Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ole Stig Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en historisk og aktuel redegørelse
    af Ole Stig Andersen
    222,95 kr.

    Ole Stig Andersen var i 1980’erne leder af Politiets efterretningstjeneste, PET. Senere blev han direktør for Folketinget. Hans historiske og aktuelle analyse Mellemøsten og zionismen er både storslået og perspektivrig. I over 100 år har Mellemøsten været et kludetæppe over stormagternes ambitioner og forsøg på at dele regionen op. Det ser vi i dag, i Syrien, men også i Gaza, hvor konflikten mellem palæstinenserne og Israel igen er brudt ud.Ole Stig Andersens ambition har været at analysere og se, hvorledes kludetæppet er sammensat, hvorledes situationen i Mellemøsten og Israel er blevet som den er. Det er en historie med dybe rødder. Ole Stig Andersen forholder sig primært til udviklingen de seneste 100 år.Forfatteren starter med at omtale den britiske højkommissær McMahons løfte under 1. Verdenskrig til emiren i Mekka, Sharif Hussein, om at der kunne etableres et samlet kalifat i Mellemøsten, såfremt araberne indledte et oprør mod osmannerne (tyrkerne). Det gjorde de! Hovedvægten i forfatterens historiske gennemgang tager ellers udgangspunkt i Balfour-deklarationen af 1917, hvorefter man fra britisk side stillede jøderne i udsigt, at der i Palæstina ville kunne oprettes et nationalt hjem for dem. Palæstina er med andre ord blevet lovet væk til højre og venstre. Holocaust bidrog under og efter 2. Verdenskrig naturligvis til at understrege den zionistiske verdensbevægelses krav på et hjemland.Forfatteren analyserer desuden den mytiske antagelse, at jøderne af romerne blev uddrevet af Palæstina ved templets ødelæggelse 70 e.v.t., og at tilhængere af jødedommen også herigennem har krav på et hjemland. I den sammenhæng gennemgås zionismens historie.Bogen er forsynet med fotos af en række af historiens vigtigste personligheder.

  • af Ole Stig Andersen
    138,95 kr.

    I 1975 blev Ole Stig Andersen chef for Politiets Efterretningstjeneste – PET. Det var under Den Kolde Krig, og det var lidt af en omvæltning og en uriaspost for en ung, ærgerrig jurist, som kom fra den hårde læreplads i juristvæsenets maskinrum. Som PET-chef havde Ole Stig Andersen bl.a. ansvaret for kontroversielle personregistreringer, som senere blev kulegravet af PET-kommissionen, hvis undersøgelser han kritiserer. Det er ikke småting, Ole Stig Andersen har oplevet, og han fortæller om dem med den indsigt, der afspejler en embedsmands mangeårige erfaringer med politisk kontroversielle spørgsmål og håndtering af fortrolige oplysninger. Bogen rummer mange inspirerende betragtninger om ret og rimelighed og om så forskellige personer som professor Alf Ross, justitsministrene Orla Møller, Ole Espersen og Ninn Hansen, departementschef Niels Madsen og højesteretsdommer Mogens Hornslet fra Tamilsagen og mange andre. Vi har i tidens løb set flere bøger om PET, både fra manden på gulvet og fra højtstående operative medarbejdere, men ingen fra den øverste top, så er der én bog fra magtens korridorer, man bør læse, er det denne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.