Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ole Michelsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ole Michelsen
    93,95 kr.

    Der drikkes lystigt i det danske samfund, og det, som er en glæde for de mange, er et mareridt for dem, der udvikler sygdommen alkoholisme. Afhængigheden af alkohol kommer som en tyv om natten. Det er en både dæmonisk og demokratisk lidelse, som kan ramme hvor som helst og når som helst. Det er, som Ole Michelsen skriver, den eneste dødelige sygdom, som begynder morsomt. Den første fase er fest og farver og et ganske normalt udtryk for, at man deler det øvrige samfunds glæde ved alkohol som en næsten nødvendig ingrediens i danskernes måde at være sammen på. En dag - og ingen ved hvornår - overtager alkoholen styringen, og så begynder den destruktive fase, hvor et liv smuldrer hurtigt eller langsomt. Ole Michelsen har anbragt sig selv i bogens hovedrolle, mens de øvrige personer er fiktive. Han fortæller usminket og selvironisk om sin kamp for at blive helbredt, om sit smertefulde selvopgør og om, hvordan h an fik sluttet fred med sin indre, altid alkoholkrævende dæmon.Bogen er indtalt af forfatteren.Nuanceret, rystende ærlig - og underholdende - bog - Berlingske Tidende

  • - Krydsklippede erindringer
    af Jakob Kvist, Ole Michelsen & Ulf Pilgaard
    88,95 - 91,95 kr.

    I de tidlige 60’ere tog vennerne livtag med skuespilkunsten og dannede et dengang meget omtalt makkerpar. For Ulf Pilgaard blev det starten på en forrygende karriere, hvor han tidligt kom til at arbejde med folk som Preben Kaas, Jørgen Ryg og Dirch Passer. Siden fulgte revyer på stribe og utallige roller på film, tv og teatret. Ole Michelsen kvittede scenekunsten og rejste til Paris for at forfølge sin interesse for film. Efter en voldsom sorg vendte han hjem igen til 17 år som Bogart-vært og siden hen en ny tilværelse som ædru alkoholiker.Næsten 60 år efter deres første nik mødtes de to en søndag aften i Kastrup Lufthavn. Et halvt døgn senere satte de sig til rette på en terrasse på Mallorca for at fortælle om deres levede liv og mindes de mange fælles oplevelser. Det blev en rejse tilbage i erindringen, fuld af glæder og sorger. I Barndomsvenner følges smerte og munterhed hånd i hånd, og utallige anekdoter om levende og døde rammes ind af eksistentielle tanker og refleksioner.Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. I Barndomsvenner hjælper Ulf Pilgaard og Ole Michelsen hinanden med at sætte ord på, hvad det egentlig var, der foregik.

  • af Ole Michelsen
    74,95 - 93,95 kr.

    Ole Michelsen fører os gennem nattens vemod og eufori til lyden af jazz og afdankede drømme. Nattens historier byder på alkoholikere og neurotikere, en blind jazzpianist, der "genser" sin ungdomskærlighed, den gamle filmanmelder, der kommer for sent til dansk films finest hour, en hunds fortælling om sit liv på hundepensionen. I det borgerlige hjem såvel som på den lurvede bar pibler det frem med forførelse, selvbedrag og kedsomhed i Ole Michelsens røgindhyllede og jazzede noveller.

  • af Ole Michelsen
    63,95 kr.

    "Film skal ses i biografen" er kulturjournalist og filmelsker Ole Michelsens (kendt fra bl.a. filmmagasinet "Bogart") fortælling om hans oplevelser fra filmens verden gennem et langt virke i branchen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.