den eneste overlevende, og forsynet med mystiske kræfter. Dem får han god brug for, for mens han har været væk, er Jordens miljø totalt kollapset. Planeten er nu ved at miste både ilt og vanddamp til verdensrummet, og de overlevende kæmper sig igennem som jægere og røvere i ørkenen.Elijahs personlige overlevelseskamp fletter sig ind i selve planetens; for hvad kan man gøre når der intet er at gøre? Svaret er – måske – at plante træer!Skyggen fra Sirius er en af Niels E. Nielsens skarpeste advarsler mod miljøødelæggelsen, og den har tidligere kun været udsendt som billigbog tilbage i 1975.

Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning.Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse.

Flere hundrede år efter det store klimasammenbrud er de sidste rester af menneskeheden fordelt på to små samfund, der hver har deres store problemer med at overleve under den fremrykkende nye istid. I Vaalheim dyrker man et romantisk billede af fortiden i en grad, så man svigter nutiden, og i undervandssamfundet Akeron plages man af mangelsygdomme og må gradvist opgive at holde den gamle viden i live.Begge samfund behøver hinanden, men ved det ikke og fornægter det når de får det at vide. De kan kun se hinanden som arvefjenden, og der skal en fortvivlet affære mellem to unge mennesker til at bringe vanviddet til ophør. Begge er de stolte og hårde, men da Isens Dronning fra Vaalheim bliver bortført til Akeron af en brutal men også smart ung hersker, tvinges de begge til at se tingene fra den andens side.Spørgsmålet er nu, om de to, med hjælp fra et glemt computersystem, kan stoppe kampene, så de to samfund kan forenes og skabe noget holdbart nyt. Det bliver ikke mindre kompliceret af at den sande historie om de to samfunds opståen, der længe har været tabt i myter, undervejs afdækkes og overrasker alle.

Niels E. Nielsen er et interessant bekendtskab. En stor del af hans noveller bringer læseren til at tænke på Asimov, Clarke og ikke mindst Ray Bradbury.Hvis du kan lide 50er historier er du absolut ikke snydt med denne komplette samling af Niels E. Nielsnes science fiction-noveller.Tooghalvtreds noveller i alt i de to bind heraf har nitten aldrig været udgivet i bogform før, og af disse har en kun været udgivet på svensk og syv har aldrig før været trykt overhovedet, og det er absolut ikke de dårligste, markedet har blot skiftet op og ned.Niels E. Nielsen arbejdede også med novelleformen, der passer så godt til genren. Hovedparten af hans produktion lå i halvtredsernes anden halvdel, hvor han med flid kombinerede inspirationen fra den amerikanske version af genren med den europæiske traditions forkærlighed for satire og samfundskritik. Tilsammen giver novellerne et både humoristisk og alvorligt billede af de tanker, der optog sindene fra midten af halvtredserne og et par årtier frem: atomkrig, mekanisering, rumfart, computere, amerikanisering, underholdningsindustrien – ja, selv tidsrejser!11De to bind af Niels E. Nielsens samlede science fiction-noveller rummer mere end halvtreds historier der behandler en bred vifte af genrens motiver. Det er den første samling af hans historier der er udkommet siden 1976, og atten af historierne har aldrig været udgivet i bogform før. Fem af dem har endda aldrig været udgivet før overhovedet.Det andet bind rummer bl.a. historien om hvordan en lille gruppe mennesker flygter til det sunkne Atlantis for at undgå en atomkrig. Derudover præsenteres læseren bl.a. for tænkende aviser, evigt vagabonderende bilister, menneskelignende robotter, tidsrejsende tiggermunke.

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig?Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje.Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår.Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

Det er magtens anatomi, Niels E. Nielsen søger at kortlægge i denne, aldrig tidligere udgivne roman fra begyndelsen af hans forfatterskab. Den fortalt af en afsat despot, der sidder i husarrest i sit palads og skriver noget, der måske er erindringer, måske en retfærdiggørelse af hans grusomheder.Det fremgår, at han som ung kæmpede mod et tyrannisk kejserdømme, men også at han fra et ganske tidligt tidspunkt har opgivet enhver tanke om demokrati og social retfærdighed og i stedet har helliget sig magten for magtens egen skyld.Bogen er et barn af sin tid, med kold krig, oprustning og mediemanipulation, der skræmmer ved sin blanding af noget fremmedartet og noget alt for velkendt.