Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
ALT OM MOMSKARRUSELLER, FAKTURAFABRIKKER OG ORGANISERET SVINDEL I MILLIARDKLASSENEngang stod der respekt om kongens mønt. Men nu trækker staten de store sedler tilbage. Udenlandske banker afviser at tage imod danske kroner. Og står du i Netto og langer en 500-kroneseddel over kassebåndet, kan du nærmest føle dig som en forbryder. Hvordan kunne det gå til?To af Danmarks mest garvede journalister fortæller i denne bog om et netværk af danske og udenlandske svindlere, som siden midten af 00’erne har forfinet kunsten at forvandle beskidte penge til rede penge. Bogen dissekerer dette kriminelle columbusæg: De mere og mere komplekse metoder – fra momsbedrageri over fakturafabrikation til kryptosvindel. En voksende kriminel økonomi baseret på systematisk tyveri fra den danske statskasse. Og ikke mindst underverdenens nye hierarki af subsistensløse stråmandsdirektører og karusselkonger i Dubai, som det danske politi og retssystem endnu kun bider i haserne.
FRITZ SCHUR har i årtier været en del af magtens inderkreds. Han har arbejdet målrettet på at nå sin position, siden han som ung kom i nærkontakt med Venstres unge løve, Anders Fogh Rasmussen.Han blev bestyrelsesformand for tre af Skandinaviens største statslige selskaber, DONG Energy, SAS og PostNord uden anden uddannelse end to år på handelsskole og uden erfaring i at lede en stor virksomhed.I 2010 kulminerede rejsen mod samfundets top, da han blev udnævnt til dronningens kammerherre, en titel han har opnået på rekordtid.I Kammerherrens nye klæder går de tre journalister Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg helt tæt på manden og de mange myter, han selv har skabt om sin person.FRITZ SCHUR inviterer samfundets spidser på generøse middage og store baller i sit rokokohus, som han insisterer på at kalde et slot. Han er mæcen for Venstre såvel som for Kongehuset i en grad, så man må spørge, om man kan købe sig til magt, indflydelse og anseelse i Danmark? Alt tyder på, Fritz Schur har gjort det!
Revideret udgaveANDRE FOLKS PENGE er en fantastisk rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejendomsmesse i Cannes, gennem en stribe danske banker og via et nedslidt fynsk indkøbscenter helt ind i hjertet af København. Rejsen foregik på et tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var sat ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at sende Danmark ud i en historisk økonomisk krise. For eksempel opbyggede en række spekulanter en pyramidespilslignende handel med ejendomme, som fik priserne til at stige til så luftige højder, at værdierne faldt sammen som en soufflé, da der ikke længere var penge nok til at finansiere vanviddet. Journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg markerede med udgivelsen af Andre folks penge i 2013 femårsdagen for finanskrisens ankomst til Danmark med en kortlægning af krisen og en undersøgelse af, hvad der førte til en række bankers fald. Siden da har retsopgøret efter finanskrisen bevæget sig langsomt videre med en enkelt frikendelse, flere domme, tiltaler og sigtelser. Undervejs er mange nye informationer dukket op om en tid, hvor Danmark blev hevet ud i en unødvendig dyb og langvarig finanskrise. Derfor udkommer Andre folks penge nu i en revideret udgave, der afdækker den allerseneste udvikling i de mange komplekse sager. Vindere af prisen for undersøgende journalistik 2013 (FUJ Prisen) Vinder af Publicistprisen 2014 Niels Sandøe er journalist i graverredaktionen hos Finans. Har været nomineret til Cavlingprisen fem gange, modtaget FUJ-prisen for fremragende undersøgende journalistik to gange og tildelt Publicistprisen sammen med Thomas G. Svaneborg. Thomas G. Svaneborg er journalist, tidligere reportagechef på Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervsredaktion og i dag erhvervsanalytiker på DR Nyheder. Har været nomineret til Cavlingprisen seks gange og har to gange modtaget FUJ-prisen.
FRITZ SCHUR har i årtier været en del af magtens inderkreds. Han har arbejdet målrettet på at nå sin position, siden han som ung kom i nærkontakt med Venstres unge løve, Anders Fogh Rasmussen.Han blev bestyrelsesformand for tre af Skandinaviens største statslige selskaber, DONG Energy, SAS og PostNord uden anden uddannelse end to år på handelsskole og uden erfaring i at lede en stor virksomhed.I 2010 kulminerede rejsen mod samfundets top, da han blev udnævnt til dronningens kammerherre, en titel han har opnået på rekordtid.I Kammerherrens nye klæder går de tre journalister Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg helt tæt på manden og de mange myter, han selv har skabt om sin person.FRITZ SCHUR inviterer samfundets spidser på generøse middage og store baller i sit rokokohus, som han insisterer på at kalde et slot. Han er mæcen for Venstre såvel som for Kongehuset i en grad, så man må spørge, om man kan købe sig til magt, indflydelse og anseelse i Danmark? Alt tyder på, Fritz Schur har gjort det!
Den 8. juli 1962 fik A.P. Møller eneretten til olie- og gasudvinding i hele den danske undergrund i 50 år. Danmark var det eneste vestlige land, der tildelte et enkelt selskab eneretten til hele sin undergrund. A.P. Møller havde ingen erfaring med olieudvinding. Alligevel fik skibsredderen og hans to rederier tildelt eneretten mod en symbolsk betaling på 40 kr. Efterfølgende kunne A.P. Møller invitere udenlandske olieselskaber til at gennemføre den efterforskning i den danske undergrund, som koncernen ikke selv havde den nødvendige viden til at gennemføre. Andre selskaber som Shell, Esso, Gulf og franske Total forsøgte alle forgæves på egen hånd at få tildelt en koncession på en del af den danske undergrund. Men de blev afvist af de danske myndigheder, der havde besluttet sig for at give det hele til A.P. Møller. Tyske DEA havde endda været på banen inden A.P. Møller med et tilbud om at alene i Syd- og Sønderjylland at investere 100 mio. kr. i jagten på det sorte guld. Det var tre gange mere end Danmarks rigeste mand som udgangspunkt stillede den danske regering i udsigt, at han og hans koncern ville investere i en oliejagt dækkende hele den danske undergrund. Samtidig lykkedes det for A.P. Møller at forhandle sig frem til den lempeligste beskatning for fremtidige oliefund i Nordsøen. I sit anerkendte værk fra 1975 om olieindustrien, De syv søstre: de store olieselskaber og den verden, de skabte, giver den engelske forfatter og journalist Anthony Sampson Danmark følgende karakter for håndteringen af værdierne i den danske undergrund: »De europæiske regeringer var meget langsomme til at forstå oliens betydning. Danskerne gik endog så langt som at give alle deres offshore rettigheder til et enkelt konsortium, som om de var arabere i 1930’erne. Konsortiet var anført af den danske skibsreder A.P. Møller og inkluderede Shell og Gulf. Uden konkurrence havde de ikke travlt.« For at forstå den ophedede danske debat om beskatningen af de danske olie- og gasrigdomme er det nødvendigt at forstå historien. Det er den jeg i denne bog ridser op, herunder med en række aldrig før offentliggjorte brevvekslinger mellem tidligere statsministre og skibsredder A.P. Møller. Historien indeholder meget dramatik. bl.a. fortællingen om, at Danmark for at undgå problemer med Norge uden sværdslag forærede nordmændene overhøjheden over olie- og gasfelter, der til dato har pumpet mere end 450 mia. kr. ned i den norske statskasse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.