Bøger af Niels Warring

Pædagogisk arbejde består også af de 'små' ting som bleskift, oprydning og trøst – derfor skal dette også tænkes ind i den pædagogiske faglighed. Bogen her foreslår en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde som et samlet hele.Forfatterne undersøger bestræbelser på at skabe en helhedspædagogik i daginstitutionerne og derigennem tilføre børnelivet fundamentale sociale kvaliteter.De har fulgt hverdagen i to børneinstitutioner fra tidlig morgen til sen aften. Det handler om modtagelse af børnene, fælles aktiviteter, frokost, fri leg og også personalemøder.Bogens pointe er, at man ikke kan adskille de pædagogisk-faglige opgaver (som målrettede, planlagte aktiviteter med børnene) fra de måske mere banale og rutineprægede omsorgsopgaver. Det, man kan kalde den upåagtede faglighed.Dermed flyttes fokus over på det, som pædagogerne faktisk opnår sammen med børnene frem for det, de ikke har tid til eller formår at gøre.Forhåbentligt kan det være grobund for nye diskussioner om kvaliteterne i det pædagogiske arbejde, som indbefatter hele institutionens hverdag. Samt ikke mindst hvilken type daginstitutioner – og hvilken form for professionalisering – man ønsker.

Er prekariseringen kommet for at blive? Det ser denne bog på.Prekarisering handler om usikre og midlertidige ansættelsesformer, hvor de arbejdendes rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold nedbrydes. I dag har prekariseringen bidt sig fast og ser ud til at brede sig til hele samfundet. Den gør fremtidsudsigterne ustabile og uforudsigelige for de berørte – og i sidste ende for os alle sammen.Prekarisering – og akademisk arbejde fremlægger den hidtil mest omfattende analyse herhjemme af prekariseringens årsager, dynamikker og former. Hvad er det, der driver prekariseringen frem? Og hvor fører den os hen?Ud fra en lang række personlige historier undersøger bogen empirisk, hvordan prekarisering breder sig blandt akademikere, og hvordan man forsøger at leve med det vilkår. Den tegner et billede af usikkerhed og modgang, men også ukuelighed og vilje til forandring.Til slut rejser forfatterne en diskussion af, hvordan prekariseringen kan imødegås. Hvad kræver det af os som samfund og som mennesker at vende udviklingen?Alle fire forfattere er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu­tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Derfor er der brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Og det har gjort det svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne, som for de øvrige velfærdsinstitutioner, at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.Forfatterne er alle ansat på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.

Demokrati og deltagelse stiller spørgsmål om demokrati i arbejdslivet. Fører medarbejdernes øgede deltagelse i forandringsprocesser på arbejdspladserne til demokratisering af arbejdslivet? Hvilken forbindelse er der mellem det samfundsmæssige demokrati og demokrati på arbejdspladserne? Bogen diskuter disse spørgsmål med særlig fokus på de læreprocesser, som det moderne arbejdsliv skaber muligheder for.  Demokrati og deltagelse henvender sig til praktikere, studerende og undervisere, der interesserer sig for forandringer i arbejdslivet og udviklingen af demokratiet.  Bogens seks kapitler handler blandt andet om: Moderne vidensarbejdere - faglig organisering og nye fællesskaber Selvstyrende grupper - for meget af det gode? Unges engagement og fagligt demokrati Kortuddannede - for lidt uddannelse og for lidt demokrati Mere deltagelse i arbejdet - mindre demokrati i samfundet? Skal demokratiet fortsat stoppe ved indgangen til arbejdspladsen?

Hensigten med denne antologi er at øge forståelsen for samspillet mellem uddannelse og arbejde, samt vise hvordan uddannelsesplanlægning kan forbedre dette samspil. Antologiens artikler bygger på udviklingsprojekter, evalueringer og analysearbejder, som forfatterne selv har deltaget i. Disse erfaringer formidles her til en bredere kreds og er et bidrag til en mere kritisk debat omkring sammenhængen "økonomisk og menneskelig vækst gennem uddannelse og udvikling i arbejdet".