Bøger af Ole Hyldtoft

Mad og spisning er gennemsyret af kulturelle symboler. Bevidst eller ubevidst markerer mennesket sine sociale og geografiske tilhørsforhold gennem maden og de andre nydelsesmidler, det forbruger. Gennem maden kommer man således tæt på fortidens mennesker, både i deres dagligdag og ved festlige lejligheder. Med udgangspunkt i et omfangsrigt kildemateriale undersøger Ole Hyldtoft i denne bog madens rolle i perioden fra 1800 til 1835 blandt fattige, bønder og folk i byerne. Årene fra 1800 til 1835 var en turbulent tid med krig, stærk inflation, som afløstes af voldsomme prisfald, en alvorlig landbrugskrise i 1818-28 og store malariaepidemier. Mad og nydelsesmidler var forbundet med store omkostninger, og flertallet af den danske befolkning brugte mere end halvdelen af sin indkomst på nærings- og nydelsesmidler, ligesom omkring halvdelen af arbejdstiden blev brugt på at fremstille og behandle fødevarer. Mad var på dette tidspunkt en dominerende faktor i samfundslivet. Samtidig kom mennesket gennem maden i kontakt med naturen på en meget direkte måde ved at dyrke og indtage den. Maden var derfor et centralt element i menneskets forståelse af sig selv og sine relationer til den omgivende verden. En forståelse som studier af madkultur og madhistorie kan være med til at belyse. Ole Hyldtoft, dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af »Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede«. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden – og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor? Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst. Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830’erne fik fra midten af 1890’erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880’erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet – varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, bl.a. husholdningsundervisningen blev indført – også udenfor de nye husholdningsskoler, der åbnede, fx Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg. Kaffen cementerede sig for alvor som nationaldrik blandt høj og lav, og på tobaksfronten var det sidste nye cigarillos og cigaretter, som fik kvinderne tilbage blandt rygerne. Så selvom antallet af daglige måltider faldt i perioden, lige som antallet af retter til fine sammenkomster mange steder reduceredes til de ikoniske suppe, sted og is, kunne mænd og kvinder nu samles om rygesagerne efter middagen.Ole Hyldtoft, dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, og den ligger til grund for det overflodssamfund, vi har i dag. Industrialiseringen medførte en enorm samfundsændring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tusindvis af mennesker forlod deres hjem på landet for at finde arbejde på byens nye fabrikker. Det ændrede Danmark, som man kendte det, selvom livet som fabriksarbejder var hårdt og opslidende og sjældent sådan, som man havde håbet."Det industrielle Danmark 1840-1914" er skrevet som en undervisningsbog for gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og samfundsudvikling.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Hyldtoft (f. 1943) er en dansk historiker, der har skrevet en lang række bøger om Danmarks erhvers- og industrihistorie, industrialisering og kulturhistorie. Sammen med Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen har han skrevet bogen "Det industrielle Danmark 1840-1914".

Den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, og den ligger til grund for det overflodssamfund, vi har i dag. Industrialiseringen medførte en enorm samfundsændring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tusindvis af mennesker forlod deres hjem på landet for at finde arbejde på byens nye fabrikker. Det ændrede Danmark, som man kendte det, selvom livet som fabriksarbejder var hårdt og opslidende og sjældent sådan, som man havde håbet."Det industrielle Danmark 1840-1914" er skrevet som en undervisningsbog for gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og samfundsudvikling.Ole Hyldtoft (f. 1943) er en dansk historiker, der har skrevet en lang række bøger om Danmarks erhvers- og industrihistorie, industrialisering og kulturhistorie. Sammen med Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen har han skrevet bogen "Det industrielle Danmark 1840-1914".

Gennem studier af madkultur og -historie kommer man meget tæt på den dagligdag, fortidens mennesker oplevede. På hvad de spiste, drak og røg, samt de kulturelle symboler, der var knyttet til dette forbrug. I denne bog undersøger Ole Hyldtoft på grundlag af et fyldigt kildemateriale madens rolle i perioden fra 1835 til 1880 blandt fattige, bønder og folk i byerne.Fra miden af 1830'erne oplevede Danmark et vedvarende økonomisk opsving, som betød, at en mindre del af indkomsterne end tidligere gik til mad og drikke. Madens rum, genstande og tidsrytme var i en brydningsperiode. Kaffens brede gennembrud, nu også på landet, bidrog til, at den varme davre og nadver mange steder blev erstattet af smørrebrød. Gårdene og de bedrestillede arbejdere udnyttede deres øgede indtjening til at højne middagsmadens niveau. De øgede indkomster gjorde det også muligt at drikke mere bajersk øl, vin, chokolade og sodavand. Kaffepunchen blev nationaldrik på landet, mens cigarer var den store nye tobaksvare. Med det nye naturvidenskabelige paradigme gled det tidligere holistiske syn tilpasset individet i baggrunden. Ernæring blev udskilt som et særligt område forskelligt fra gymnastik og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Mennesket blev nu til en statistisk størrelse med egenskaber, som kunne generaliseres, og proteinerne kom i centrum af ernæringsdiskursen.