Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Til alle tider har man truffet beslutninger omkring et spisebord, i familiernes spisekøkken eller i fornemme restauranter. Ud fra en snes spisekort med franske retter fortæller forfatteren den fascinerende historie om det franske køkkens magt og magi gennem 1000 år; hvor der er en dansk vinkel, kommer den med. Tydeligt viser den franske udenrigsminister Talleyrand køkkenets magt, da han i 1814 skal redde sit land, efter at stormagterne har tvunget kejser Napoléon væk. Til kong Louis XVIII siger han: ”Sire, mere end instrukser har jeg behov for kasseroller.” Den drevne statsmand gør dermed middagen til et helt afgørende medium i den politiske verden; politisk gastronomi viser sin styrke. I 1964 skriver den danske gourmet Mogens Brandt, at gastronomien i Frankrig rangeres som en kunstart så ganske forskelligt fra hjemlige forhold, hvor ”fødevarefabrikkerne sender tonsvis af anæmiske dybfrosne kyllinger, posesupper og færdiglavede retter i papbakker, plasticposer og blikdåser ud til de tusind hjem”. Måske det hænger sammen med, at vores arbejde og fritid har fået en næsten abstrakt karakter, hvor alt klares ved skrivebordet, gerne understøttet af en pc. Her er ingen dufte, her er ingen lyde, her er ingen smage. Hvor er virkeligheden? Den er i køkkenet! I dag er det værd at huske på det udsagn, som 1600-tallets mesterkok François Pierre la Varenne kom med: ”Når jeg spiser kål, da skal det smage af kål”, og glædeligvis søger mange af vor tids store kokke at følge hans spor. Den franske kok Alain Ducasse er kendt for sit tydelige udsagn om, at ”når man producerer i overensstemmelse med naturen, da giver det ikke blot en bedre smag og et mere sundt produkt, det fremmer også den gode nydelse”. I den sammenhæng er der al grund til at fremhæve vores egne Claus Meyer og René Redzepi. Uddrag af bogen Men først skal livet leves, bedst i Monte Carlo. Den engelske Prins Edward har med ligesindede sat sig ved bordet på Café de Paris. Den blot 15-årige tjener Henri Charpentier er klar, og i køkkenet har man i god tid gjort så meget af menuen klar, som det er muligt; de fine gæster bør ikke vente. Det gælder også pandekagerne, som ved bordet blot skal varmes på en pande med en sauce af appelsinskal, sukker og likør. Uventet bliver flammen så stor, at den sætter alkoholen i brand. De målløse gæster ser på den ulykkelige tjener, der dog uden at miste fatningen konstaterer, at ingredienserne blot er blevet flamberet, og at der er kommet en herlig harmoni af smage ud af det. Prinsen Edward giver desserten navnet ’Crêpe Suzette’ efter en af damerne i selskabet. Den dag i dag er Crêpe Suzette, pandekagernes dronning, en vinterattraktion på Café de Paris i Monte Carlo, som den er på alverdens restauranter og i private hjem. Om forfatteren Ove Bjørn Petersen er cand.mag. i kunsthistorie og cand.merc. i ledelse. Livet igennem, jobmæssigt og privat, har de to kompetencer været i et nyttigt samspil, det være sig i ind- og udland. En livslang kærlighed til fransk kunst og historie betyder, at han ligeligt deler sin tid mellem Frankrig og København. Gennem årene er det blevet til et utal af artikler og foredrag om fransk kunst, historie og gastronomi. Seneste bogudgivelser med fransk snit er Franske fortællinger. 17 danskere, der blev franske (2012), Og dette solens lys fra Frankrig. Franskmænd, der indskrev sig i Danmarkshistorien. (2013) og L’artiste Eugène de Sala. Kunstrebellen (2016).
Eugène de Sala, født i Randers 1899 og død i København 1987, var egentlig døbt Osvald Lykkeberg Salomonsen. Han var livet igennem en usædvanlig billedkunstner og person. Han valgte bevidst at provokere med sit grønne hår og hvidpudrede ansigt og vi skriver 1920'erne. Koryfæer som Rude og Lundstrøm blev betegnet som sindssyge, men man havde kun hovedrysten til overs for Sala.Sala var vores første surrealistiske maler og han hjembragte indtryk fra Paris med de nye kunstretninger, da-daisme og kubisme. Han oversatte André Bretons manifest som han docerede for sin elev, Frederik Carlsen, kendt som surrealisten Freddie.Sala's storhedsperiode ligger i 1920'erne og -30'erne,men han blev stort set glemt indtil Kunstforeningen tog ham op i 1976. Hans malerier er meget afvekslende og han har beskæftiget sig en del med tegning og grafik. Priserne på hans malerier har nået 200.000 kr. hos Bruun Rasmussen, men handles også til 1000 kr. Sala er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og i 2016 mindes han med en stor retrospektiv udstilling på Randers Kunstmuseum.Denne første omfattende og gennemillustrerede biografi af kunsthistorikeren Ove Bjørn Petersen præsenterer hans liv og værker og giver et interessant bidrag til kunstnerlivet i Danmark i mellemkrigsårene.
