Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Træfningen ved Hollandshus 18. august 1943 var den første, hvor danske modstandsfolk kom i åben kamp mod regulære tyske tropper. Én faldt og én blev taget til fange. De øvrige danske deltagere undslap. Denne ene tilfangetagne blev, som den første i modstandskampen, dødsdømt og henrettet af tyskerne. Begravelsen af den faldne førte til blodige, nationale demonstrationer i Aalborg, en medvirkende årsag til den danske regerings brud med besættelsesmagten. Gennem årene er fremkommet mange afvigende versioner om forløbet af træfningen. der fik skelsættende betydning i frihedskampen. Med dette hefte håber vi at være kommet de virkelige begivenheder på så tæt hold, at vi har kunnet tegne et dækkende billede af episoden og de menneskelige omkostninger omkring den. Heftets formål er at synliggøre en betydende og afgørende del af det grundlæggende modstandsarbejde i Aalborg, sat i værk af folk, der var parate til at vove livet for en sag, de syntes var livet værd.
Når vi siger Carl Lorentzen og Goliath, siger vi Sankt Hans Gade i Aalborg. Han har ikke gjort gaden berømt, men folk, der husker ham, husker også hans baggrund. Opvæksten i en lille gade, der dengang var beboet hovedsageligt af fattigfolk. Det var kendetegnet for de små gader med en stærk kultur af sammenhold og kvik slagfærdighed både i munden og på næven. Også utugt her og der. Carl Lorentzen var blandt de mange, der brød ud af dette miljø og blev en særdeles kendt borger i Aalborg og langs hele Limfjorden som ejer og medejer af Aalborg Havns eneråde bugserflåde, de største af fartøjerne udbygget og forstærket i den grad, at de fra 1959 og adskillige år frem udførte statens isbrydningstjeneste på fjorden. Det var en hård opgave i efterkrigstidens isvintre.
Træfningen ved Hollandshus 18. august 1943 var den første, hvor danske modstandsfolk kom i åben kamp mod regulære tyske tropper. Én faldt og én blev taget til fange. De øvrige danske deltagere undslap. Denne ene tilfangetagne blev, som den første i modstandskampen, dødsdømt og henrettet af tyskerne. Begravelsen af den faldne førte til blodige, nationale demonstrationer i Aalborg, en medvirkende årsag til den danske regerings brud med besættelsesmagten. Gennem årene er fremkommet mange afvigende versioner om forløbet af træfningen. der fik skelsættende betydning i frihedskampen. Med dette hefte håber vi at være kommet de virkelige begivenheder på så tæt hold, at vi har kunnet tegne et dækkende billede af episoden og de menneskelige omkostninger omkring den. Heftets formål er at synliggøre en betydende og afgørende del af det grundlæggende modstandsarbejde i Aalborg, sat i værk af folk, der var parate til at vove livet for en sag, de syntes var livet værd.
Bogen om Alf Schiøttz-Christensen fortæller om en personlighed, der fik et navn i både den danske og den internationale bladverden. Dansk presses ambassadør var hans uofficielle hæderstitel blandt kolleger. Men hans livsgerning var Aalborg Stiftstidende, som han gjorde til nordjysk regionsavis - og landets største aftenavis. Bogen om Alf Schiøttz-Christensen, udgivet af Aalborg Stiftstidendes Fond, går rundt om dette særprægede menneske i en alsidig og nuanceret skildring, bygget på arkivmateriale, samtaler med folk, der stod ham nær, og forfatterens eget erindringsstof. Schiøttz-Christensen var et generøst og gavmildt magtmenneske. Modstandere, der kom under hans hæl, fik den at føle. Men en granitstøtte af en chef, som man kunne regne med og stole på.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.