Bøger af Otto Rung

I Otto Rungs forfatterskab findes meget af det bedste i det lille format, hvor han griber en sær skæbne - ofte fra samfundets overdrev af småforbrydere og vagabonder - en skæv synsvinkel eller en absurd situation, og udvikler den på novellens beskedne sideantal.Samlingen Rettens sværd udkom første gang i 1927 som andet bind af tre i anledning af Rungs 25 års forfatterjubilæum.Indhold:JunglenSagen ArnoldiDet løste problemCocoKapelmesterenFru MorlandFængselssonatenMediet MoliniKvindehandleren ReuterRobinsonadeI forgården

I Otto Rungs forfatterskab findes meget af det bedste i det lille format, hvor han griber en sær skæbne - ofte fra samfundets overdrev af småforbrydere og vagabonder - en skæv synsvinkel eller en absurd situation, og udvikler den på novellens beskedne sideantal.Samlingen Tyve og røvere udkom første gang i 1927 som første bind af tre i anledning af Rungs 25 års forfatterjubilæum. Blandt indholdet findes de fire første historier om den finurlige indbrudstyv Peter Kopp.Indhold:Internationale - en historie om tyveFrihedens bivognÆrlighedsprøvenKamrets æreFavorittenDet muntre hjulDen, der betalerVulle-vulle-bum-bumRetfærdighedens kioskFuld invaliditetPeter Kopps sommerhusDorthe Vantmagers seng

I Otto Rungs forfatterskab findes meget af det bedste i det lille format, hvor han griber en sær skæbne - ofte fra samfundets overdrev af småforbrydere og vagabonder - en skæv synsvinkel eller en absurd situation, og udvikler den på novellens beskedne sideantal.Samlingen Manon - den ufuldendte omfatter en række noveller fra hele Rungs produktion, som ikke var med i jubilæumsudgaven eller opfølgeren Skælme og skurke. Indhold:St. Jørgen og ormenDen sorte mappeFlyveperspektivKlerkers vagabondFadl Paschas skæbneI Tugthusets HaveBarnekammerets oprørDen ukendte farveLampens åndManon - den ufuldendteAf Torsten Ørnfeldts sagaDen hvide kanin

Otto Rung oversatte Edgar Allan Poes noveller, og i hans egne noveller genfinder man noget af tonen fra Poe eller Hawthorne, sammen med en klang af Kipling og HG Wells. Sproget kan virke gammeldags, replikkerne lange og kunstfærdige, men der er større energi og vingefang over historierne end i det meste af det, man ser hos nyere forfattere. Her møder vi en tragisk helt og flykonstruktør, en kynisk børshaj, et spiritistisk medium, en molebygger, en kirurg og et land, der skulle være et paradis, men er blevet et totalitært helvede.

"Den der betaler" samler seks af Otto Rungs meget forskellige noveller. Der er en alternativ spøgelseshistorie, et par humoristiske fortællinger og ikke mindst "Fru Morland" om en gådefuld dansk kvinde på et passagerskib i troperne. Det er en novelle, der kunne have været skrevet af Kipling eller Somerset Maugham.

I romanen "Sidste kamp" (1904) skildrer Otto Rung "et søskendepars kamp for at holde familien oppe, kampen mod det, der skal komme: Underklassens voksende magt og indflydelse, de er børn af et både åndeligt og økonomisk fallitbo". Romanen kan i dag læses for tidsbilledets skyld, og den har også et socialt sigte.(Woel: Dansk litteraturhistorie 1900-1950)

Otto Rung var fascineret af Mellemøsten. Hans roman "Den store karavane" fra 1914 foregår i Egypten og alle otte novelleri samlingen "Den røde halvmåne" fra 1923 har motiver fra Egypten og Mellemøsten. Disse noveller giver et enestående indblik i disse lande i brydningstiden omkring det osmanniske riges sammenbrud og den arabiske nationalismes opståen. Hvis man vil vide noget om baggrunden for det, der sker i Mellemøstens lande i dag, er Rungs noveller ikke det dårligste sted, man kan begynde.

I en kriminalistisk intrige med det indre Københavns snurrige originaler og gullaschtidens spekulanter som agerende står Flora Fagerlin, fuglehandlerens purunge datter, centralt – forelsket skildret af forfatteren.(Jørgen Knudsen)"Hvilket ypperligt værk! Dybt og smukt” (Georg Brandes)

Otto Rungs erindringsbog "Fra min klunketid" er nok den mest levende beskrivelse, vi har af København i perioden før og efter år 1900. Otto Rung voksede op i et overklassemiljø i Amalienborg-kvarteret, men senere lærte han som jurist et andet miljø at kende, de forfærdelige forhold i slumkvartererne med druk og kriminalitet. Forfatterne Jakob Hansen og Martin Andersen Nexø åbnede hans øjne for klassemodsætningerne. Og gennem sit kendskab til samfundets bund fandt han stof til mange af sine noveller.

"Desertører" fra 1908 er Otto Rungs første novellesamling og allerede her viser han sit mesterskab i den korte form. I sin begejstrede anmeldelse i Politikens kronik 11.4. 1908 skrev Christian Rimestad: ”Fremstillingens formidable Behændighed og en Grundsynets sammenfiltrede Blanding af Ironi og Velvilje, næsten Beundring, faar en til at tænke paa selve Anatole France”Læser man novellen "Robisonade" i dag, slår det en, hvor meget den minder om det, J.G. Ballard skrev tres år senere.Otto Rung forener et udsøgt sprog med medrivende handling, der udfolder sig over hele verden, i virkelige og aldrig før sete omgivelser.