Franskmænd i Danmark! Da tænker vi nok på de sjældne gange, vi møder en fransktalende person, der som turist ønsker at blive vist på vej – på engelsk. Men gennem flere end 1000 år har franskmænd slået sig ned i Danmark og har sat deres tydelige præg på vores samfund med deres kunst, deres arkitektur, deres gastronomi, deres litteratur og deres sprog.Fortællingerne om disse franske indvandrere viser, at hvis man lægger øre til tidens stemme og så med et vist mod flytter sig derhen, hvor tingene sker, da kan man præge udviklingen, hvis man har vilje, evner, skaberglæde og ikke mindst livslyst.Dog kom de kun sjældent let til deres succes, for hverdagen var præget af store forskelle mellem dem og de herboende, og utallige er beretningerne om sammenstød af forskellige kulturer og konfliktende temperamenter. Men en ting er sikkert: Uden dem havde vi været fattigere.Bogen er oplagt at læse i sammenhæng med forfatterens tidligere udkomne Franske fortællinger. 17 danskere, der blev franske.Forord ved forfatter og journalist Lally Hoffmann.Uddrag fra bogen:I efteråret 1970 giver Grønlykke og Michaud hinanden håndslag, og Michauds aftale med en restaurant i Mexico bliver opsagt. Det skal vise sig at være den helt rigtige aftale for begge, og fire årtier senere kan Michaud sige, at ”vi har ikke fortrudt, at vi kom til Danmark. Falsled Kro var den lykkeligste tid i vores liv, han banker sig på hjertet: – Falsled er altid herinde”.Men et er ejerens ideer, et andet er hverdagens virkelighed. De to kokke på Falsled Kro viser stolt den nye franske chefkok ”Le chef” deres lager af prefabrikerede saucer og flakoner med tilsætningsfarver; de kan hurtigt levere en smukt anrettet menu. Michaud udbryder forarget: ”Grande déception!” (Stor skuffelse!). Der går da også kun få måneder, før han selv ansætter sine kokke. I maj måned året efter starter kokken på Belle Terrasse i Tivoli, Jean-Louis Lieffroy, anbefalet af Roy Hurtigkarl. Overraskende – og helt i modsætning til hvad Michaud kender fra Frankrig – er der unge kvinder på kroen, som på lige fod med deres mandlige kolleger tjener deres brød ved indkøb, tilberedring og servering af maden. Det lover godt.Om forfatteren:Ove Bjørn Petersen er cand.merc. i ledelse og cand.mag. i kunsthistorie. Livet igennem, jobmæssigt og privat, har de to kompetencer været i et nyttigt samspil, hvad enten det har været på dansk jord eller i udlandet. En livslang kærlighed til den franske nation og det franske sprog betyder, at han deler sin tid ligeligt mellem Frankrig og København. Gennem årene er det blevet til et utal af artikler om fransk gastronomi, kunst og historie i aviser og tidsskrifter med et dansk eller et fransk publikum.
I mere end 1000 år har fransk været synonym med kultur og ånd. Fransk sprog og kultur i bredeste forstand har altid indtaget en fornem plads i vores dagligdag. Utallige er de danske, som har slået sig ned i Frankrig, og blandt disse fortælles historien om 17 kvinder og mænd, der gjorde en forskel for den franske nation. Hvad enten de tog af sted frivilligt eller blev tvunget i eksil, satte de alle deres præg på det franske samfund. Derfor er fortællingerne også en spændende historie om Frankrig og den franske livsform: il fait bon vivre. Deres metierer var prinsesse, arkitekt, hærfører, læge, sanger, journalist, modeskaber, filmskuespiller, forfatter, kunstner og vinhandler. Når man har mødt disse spændende personer, spørger man sig selv: Hvorfor har jeg ikke lært dem at kende før nu? Forord ved MF, tidl. udenrigs- og kulturminister Per Stig Møller. Uddreag af bogen Det er ikke let at være alene i en metropol som Paris. Hvem skal man stole på? Hvem skal man kontakte? Hvor skal man placere sig? Hun tærer på sine få sparepenge og strejfer rundt i byen, især i latinerkvarteret på venstre Seinebred, hvor hun med det samme føler sig hjemme i en sand vrimmel af kunstnere, gøglere og studerende samt forretningsfolk. Gaderne omkring den gamle kirke, Saint-Germain-des-Près, bygget på ruinerne af den kirke, som danske vikinger ødelagde i 841, bliver hendes tilholdssted. Her ligner hun alle de andre, dem på gaden og dem på cafeerne. Alligevel skiller hun sig ud. På cafeen Les Deux Magots bliver hun af en reklamekonsulent spurgt, om hun vil lade sig fotografere til magasinet Le Journal France. Tøvende tager hun imod en håndfuld adresser. En adresse er modemagasinet Elle, hvor hun møder Coco Chanel, der straks ændrer hendes navn til Anna Karina. På én gang er hun midt i den verden, hun havde drømt om. Om forfatteren Ove Bjørn Petersen er cand.merc. i ledelse og cand.mag. i kunsthistorie. Livet igennem, jobmæssigt og privat, har de to kompetencer været i et nyttigt samspil, hvad enten det har været på dansk jord eller i udlandet. En livslang kærlighed til den franske nation og det franske sprog betyder, at han deler sin tid ligeligt mellem Frankrig og København. Gennem årene er det blevet til et utal af artikler om fransk gastronomi, kunst og historie i aviser og tidsskrifter med et dansk eller et fransk publikum.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.