Bøger af Niels Kayser Nielsen

Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi har op gennem det 20. århundrede og især inden for de sidste 50 år været et stigende problem i den vestlige verden. Problemet er særlig udbredt blandt unge kvinder, der står på tærsklen til voksenverdenen, og har store omkostninger af såvel psykologisk som fysisk karakter. I Frås og faste belyses spiseforstyrrelser ud fra et klinisk og kulturelt perspektiv. Det kliniske perspektiv omfatter spørgsmål som diagnostik, sygdomsforståelse og behandling. Da spiseforstyrrelser er blevet forstået og behandlet på mange måder, vil flere teoretiske tilgange og forskellige praksisformer som psykoterapi, kostbehandling, fysioterapi samt eksempler på integreret behandling blive gennemgået. Det kulturhistoriske perspektiv belyser spørgsmål som: Hvad er det for forhold i den vestlige kultur, der danner grobund for spiseforstyrrelser? Hvordan er kropsforståelsen i det senmoderne samfund? Hvordan omtales spiseforstyrrelser i medierne? Hvordan påvirker det almindelige unge, og hvordan har vores madvaner udviklet sig? Nyere forskning inden for sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, risikoadfærd, opfølgningsstudier m.m. samt instrumenter til vurdering af spiseforstyrrelser vil også blive inddraget.

Kære hobbyhistoriker: Du vil nyde denne bog, der løfter sløret for, hvordan historien er blevet brugt og misbrugt. Læs fx om, hvordan maleren Eckersberg fiflede med sit billede af Christian den 8. og lige pressede Frihedsstøtten ind - selvom den ikke fandtes endnu. Eller hør, hvordan Barack Obama ved 65-års jubilæet for D-dagen fortalte rørende om sin bedstefars rolle i invasionen, til trods for at denne først ankom seks uger senere. Men ellers var det en fin (desværre historisk ukorrekt) parallel til krigen mod terror: Slå til nu, eller Hitler/Bin Laden tager over.Baggrunden skal også med: I Historiens forvandlinger får alle læsere et letforståeligt billede af, hvad historie og det at huske overhovedet er for noget. Det er en bog, der kan bruges på universiteternes historiestudier, og som gymnasielærere i historie vil have stor gavn af, men det er mere end det: Det er en demokratiseret historiefremstilling, der med lidt koncentration kan læses af de mange, der bare elsker historie.

Værk i 3 Bind om Nordens kulturhistorie og demokratiudvikling. Indeholder en del om madkultur og en af de mest grundige undersøgelser af danske børns spisevaner, der er foretaget i nyere tid

-Bonde, stat og hjem er en kulturhistorisk undersøgelse af forholdet mellem demokratiudvikling og national identitet i Norden fra ca. 1740 til 1940. Bogen omfatter Norden som helhed, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Norden var i denne periode kendetegnet ved en tæt sammenvævning af en stærk statsmagt, en livskraftig tradition blandt bønderne for foreningsliv og en ansvarlig arbejderbevægelse. Bogen argumenterer for, at nationalismen - i modsætning til den traditionelle opfattelse - var en progressiv og moderniserende størrelse, der fremmede indførelsen af demokrati. I Norden er der en tæt forbindelse mellem solidaritet, politisk fællesskab, demokrati og nationalisme, samtidig med at nationalismen her som andre steder var et dybt emotionelt anliggende.

I denne kulturhistorisk anlagte fremstilling af træk af nordisk idræt siden ca. 1780 er det hovedtanken, at idrætten ikke kan ses som en særlig institution ved siden af de nordiske samfund, men som en integreret og formativ del af dem. Body, Sport and Society belyser idrættens forhold til det omgivende samfund og leverer samtidig et bidrag til en sammenlignende nordisk idræts­historie, hvor forskelle og ligheder mellem de nordiske landes idrætshistorie er i fokus. Bogen kommer omkring idræt, nationalisme og folkeoplysning fra 1780 til ca. 1890, Norden i de glade fremskridtsår i tiden 1900-1914 samt mellemkrigstiden, hvor idrætten brugtes som led i opbygningen af velfærdssamfundet. Sidst, men ikke mindst, undersøges forholdet mellem idræt og politisk kultur.

Steder i Europa omhandler den europæiske iden­titet, der i stigende grad er topografisk bestemt. I takt med globalise­ringen er dimensio­nerne tid, rum og sted blevet nøgleord i dan­nelsen af den moderne europæiske identitetsfølelse. Historie og kultur ligger til grund for bevidstheden, der ikke blot er lokalt funderet, men også regionalt, nationalt og europæisk. Af samme årsag rejser spørgs­målet sig om adkomsten til steder, regioner og lokaliteter; for hvem har i så fald ret til at bebo, iscenesætte og forvalte bestemte steder?  Kampen om og for en identitet er gen­nem­­gående i mødet med andre kulturer. Det udmønter sig ikke blot i en mental og be­vidst­hedsmæssig udveksling, men også i et fysisk og kropsligt kultursprog, som kommer til udtryk i bl.a. madkultur, turisme og tradi­tionsbundne begivenheder.  I jagten på Europas identitet krydser bogen mellem historie og etnologi ved at opsøge grænseegne og byer med kulturel flerstemmighed rundt om i Europa; fra Transsylvanien og Vilnius over Vestjylland til Finland.

I denne kulturhistorisk anlagte fremstilling af træk af nordisk idræt siden ca. 1780 er det hovedtanken, at idrætten ikke kan ses som en særlig institution ved siden af de nordiske samfund, men som en integreret og formativ del af dem. Body, Sport and Society belyser idrættens forhold til det omgivende samfund og leverer samtidig et bidrag til en sammenlignende nordisk idræts­historie, hvor forskelle og ligheder mellem de nordiske landes idrætshistorie er i fokus. Bogen kommer omkring idræt, nationalisme og folkeoplysning fra 1780 til ca. 1890, Norden i de glade fremskridtsår i tiden 1900-1914 samt mellemkrigstiden, hvor idrætten brugtes som led i opbygningen af velfærdssamfundet. Sidst, men ikke mindst, undersøges forholdet mellem idræt og politisk kultur.