Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Frederiksborg Slot er, sammen med Kronborg, Nordeuropas mest storslåede 1600-talsresidens og modtager hvert år tusinder af besøgende fra hele verden. Slottet, der ligger majestætisk på tre forbundne øer midt i slotssøen, er enestående rigt udsmykket med skulpturer, men store dele af både bygningen og eksteriøret gik tabt ved en brand i 1859, og de omfattende skader nødvendiggjorde gennemgribende genopbygning og restaurering. Restaureringen var i hovedsagen tro mod den oprindelige arkitektur, men samme omhu prægede ikke genopstillingen af de mere end 60 fritstående skultpurer, der oprindelig prydede slottets gårdspladser, marmorgalleri og facader.Denne bog søger at reetablere de ideer og styrende principper der lå til grund for Frederiksborgs skulpturudsmykning på Christian 4.s tid. Samtidig udreder bogen den vidtrækkende inspiration som Christian 4. fik på sine rejser til Berlin, Dresden og især England. I sommeren 1606 besøgte han sin engelske svoger, Kong James 1., og selv om Frederiksborg allerede var under opførelse på dette tidspunkt, gav de ting han så på sit besøg, anledning til grundlæggende forandringer i både anlæg og facader – forandringer der bidrog til, at slottet blev et hovedværk i nordisk arkitektur.Med støtte i mere end hundrede illustrationer, opstalter og grundplaner afdækker Patrick Kragelund i dette arkitekturhistoriske pionerstudie hidtil oversete aspekter af Frederiksborgs bygningshistorie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.