Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ole Kollerød

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 17%
    - Ole Kollerøds historie genfortalt af Niels Peter Juel Larsen
    af Ole Kollerød
    247,95 kr.

    En historisk true crime-fortælling fra den danske guldalder.I 1840 blev Ole Kollerød 38 år gammel halshugget på Amager Fælled for mordet på en papirkusk ved Nymølle. I de sidste to år op til henrettelsen sad han i Stokhuskælderen og skrev sine erindringer – en morders bekendelser.Ole Kollerøds historie er en autentisk biografi fra 1800-tallet: et omvendt H.C. Andersen-eventyr, hvor alt ender gruelig galt, og som dermed tegner et andet og grumt billede af Danmark i guldalderen. Biografien føjer sig ind i en stor, europæisk litteraturtradition fra Grimmelshausens Simplicius Simplicissimus til Victor Hugos Les Miserables.Levnedsbeskrivelsen er den sande og farverige fortælling om et højt begavet menneske, hvis liv går til grunde, og den rejser også spørgsmålet om, hvem der i sidste ende havde skylden for, at ”hans forbandede højre hånd” i desperation skar halsen over på en uskyl­dig papirkusk.Forfatter Niels Peter Juel Larsen har gennem mange år været fascineret af Ole Kollerød og hans historie. Juel Larsen har nu gennemskrevet bogen fra 1800-tallets nord­sjæl­­landske dialekt til moderne retskrivning og kommenterer løbende Ole Kollerøds beretning, så den er tilgængelig for den brede offentlighed.

  • - Ole Kollerøds historie genfortalt af Niels Peter Juel Larsen
    af Ole Kollerød
    290,95 kr.

    I 1840 blev Ole Kollerød, 38 år gammel, halshugget på Amager Fælled for mordet på en papirkusk ved Nymølle. I de to år op til henrettelsen sad han i Stokhuskælderen, hvor han skrev sine erindringer.En morders bekendelser er Kollerøds egne erindringer fra tiden i Stokhuskælderen. Fortællingen er præget af talesprogets kadence med gentagelser, afbrydelser og indskydelser, der langsomt, men sikkert tegner et billede af Kollerøds uforudsigelige liv. Levnedsbeskrivelsen er den sande og farverige fortælling om et højt begavet mnneske, hvis liv går i stykker – og den rejser spørgsmålet om, hvem der i sidste ende bærer skylden for, at "hans forbandede højre hånd" i desperation skar halsen over på en uskyldig papirkusk.

  • af Ole Kollerød
    237,95 kr.

    Ole Kollerød blev halshugget på Amager Fælled den 17. november 1840, kroppen blev parteret og lagt på et hjul og hovedet sat på en stage. Mens han sad de syv måneder i Stokhuskælderen og ventede på eksekveringen af dødsdommen skrev han flittigt på sin levnedsskildring, Min Historie.Min Historie er efter mit bedste skøn et hovedværk i dansk litteratur. Ole Kollerød har ikke mere end måske to-tre års skolegang, men forstår alt vedrørende sin situation. Han analyserer samfundsforholdene, hvad der er oppe og nede, men fører sig samtidig frem med en digters kneb og veltalenhed. Han ved, hvad det vil sige at fortælle, han sætter en scene og skildrer levende sine personer, eller han henvender sig til direkte læseren og appellerer til dennes forståelse og sympati. Han er en charlatan og skriver lystfuldt om sine erobringer, han ironiserer over og håner sine modstandere.Ole Kollerød lever i en tid og et samfund, som også er H.C. Andersens. En tid hvor tyveri af nogle kirsebær i en skål giver stokkeprygl og tyveri af et klæde udbredt til blegning i en have livstid i fængslet. Det er ikke sharialov, men det ligner, det er den samme primitive form for straf, afhugning af fingre og anden form for lemlæstelse med invaliditet til følge.Min Historie er flerstrenget. Det er på en gang et fortvivlet forsvarsskrift, en forklaring på, hvorfor det gik som det gik, og en kritik af samfundets misforhold og uretfærdighed. Lov og ret er de riges lov og ret, og Ole Kollerød finder sin identitet ved at fremstille sig selv som repræsentant for de fattige og mishandlede.Ikke ulig H.C. Andersen, men med modsat fortegn.Og ligesom H.C. Andersens eventyr er gennemsyret af vold, tænk bare på Fyrtøjet og Lille Claus og Store Claus, hvor hovederne ruller, så det er en lyst, er også Min Historie gennemsyret af vold. Og druk og liderlighed. I familien, i tjenesteforhold, i nattelivet og ikke mindst i fængslet, hvor der ikke spares på nogen ting for at få en tilståelse ud af de ofte uskyldige fanger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.