Bøger af Palle Svensson

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Demokrati betyder folkestyre, men hvor meget deltager folket egentlig i styret, når det har mulighed for det? Ved folketingsvalg deltager langt de fleste vælgere, men her styrer folket ikke i den forstand, at det træffer politiske beslutninger. Det udpeger alene nogle af magthaverne. Kun ved folkeafstemninger træffer folket direkte politiske beslutninger.Siden 1916 har der været afholdt 23 nationale folkeafstemninger i Danmark. De fleste gange har folket fået mulighed for at standse forslag, der var vedtaget af Folketinget. Kun ved fem afstemninger har folket styret på den måde, at det skulle vedtage ny lovgivning, nemlig forslagene om grundlovsændringer i 1920, 1939 og 1953, forslaget om valgretsalderen i 1953 og forslaget om ændring af tronfølgeloven i 2009. Disse afstemninger er emnet for Folkets love, der undersøger, hvordan folket deltog i afstemningerne, hvilken betydning deltagelsen havde for udfaldet, og hvor interesseret folket var i at benytte muligheden for at vedtage ny lovgivning.

Robert A. Dahl betragtes som demokratiteoretiker, og som vore tids største, omend han aldrig selv har sigtet at ende som dette. Robert a. Dahl opfatter derimod sin akademiske produktion som problemorienteret. Han har således taget fat på en lang række spørgsmål, ofte med både teoretiske, empiriske og moralske aspekter, og han har arbejdet med vidt forskellige metoder for at besvare de spørgsmål, som han har taget op. Robert A. Dahls pragmatiske forhold til forskellige metoder finder markant udtryk i hans tese:"... det spørgsmål, man ønsker at undersøge, bør diktere valget af metode, en metode bør aldrig diktere valget af spørgsmål."IndholdsoversigtRedaktionelt forord ved Peter NedergaardKapitel 1. En kort biografiKapitel 2. Bidrag til statskundskabenKapitel 3. Teoretisk indflydelse Kapitel 4. Politisk indflydelse og aktualitet Kapitel 5. Udvalgte teksterLitteraturPalle Svensson, Dr.scient.pol., er ansat som professor på Aarhus Universitet på Institut for Statskundskab. Hans forskningsområde er institutionel forandring og demokratisering og han beskæftiger sig med demokratisering på nationalt, internationalt og tværnationalt niveau. Palle Svensson har siden 1993 fungeret som rådgiver for det danske udenrigsministerium om valg og demokratisering i Afrika.

De seneste ca. ti år har værdier og værdikamp været på dagsordenen i dansk politik og i offentligheden. Men spørgsmålet er, om danskernes værdier faktisk har ændret sig som følge af den øgede opmærksomhed, eller om de er, hvad de altid har været.I denne bog undersøger en række forskere forskellige områder af det danske samfund og tager pulsen på udviklingen i danskernes værdier de seneste tre årtier. Der sættes fokus på så forskellige områder som familie, arbejdsmarked, tillid til institutioner, politisk ståsted, religion, forholdet mellem land og by, miljø samt værdier blandt udlandsdanskere.Udviklingen i danskernes værdier er skrevet af førende forskere på de forskellige områder og giver en enestående indsigt i det mentale Danmark de seneste 30 år. Peter Gundelach er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Robert A. Dahl betragtes som demokratiteoretiker, og som vore tids største, omend han aldrig selv har sigtet at ende som dette.Robert A. Dahl opfatter derimod sin akademiske produktion som problemorienteret. Han har således taget fat på en lang række spørgsmål, ofte med både teoretiske, empiriske og moralske aspekter, og han har arbejdet med vidt forskellige metoder for at besvare de spørgsmål, som han har taget op. Robert A. Dahls pragmatiske forhold til forskellige metoder finder markant udtryk i hans tese:"... det spørgsmål, man ønsker at undersøge, bør diktere valget af metode, en metode bør aldrig diktere valget af spørgsmål.".

Danskerne er gode til at stemme. Valgdeltagelsen falder ikke - som det sker de fleste steder - og stemmeprocenten er højere end i de fleste andre lande. Hvad kan forklaringen være? Det er det centrale spørgsmål, som diskuteres i Gensyn med Sofavælgerne.Bogen indeholder derudover grundige analyser af de etniske minoriteters valgdeltagelse i Danmark i forbindelse med kom-munalvalgene. De etniske minoriteter stemmer ikke i samme omfang som andre valgberettigede, men de stemmer i Danmark i betydeligt større omfang end minoriteterne i andre lande, der har givet udenlandske statsborgere valgret til kommunale valg.Denne bogs undersøgelse af, hvem der stemmer, og hvem der ikke stemmer - og hvorfor og hvorfor ikke - bygger dels på et ene-stående materiale i form af valglisterne i 25 kommuner ved valg-ene i 2001 med i alt 1,4 mio. vælgere, dels på en interview-undersøgelse fra 2002. Dette righoldige materiale giver ikke blot mulighed for at sammenligne med forholdene i andre lande, men også med det danske pionerarbejde Sofavælgerne fra 1964.