Bøger af Palle Koch

Bogen blev skrevet af en række danske og grønlandske eksperter, og den rummer fx geologi, fangersamfund, kultur og meget andet. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) var hovedredaktør. Grønland udkom oprindeligt i 1975.I denne version er illustrationer ikke medtaget.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Dette er andet bind i serien. Første bind er Nye mennesker, tredje bind er Fra Grønland til Stillehavet 1, Hudson Bay og det sidste er Fra Grønland til Stillehavet 2, Gennem Nordvest-Passagen med hundeslæde.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Dette er sidste bind i serien. Første bind er Nye mennesker, andet bind er Grønland langs Polhavet, og tredje bind er Fra Grønland til Stillehavet 1, Hudson Bay.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Første bind er Nye mennesker, Min rejsedagbog, andet bind er Grønland langs Polhavet, tredje bind er Fra Grønland til Stillehavet 1, Hudson Bay og det sidste er Fra Grønland til Stillehavet 2, Gennem Nordvest-Passagen med hundeslæde.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Dette er tredje bind i serien. Første bind er Nye mennesker, andet bind er Grønland langs Polhavet og det sidste er Fra Grønland til Stillehavet 2, Gennem Nordvest-Passagen med hundeslæde.

Palle Koch vender i disse uhøjtidelige erindringer tilbage til starten på sit journalistliv, hvor han som "fremmedarbejder i Svendborg" oplevede besættelsestidens sidste fase, dels som medarbejder ved et lille, konservativt blad, der – uvist af hvilken grund – blev bombet tilbage til runestenalderen, dels som interesseret medlem af en såkaldt militær ventegruppe, hvis aktiviteter før, under og efter befrielsen var af en art, hvor afstanden mellem alvoren og den ufrivillige komik ofte forekom forbløffende kort.Den brik fra begivenhedernes periferi, der her i al troskyldighed føjes til besættelsestidens officielle mosaik, er således formet med langt mindre alvor end det sædvanligvis har været denne periodes vilkår. Men sådan var nu udsigten fra hans vindue – når han efter henved 40 års betænkningstid genopfrisker verdenskrigen på Sydfyn og sit møde med Svendborg under bekendtskabets første og tossede tid.Disse billeder fra det virkelige liv daterer sig fra efteråret 1944 til et stykke ind i befrielsessommeren 1945, hvor hverdage kunne være lidet hverdagsagtige og hvor det uvante og uventede lurede lige om hjørnet, indtil fred omsider hvilede over land og by og alt igen var dansk normaltid.

Palle Koch (1920-2015) var journalist og forfatter og arbejdede bl.a. ved Dagbladet Information i 40 år.Mens tid var bevæger sig gennem 50’erne og 60’erne – en periode hvis forskelligartede journalistiske oplevelser ses efter i sømmene: „Påskekrigen" omkring udgivelsen af en nødavis – samvær med søens folk på en bananrute til Sydamerika – en uge i hælene på Hrustjov gennem J. O. Krags Danmark – et forsøg som hofreporter ved et bryllup i Athen – og den halve verden rundt med Per Hækkerup og Finansudvalget for at se på u-landsprojekter.I Mens tid var beretter Palle Koch om sine erfaringer fra arbejdet som journalist og om hans fritidsjob som programmedarbejder ved Danmarks Radio i fjernsynets tidlige år, hvor seerne var glade og tilfredse, når noget blot bevægede sig på skærmen.

Palle Kochs Der skal være så smukt i Grønland ...  udkom første gang i 1968 og er en journalistisk bog, der beskriver, hvordan forfatteren oplevede datidens Grønland i en tid, hvor meget var undervejs.Palle Koch skrev i 40 år for Dagbladet Informations og fungerede som avisens Grønlandsmedarbejder.

Hvad er Strøget i København vel andet end enhver dansk købstads Algade i pragtbind? Efterspurgt blandt samlere, forkælet i kraft af sin centrale historiske placering, men også forkætret og spottet som københavneriets drømmemil. Forgyldt af begivenheder, der op igennem århundreder har lånt Strøget som ramme, men også lidt forslidt og skrammet af at have lagt krop til ting, som blæstes op til mere, end de kunne bære.Strøget – i begyndelsen en ydmyg boplads for stenaldermanden og hans familie – ærkekøbenhavnerne. Siden en sumpet sti mellem en landsby og en anløbsplads. Langs stien groede byen frem, der gjorde sti til stræde og strædet til de gader, der langt senere blev Strøget, den 1330 skridts distance mellem kongens fine torv og den mere folkelige rådhusplads.Strøget – en gammel skueplads for danmarkshistoriske shows og happenings … kroningsprocessioner, renæssanceturneringer, notable henrettelser, troppeparader efter vundne og tabte krige … et marked for livsfornødenheder, en rute til forfængelighedens røgt og pleje, men ind imellem også en ganske almindelig læplads for trappesladder og anden hverdagsagtighed, bidragende til en atmosfære, der passer sig for et Lidenlund og ikke misklæder en Metropolis.Det signalement, Palle Koch giver af Strøget i fortid og hans nutid i 1960'erne, er stykket sammen af et stort og kuriøst materiale, der fastholder tidstypiske træk i gadens historie og skiftende miljøer. Sammen med eksprovinsianerens, nu københavnerjournalistens, egne observationer danner de en slentrende, anekdotisk reportage, som i al uhøjtidelighed lodser sin læser frem og tilbage gennem Strøget – gaden, som – alle onde anslag til trods – formåede at fastholde en Algade-agtig intimitet, der bør vække enhver kedsommelig Main Streets misundelse.

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.Palle Koch