Bøger af Niels Henrik Gregersen

Er mennesket frit? Har det en fri vilje? Siden Augustin har bestemmelsen af forholdet mellem Guds nåde og menneskets frihed været et af de mest omdiskuterede temaer i teologien. Hvis mennesket er frit, betyder det så ikke, at det frelser sig selv, hvorved Guds frelsende nåde overflødiggøres og Guds magt er kraftesløs?Denne bog følger udviklingen i besvarelsen af dette spørgsmål fra Origenes i det 2. århundrede til Løgstrup i det 20. århundrede. Undervejs behandles de tænkere, som har haft størst betydning i dansk teologisk sammenhæng:Augustin, Luther, Kant, Hegel, Schleiermacher, Grundtvig, Kierkegaard, Barth og Løgstrup. Derudover behandles tænkere, som i vor tradition er blevet tildelt en mere tilbagetrukket rolle, men som har haft stor betydning for udviklingen af traditionen: Origenes, Bernhard af Clairvaux, Leibniz og Wesley.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom.Derfor lanceres nu Syv-Sind-Serien: en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer.Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Første bog i Syv-Sind-serien beskæftiger sig med den tjekkiske forfatter Milan Kundera.I Syv-sind-serien er også udkommet:Thomas Mann i syv sind (2007)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)

Indimellem kan man blive uendelig træt af kirkepolitisk trummerum og fortovsflade debatter. Denne bog er et forsøg på at dykke ned til visionen om kristendommen som en generøs ortodoksi. Det handler om den almindelige kristne tro. Om evangeliets frigørelse fra individets selvspejlinger og om menneskets frisættelse til skabelsens mylder af liv. Ortodoksi drejer sig ikke om at have ret, men om at bevæge sig i retning af tro, håb og kærlighed. Hvor tro, håb og kærlighed findes, dér findes ortodoksien. Ellers ikke. Jesus-traditionen ligger som den farlige tændsats midt i kristendommen. Med jævne mellemrum detoneres traditionen og bliver til Kristus-tro. I princippet ved hver søndags gudstjeneste og alle andre steder, hvor troen fornys, håbet vækkes og kærligheden bliver til. Altid på Åndens vilkår. Bogen beskriver kampen mellem ”den lille ortodoksi” og ”den store ortodoksi”. Den lille ortodoksi søger at formulere kristendommen i minimalistiske formler. Den store ortodoksi bygger på en visdoms­teologi, der udfolder kristendommens eksistensmuligheder i forlængelse af Jesus-traditionen. Den inddrager ubesværet indsigter fra den bredere kirkelige tradition og fra kilder, der ikke nødvendigvis stammer fra kristendommen, fx filosofi, samfundstænkning, videnskab, etik og æstetik. Denne ortodoksi er ikke for fastholdere, men for den, der vil leve og tro på Gud midt i verdens tumult.Foruden titel-essayet rummer bogen tyve nedslag i den teologiske tradition, som har været skelsættende for kristendommen i Danmark – fra begyndelsen til nyeste tid.

This volume explores the interaction between law and religion in the Nordic region and Germany in the post-World War II period. It examines how religion has been conceptualized and managed within secular law and pays particular attention to the growing influence of international law on the regulation of majority and minorty religion. The volume investigates different ways of understanding the secularity of law, and it analyzes the relationship between conceptions of secularity within law and theology in the region. Finally, it also discusses renegotiations of theological positions with regard to the law of the land and tendencies towards re-confessionalization of law governing religion.

Man kan ikke tale om livet efter døden uden at tale om livet før døden. Hvis det evige liv overhovedet findes, må det allerede være til stede midt i tidens flow og stedets bevægelser. Allerede nu kender vi til tidsoverskridende erfaringer. Hører vi en stump af en melodi, klinger også de forudgående toner med, ligesom vi forventer, at nye toner dukker frem. Vi lever rytmisk, på én gang i nuet, i fortiden og i fremtiden. På samme måde lever vi i resonans, i spændingsfeltet mellem os selv og andre.Jesus af Nazareth strøede om sig med eksempler på gudsriget fra dagliglivet. Det kan vi også gøre i dag. Guds riget er resonansernes rige: en intensivering af de erfaringer af imødekommelse og accept, der forbinder mennesker med hinanden og med naturen. Kødets opstandelse betyder livshistoriens opstandelse ind i Guds evighed, der giver plads til både individualitet og fællesskab. Gennem inspiration fra resonansteorien og K.E. Løgstrups skabelsesteologi giver Niels Henrik Gregersen et sammenhængende bud på, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag.I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces.

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

Denne bog giver en oversigt over reformationens teologiske udvikling fra Martin Luther og Johannes Calvin frem til nutidens globale protestantisme. På den baggrund giver forfatteren sit bud på, hvordan Luthers teologi kan forstås i dag. Hvad sker der i sammenstødet mellem den førmoderne Luther og vor tids kristendom? Luther tænkte altid eksistentielt og talte til sin læser som et du: Tro er at acceptere at blive accepteret af Gud. Synden betyder, at du skal acceptere, at du aldrig bliver perfekt. Endelig skal du bruge din fornuft og dømmekraft, så langt den nu rækker. Men du skal også acceptere, at du ikke kan forstå det hele. Det havde Luther lært af samtidens mystik.Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000 (2012, 2. oplag 2014) og Den generøse ortodoksi. Konflikt og kontinuitet i kristendommen (2015, 5. oplag 2017).2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

This landmark volume, the first of two, assesses the prospects and promise of Lutheran theology at the opening of a new millennium. From four continents, the thirty noted and respected contributors not only gauge how such classic themes as grace, the cross, and justification wear today but also look to key issues of ecumenism, social justice, global religious life, and the impact of contemporary science on Christian belief.

This volume takes the reader on a journey from New Testament and early church views of incarnation to contemporary understandings of Christology. A prominent group of scholars explores and debates the idea of deep incarnationthe view that the divine incarnation in Jesus presupposes a radical embodiment that reaches into the roots of material and biological existence, as well as into the darker sides of creation. Such a wide-scope view of incarnation allows Christology to be meaningful when responding to the challenges of scientific cosmology and global religious pluralism.

Med Martin Luther som prisme giver "Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000" indblik i centrale udviklingslinjer i dansk teologi og kirkeliv over de sidste 200 år. Her fortælles om forholdet til Luther i strømninger som Indre Mission, grundtvigianisme, liberalteologi og Tidehverv – og om de teologer og kulturpersoner, der satte dagsordenen i deres tid med virkning frem til i dag. Fra N.F.S. Grundtvig, H.L. Martensen og Søren Kierkegaard og frem til K.E. Løgstrup, Hal Koch og Leif Grane.