"Skælme og skurke" fra 1934 er Otto Rungs sidste novellesamling og viser ham fra en mere humoristisk side end mange af de foregående noveller. Gamle kendinge som mestertyven Peter Kop dukker op igen, og nogle af novellerne tangerer science fiction - som historien om de mystiske stråler, der kan forstørre og formindske alting, også mennesker, og historien om en slags lykkepiller, der får mennesker til at le og glemme alle sorger - med et resultat at verden går i stå.

"Stjålne masker" indeholder en del af Otto Rungs bedste noveller, med motiver fra retssager og fængsel, fra billedkunst og teater og om psykiske lidelser. Cai M. Woel skriver i Dansk Litteraturhistorie 1900-1950" om en af novellerne: "Særligt må fremhæves den mesterlige novelle "Dorthe Vantmagers seng".., hvor det er lykkedes ham at skabe den fuldkomne illusion".

I "Syndere og skalke" trækker Otto Rung på sine mange års erfaring fra domhuset og skildrer det gamle Københavns mylder af kriminelle og udstødte, ikke mindst den meget professionelle Peter Kop. Novellerne giver et indblik i en verden af fattigdom og elendighed, hvor det eneste lyspunkt er fuglehandleren Fagerlins butik med farvestrålende papegøjer, vandsnoge, skildpadder og guldkarper - et miljø, der genfindes i Otto Rungs store roman "Paradisfuglen".

I "Kvindehandleren Reuter" fører Otto Rung os vidt omkring - her er mord og intriger i internationale miljøer, spænding og farverige skildringer af sælsomme miljøer. Og så er der den helt uimodståelige fremtidsnovelle "Et radio-eventyr", der foregår i 1987, hvor ingen forlader hjemmet, fordi alle er optaget af at høre radio, hvor spiritusforbudet er fulgt op mod et forbud mod at spise kød, og hvor kvinderne går klædt i ultraviolet: "Concreta Damnitson iførte sig derefter en ventileret Morgendragt af spindelvævsfint Asbest, der spillede i hine lyse ultraviolette Farver, som fem Aar tilbage, takket være den store japanske Oftalmolog Fukusjima, var gjort synlige for Menneskeøjet ved Inddrypning i Pupillen af en mild og sød Elixir: Neuro-Chrom Essens".

"En pige i to spejle" giver et farverigt og spændende billede af København under første verdenskrig med spioner og agenter for de krigsførende magter, gullaschbaroner og svindlere. I centrum står den unge og uskyldige Senta, der hvirvles ind i voldsomme begivenheder.

Denne usædvanligt indholdsrige og usædvanligt koncentrerede Bog.. viser helt nye Sider i Otto Rungs Produktion. Man har i en halv Snes Aar kendt hans Beskrivelseskunst, Sødmen i hans værdige Stil, der er harmonisk indtil det symmetriske, den fremmedartede Skønhedsverden, hvis ulmende Glød gør hans Poesi særegent dragende; de Lynglimt, hvormed hans Gætteevne pludselig oplyser det dunkleste i meget komplicerede Menneskers baade instinktive og intellektuelle Liv. Men i denne Bog er der ingen søgen efter æstetiske Pragtnumre. Dens Væsen er af helt intim og moralsk Karakter, og det Inderste i den er en ulegemlig Poesi, der har den romantiske Drøms og Higens uendelige Karakter…. Hvem naar til virkeligt at realisere sin Ungdoms umaalelige Drøm? Vandrer ikke alle gennem Livet med et altid utilfredsstllet og utilfredsstilleligt Ideal, ind i Døden?Ved Kompositionens overlegent beregnende Økonomi, ved Sprogets marvfulde, tungt mættede Fyndighed er et lykkedes Rung at levendegøre dette vanskelige Stog indtil en Visionernes Tydelighed.(Christian Rimestad, anmeldelse af ”Skyggernes tog” i Politikens kronik, 20.11. 1909)

"Lønkammeret" handler om opsving og krise i byggebranchen i København før første verdenskrig, om krise og krak og selvmord og kærlighed. Og om den rige kvinde, der forfærdet ser de ulykkelige forhold i et baggårdshus på Nørrebro og får at vide, at det er indtægter fra dette hus, hun så sorgløst lever af. Cai M. Woel sammenlignede "Lønkammeret" med "Stuk" af Herman Bang. Christian Rimestad skrev i en anmeldelse i Politikens kronik 26.3. 1912 bl.a.: ”Der burde lægges meget mere mærke til Otto Rungs bøger end det hidtil er sket. Han er det stærkeste talent af sit slægtled.. både rig og fyldig.. Dette er bogen om den svindeltid, under hvilken København gjorde sit mislykkede forsøg på at blive storstad; gennem hele bogen drager sig fremstillingen af den upålidelighed, den hulhed, den vovelyst og spillergalskab… der tilsammen betegner et langt, forsmædeligt tidsrum”.

I "Da vandene sank" fra 1922 fortæller Otto Rung med stor baggrundsviden og fortællekunst om efterdønningerne omkring gullaschtiden, sammenbruddet og afsløringen af svindel og aktiespekulation under første verdenskrig. Historien udspiller sig omkring Nyhavn og Amaliegade-kvarteret og i baggrunden af historien ligger sammenstødet mellem de gamle, fornemme familier og de nyrige oligarker.