Bøger af Niels Ploug

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

Social arv og social ulighed er baseret på resultaterne af et større dansk forskningsprogram og fokuserer på sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og på, hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle. I bogen belyses de sociale forskelle mellem opvæksten for nutidens voksne – dem, der var unge i 1970’erne – og nutidens børn – dem, der er født i 1995. Bidragyderne undersøger sociale forskelle i daginstitutioner, i folkeskolen og blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen, og endelig afdækkes sociale forskelle i sundhed og indkomst. Social arv og social ulighed er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Bogen giver både viden om den nyeste danske empiri på området og – med reference til den internationale litteratur – også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder. Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarerne og de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt til praktikere.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene. 

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Social arv og social ulighed er baseret på resultaterne af et større dansk forskningsprogram og fokuserer på sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og på, hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle.I bogen belyses de sociale forskelle mellem opvæksten for nutidens voksne - dem, der var unge i 1970'erne - og nutidens børn - dem, der er født i 1995. Bidragyderne undersøger sociale forskelle i daginstitutioner, i folkeskolen og blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen, og endelig afdækkes sociale forskelle i sundhed og indkomst.Social arv og social ulighed er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Bogen giver både viden om den nyeste danske empiri på området og - med reference til den internationale litteratur - også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder.Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarerne og de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, samt til praktikere.

Er det et problem, at uligheden stiger, når den generelle velstand øges i Danmark?Spørgsmålet om økonomisk ulighed i Danmark spiller en central rolle for den økonomiske politik. Ofte hører vi diskussioner om, at uligheden er steget, om hvorvidt den er for stor eller for lille, og hvad man kan gøre for at mindske ulighed. Med udgivelsen af Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede blev ulighedsspørgsmålet ligeledes cementeret på den internationale forskningsdagsorden.Inspireret af Piketty og debatten om økonomiske ulighed præsenterer bogen en udtømmende indføring i spørgsmålet om økonomisk ulighed i Danmark. En række af landets førende økonomer diskuterer blandt andet den historiske udvikling, indkomst og formue forhold, arv, skat og velfærdsstatens indflydelse på uligheden.

Kantinedame-økonomi: Hvorfor det gør lige så ondt at føle sig fattig som at være fattigAf Keith PayneDenne artikel ser nærmere på, hvordan ulighed former og påvirker vores verden. Kan vi få en bedre forståelse for, hvad der ligger bag ulighedens ideologiske skillelinjer, og hvad følelsen af ulighed egentlig gør ved os som individer og som samfund, bliver det nemmere for at os at sætte ind over for den.Lighed gennem uddannelse: En kompliceret ledelsesmæssig opgaveAf Niels PlougDenne artikel ser på, hvilken rolle både familie og samfund spiller i forhold til at give alle børn og unge muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Trods de bedste intentioner hos politikere, undervisere og ledere om det modsatte er uddannelse i Danmark nemlig stadig i for høj grad forbeholdt dem, der har veluddannede forældre.Tør vi stoppe seksuelle overgreb på børn? Tør vi lade være?Af Christine KvistEn af de sværeste uligheder at få øje på i vores samfund er seksuelle overgreb på børn. Denne artikel beskriver de udfordringer og problematikker, det fører med sig at sætte fokus på seksuelle overgreb, og vejleder i, hvad du som leder helt konkret kan gøre for at stoppe seksuelle overgreb på børn.”Fortiden er skrevet ind i kroppen”: Om social ulighed i sundhedAf Signild VallgårdaDenne artikel kommer med bud på, hvor vi som samfund og individer kan sætte ind og skabe mere lighed i sundhed. For hvad gør vi ved, at nogle samfundsgrupper med ringere levevilkår har større sygelighed og dødelighed? En indsats over for børn i skoler og daginstitutioner kunne være det, der gør en forskel.Den psykologiske kontrakt i MUS-samtalenAf Asbjørn Molly og Trille Frodelund LykkeDenne artikel udfolder begrebet ”den psykologiske kontrakt” og argumentere for, hvorfor den er et fundamentalt element i den gode MUSpraksis. For hvorfor ikke bruge MUS-samtalen til at opdatere den gensidige forpligtelse mellem leder og medarbejder: Hvad er det, vi kan og skal forvente af hinanden for at lykkes bedst muligt med at bidrage til organisations virke?