Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Jens Kramer Mikkelsen afløste Egon Weidekamp som overborgmester i København i 1989, var han den yngste overborgmester nogensinde. Knap 16 år senere, da han fratrådte, var han den længst siddende overborgmester nogensinde.København var en by på fallittens rand, da Jens Kramer Mikkelsen kom ind i politik, og som en del af den økonomiske genopretningsstrategi i Kramers overborgmesterperiode begyndte byen at sælge af grundene langs havnen. Især hotel- og kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge er blevet kritiseret. Men projektet var et vendepunkt. Væksten kom tilbage til København.Erhvervslivet, fagbevægelsen og boligbevægelsen jublede, da der igen kom gang i kranerne, og da Kramer forlod overborgmesterens kontor, var København en kommune i vækst. Faktisk var væksten så stærk, at postbude og skolelærere nu dårligt havde råd til at bo i byen.Kramer voksede op i en socialdemokratisk familie i et arbejderkvarter i København. Som nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen oplevede han på nærmeste hold kampene mellem politi og aktivister, da byggelegepladsen Byggeren blev revet ned. Han kom i clinch med BZ-bevægelsen og Venstresocialisterne på rådhuset og lagde ryg til adskillige nedskæringer.Niels Frid-Nielsen fortæller hele historien om Kramer og hans by. Forfatteren har fået adgang til hidtil hemmeligholdte dokumenter i Københavns Stadsarkiv og afdækker i bogen et fascinerende, moderne væksteventyr. Han fortæller om Kramers oplevelser med politiske med- og modspillere og hans aktuelle syn på Københavns udfordringer i de kommende år.Jens Kramer Mikkelsen (f. 1951) blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i 1978, blev overborgmester i 1989 og fratrådte i 2004. Siden da har han været administrerende direktør i Ørestadsselskabet, i By & Havn samt byudviklingsdirektør i ejendomsselskabet NREP.
Hvad tænkte Bjørn Nørgaard på, da han en formiddag i 1970 slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge? Var der en dybere mening, da Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen i København, bærende på et kors, mens mæglerne måbede? Hvorfor skabte Jens Galschiøt Skamstøtten til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og hvorfor havnede den i Hong Kong, hvor den nu er låst inde? Niels Frid-Nielsen viser i Provokunst, hvordan kunstnere i 100 år har provokeret, udfordret og konfronteret det borgerlige samfund og er blevet mødt med censur, hån, had, latter og masser af debat. Provokunst er en kulturhistorisk skildring af spektakulære kunstneriske kontroverser, som dengang Wilhelm Freddie fik forbudt et maleri af en penis på en kvindes kind. Dengang Julemandshæren delte gaver ud fra et stormagasins hylder og blev anholdt for det. Dengang Lars von Trier udtrykte forståelse for Hitler på filmfestivalen i Cannes, Dan Turèll klippede sig skaldet og malede sine negle sorte, og et laserlys på Vestkysten satte sindene i kog. Men Provokunst handler også om en nutid, hvor Asger Jorn får et værk overklistret, Jens Haaning tager pengene og løber, da Kunsten i Aalborg bestiller et værk af ham – og en buste af Kong Frederik 5. bliver smidt i Københavns havn. Provokunst spørger, om alle disse aktioner og provokationer har rykket ved grænserne for ytringsfriheden og gjort os mere tolerante, antiautoritære og kritisk tænkende?
Hvad sker der, når man går fra at være en højt feteret kulturjournalist, der rejser verden rundt for at møde filmstjerner på luksushoteller til at blive skrøbelig patient, der skal finde et nyt fællesskab på patientgangen på Bispebjerg. Kulturjournalisten Niels Frid Nielsen oplevede pludselig en stor nedtur, da han fra at være et positivt og omgængeligt menneske gradvis blev en sløv, irriteret og opfarende far, ægtemand og kollega. Efter - alt for - lang tid tvang hustruen ham til at lytte efter kroppens signaler. Han blev undersøgt, og det viste sig, at han stod med ryggen mod muren, en hjernetumor på størrelse med en mandarin viste sig på en skanning. Det er en historie om at skulle tyde livet forfra, men også historien om, hvordan man finder tilbage til livet ved hjælp af kunst og kultur. Men stadig må leve med usikkerhed og skyldfølelse over for familien.
Bille August er Danmarks mest succesfulde og indflydelsesrige filminstruktør. I 1988 vandt han både De Gyldne Palmer i Cannes og en Oscar i Hollywood for Pelle Erobreren. Siden da har han tilhørt filmverdenens første division og har kunnet vælge og vrage mellem Hollywoods dyreste skuespillere. Men ingen af hans internationale, engelsksprogede film er lige så vellykkede som ungdomsfilmene Pelle Erobreren, Zappa, Busters Verden og Tro, håb og kærlighed.Netop derfor blev hans første dansksprogede film i 25 år, Marie Krøyer, mødt med så store forventninger i efteråret 2012. Bogen er baseret på interviews med Bille August selv, med kolleger, venner og familie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.